Jobs 18
1 Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
Awo Birudaadi Omusukusi n’ayanukula n’agamba nti,
2 Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.
“Mulikomya ddi okufuulafuula ebigambo? Muddeemu amagezi, tulyoke twogere.
3 Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?
Lwaki tutwalibwa ng’ente era ne tulowoozebwa okuba abasirusiru mu maaso gammwe?
4 Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?
Ggwe eyeyuzayuza olw’obusungu, abantu ensi bagiveeko ku lulwo, oba enjazi zive mu bifo byazo?
5 Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.
“Ddala etabaaza y’omukozi w’ebibi ezikidde, era n’omuliro gw’ekyoto kye tegukyayaka.
6 Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.
Ekitangaala kivudde mu weema ye; n’ettaala eri ku mabbali ge nayo ezikidde.
7 Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;
Amaanyi gamuwedde, ebigere bye tebikyali bya maanyi, era enkwe ze, ze zimusuula.
8 for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.
Eky’amazima ebigere bye byamusuula mu kitimba era n’atangatanga mu butimba.
9 En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.
Omutego gumukwata ekisinziiro; akamasu ne kamunyweeza.
10 Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.
Omuguwa gumukwekerwa mu ttaka; akatego kamulindirira mu kkubo lye.
11 Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.
Entiisa emukanga enjuuyi zonna era n’emugoba kigere ku kigere.
12 Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.
Emitawaana gimwesunga; ekikangabwa kirindiridde okugwa kwe.
13 Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte fortærer hans lemmer.
Kirya ebitundu by’olususu lwe; omubereberye wa walumbe amulyako emikono n’ebigere.
14 Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.
Aggyibwa mu bukuumi bwa weema ye era n’atwalibwa eri kabaka w’ebikangabwa.
15 Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.
Omuliro gumalirawo ddala byonna eby’omu weema ye; ekibiriiti kyakira mu kifo mw’abeera.
16 Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.
Emirandira gye gikala wansi, n’amatabi ge gakala waggulu.
17 Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.
Ekijjukizo kye kibula ku nsi; talina linnya mu nsi.
18 Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.
Agobebwa okuva mu kitangaala, agenda mu kizikiza n’aggyibwa mu nsi.
19 Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.
Talina mwana wadde omuzzukulu mu bantu be, newaakubadde ekifo mwabeera.
20 Over hans dag forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel.
Abantu ab’ebugwanjuba beewuunya ebyamutuukako; n’ab’ebuvanjuba ne bakwatibwa ekikangabwa.
21 Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.
Ddala bw’etyo bw’ebeera ennyumba y’omukozi w’ebibi; bwe gaba bwe gatyo amaka g’oyo atamanyi Katonda.”
