Jobs 18
1 Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
Odpovídaje pak Bildad Suchský, řekl:
2 Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.
Dokudž neučiníte konce řečem? Pomyslte na to, a potom mluviti budeme.
3 Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?
Proč jsme počteni za hovada? Oškliví jsme jemu, jakž sami vidíte.
4 Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?
Ó ty, jenž hubíš život svůj zůřením svým, zdaliž pro tebe opuštěna bude země, a odsedne skála z místa svého?
5 Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.
Anobrž světlo bezbožných uhašeno bude, aniž se blyštěti bude jiskra ohně jejich.
6 Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.
Světlo se zatmí v stánku jeho, a lucerna jeho v něm zhasne.
7 Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;
Ssouženi budou krokové síly jeho, a porazí jej rada jeho.
8 for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.
Nebo zapleten jest do síti nohami svými, a v zamotání chodí.
9 En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.
Chytí ho za patu osídlo, a zmocní se ho násilník.
10 Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.
Skrytať jest při zemi smečka jeho, a léčka jeho na stezce.
11 Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.
Odevšad hrůzy jej děsiti budou a dotírati na nohy jeho.
12 Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.
Hladovitá bude síla jeho, a bída pohotově při boku jeho.
13 Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte fortærer hans lemmer.
Zžíře žily kůže jeho, zžíře oudy jeho kníže smrti.
14 Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.
Uchváceno bude z stánku jeho doufání jeho, a to jej přivede k králi strachů.
15 Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.
V stánku jeho hrůza bydleti bude, ač nebyl jeho; posypáno bude obydlí jeho sirou.
16 Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.
Od zpodku kořenové jeho uschnou, a svrchu osekány budou ratolesti jeho.
17 Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.
Památka jeho zahyne z země, aniž jméno jeho slýcháno bude na ulicích.
18 Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.
Vyženou ho z světla do tmy, anobrž z okršlku zemského vypudí jej.
19 Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.
Nepozůstaví ani syna ani vnuka v lidu svém, ani jakého ostatku v příbytcích svých.
20 Over hans dag forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel.
Nade dnem jeho zděsí se potomci, a přítomní strachem podjati budou.
21 Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.
Takovýť jest zajisté způsob nešlechetného, a takový cíl toho, kterýž nezná Boha silného.
