Jobs 16

1 Da tok Job til orde og sa:

Saa tog Job til Orde og svarede:

2 Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.

Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

3 Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?

Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

4 Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;

Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,

5 jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.

styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!

6 Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?

7 Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.

Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;

8 Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.

at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

9 Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.

Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

10 De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.

de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

11 Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.

Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

12 Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.

Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

13 Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

14 Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.

Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.

15 Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;

Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;

16 mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.

mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,

17 Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.

skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!

18 Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!

Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

19 Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.

Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

20 Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,

21 at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;

at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

22 for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.

Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.