Jobs 16
1 Da tok Job til orde og sa:
Epi Job te reponn:
2 Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.
Mwen tande anpil bagay parèy a sila yo; move konsolatè nou tout ye.
3 Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?
Èske pa gen limit sou pawòl kap pouse van a? Oswa se kilès k ap toumante ou ki fè ou reponn?
4 Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;
Mwen osi ta kab pale tankou ou, si mwen te nan plas ou. Mwen ta kab konpoze pawòl yo kont ou e souke tèt mwen sou ou.
5 jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.
Mwen ta kab ranfòse ou ak bouch mwen, e senpati a lèv mwen ta kab redwi doulè ou.
6 Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?
Mem si mwen pale sa pa redwi doulè m; si mwen ralanti nan pale, se kisa ki kite mwen?
7 Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.
Men koulye a, Li fin fatige m nèt; Ou, Bondye, te gate tout zanmi m yo.
8 Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.
Ou te fè m vin sèch nèt. Sa devni yon temwen kont mwen. Epi jan mwen vin mèg, leve kont mwen. Li fè temwayaj devan figi mwen.
9 Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.
Kòlè Li fin chire mwen e chase m jis atè, Li te modi blese m ak dan L. Advèsè mwen an chase mwen ak menas Li.
10 De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.
Yo te gade m, bouch yo louvri. Yo te souflete m sou machwè m ak mepriz; yo te oganize yo menm kont mwen.
11 Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.
Bondye te plase mwen nan men enkwayan yo, e te jete mwen nan men a mechan yo.
12 Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.
Mwen te alèz, men Li te brize mwen, Li te sezi mwen nan kou e te souke mwen jiskaske m fè mòso; anplis li te fè m objè tiraj.
13 Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.
Flèch Li yo antoure mwen. San pitye Li fann ren mwen ouvri nèt. Li vide fyèl mwen atè.
14 Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.
Li kase antre brèch pa brèch; Li kouri sou mwen kon yon jeyan.
15 Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;
Mwen te koud twal sak sou kò m epi pouse kòn mwen antre nan pousyè.
16 mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.
Figi mwen vin wouj akoz kri mwen yo e pòpyè zye m vin fonse nwa,
17 Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.
Malgre nanpwen vyolans nan men m, e priyè mwen yo san tach.
18 Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!
O latè a, pa kouvri san kò mwen. Pa bay plas pou kriyè m yo pran repo.
19 Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.
Menm koulye a, gade byen, temwen m se nan syèl la. Avoka m ki pale pou mwen la, an anwo.
20 Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,
Se zanmi mwen yo k ap moke m. Zye m kriye a Bondye.
21 at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;
O ke yon nonm ta kab plede avèk Bondye, kon yon moun plede ak vwazen li!
22 for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.
Paske lè kèk ane fin pase, m ap prale nan chemen ki pap retounen an.
