Jobs 18
1 Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
ὑπολαβὼν δὲ Βαλδαδ ὁ Σαυχίτης λέγει
2 Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.
μέχρι τίνος οὐ παύσῃ ἐπίσχες ἵνα καὶ αὐτοὶ λαλήσωμεν
3 Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?
διὰ τί ὥσπερ τετράποδα σεσιωπήκαμεν ἐναντίον σου
4 Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?
κέχρηταί σοι ὀργή τί γάρ ἐὰν σὺ ἀποθάνῃς ἀοίκητος ἡ ὑπ’ οὐρανόν ἢ καταστραφήσεται ὄρη ἐκ θεμελίων
5 Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.
καὶ φῶς ἀσεβῶν σβεσθήσεται καὶ οὐκ ἀποβήσεται αὐτῶν ἡ φλόξ
6 Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.
τὸ φῶς αὐτοῦ σκότος ἐν διαίτῃ ὁ δὲ λύχνος ἐπ’ αὐτῷ σβεσθήσεται
7 Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;
θηρεύσαισαν ἐλάχιστοι τὰ ὑπάρχοντα αὐτοῦ σφάλαι δὲ αὐτοῦ ἡ βουλή
8 for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.
ἐμβέβληται δὲ ὁ ποὺς αὐτοῦ ἐν παγίδι ἐν δικτύῳ ἑλιχθείη
9 En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.
ἔλθοισαν δὲ ἐπ’ αὐτὸν παγίδες κατισχύσει ἐπ’ αὐτὸν διψῶντας
10 Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.
κέκρυπται ἐν τῇ γῇ σχοινίον αὐτοῦ καὶ ἡ σύλλημψις αὐτοῦ ἐπὶ τρίβων
11 Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.
κύκλῳ ὀλέσαισαν αὐτὸν ὀδύναι πολλοὶ δὲ περὶ πόδας αὐτοῦ ἔλθοισαν ἐν λιμῷ στενῷ
12 Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.
πτῶμα δὲ αὐτῷ ἡτοίμασται ἐξαίσιον
13 Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte fortærer hans lemmer.
βρωθείησαν αὐτοῦ κλῶνες ποδῶν κατέδεται δὲ τὰ ὡραῖα αὐτοῦ θάνατος
14 Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.
ἐκραγείη δὲ ἐκ διαίτης αὐτοῦ ἴασις σχοίη δὲ αὐτὸν ἀνάγκη αἰτίᾳ βασιλικῇ
15 Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.
κατασκηνώσει ἐν τῇ σκηνῇ αὐτοῦ ἐν νυκτὶ αὐτοῦ κατασπαρήσονται τὰ εὐπρεπῆ αὐτοῦ θείῳ
16 Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.
ὑποκάτωθεν αἱ ῥίζαι αὐτοῦ ξηρανθήσονται καὶ ἐπάνωθεν ἐπιπεσεῖται θερισμὸς αὐτοῦ
17 Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.
τὸ μνημόσυνον αὐτοῦ ἀπόλοιτο ἐκ γῆς καὶ ὑπάρχει ὄνομα αὐτῷ ἐπὶ πρόσωπον ἐξωτέρω
18 Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.
ἀπώσειεν αὐτὸν ἐκ φωτὸς εἰς σκότος
19 Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.
οὐκ ἔσται ἐπίγνωστος ἐν λαῷ αὐτοῦ οὐδὲ σεσῳσμένος ἐν τῇ ὑπ’ οὐρανὸν ὁ οἶκος αὐτοῦ ἀλλ’ ἐν τοῖς αὐτοῦ ζήσονται ἕτεροι
20 Over hans dag forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel.
ἐπ’ αὐτῷ ἐστέναξαν ἔσχατοι πρώτους δὲ ἔσχεν θαῦμα
21 Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.
οὗτοί εἰσιν οἶκοι ἀδίκων οὗτος δὲ ὁ τόπος τῶν μὴ εἰδότων τὸν κύριον
