< Jobs 16 >
1 Da tok Job til orde og sa:
約伯回答說:
2 Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.
像這樣的話,我聽了許多;你們的安慰反使人煩惱。
3 Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?
這些風涼話何時了﹖或者有什麼事迫你非說不可﹖
4 Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;
若是你們處在我的境遇中,我也會說像你們所說的話,也會花言巧語譏笑你們,向你們搖頭。
5 jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.
我也會以口舌寬慰你們,搖唇鼓舌來減輕你們的痛苦。
6 Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?
我若講話,痛苦並不停止;我若閉口不言,難道痛苦就離開我﹖
7 Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.
現今天主的確叫我厭倦,使我每個親人都遠離了我;
8 Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.
使我憔悴,以指證我;使我消瘦,當面非難我。
9 Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.
他在憤怒中撕裂我,窘迫我,向我咬牙切齒;我仇人鋒利的眼睛常盯著我。
10 De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.
他們張開大口想吞噬我,責罵著打我的面頰,一起擁上前來攻擊我。
11 Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.
天主將我交於不義之人,將我丟在惡人手中。
12 Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.
我原來安寧,他卻折磨我,抓住我的脖子,粉碎我,又拿我當作他的箭靶。
13 Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.
他的箭矢四面射擊我,射穿我的腰,毫不留情,使我的膽傾流於地。
14 Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.
他將我撕裂粉碎,有如武士向我跑來。
15 Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;
我縫麻衣包裹我的皮膚,使我額角插入塵土。
16 mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.
我的臉因哭泣發紅,我睫眉間滿是暗影;
17 Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.
我的手雖沒有行過殘暴的事,而我的祈禱,又往往純正。
18 Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!
地啊! 不要掩蓋我的血。願我的呼聲無休息的餘地!
19 Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.
看啊! 連現今在天上有我的見證,在高處有我的中保。
20 Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,
我的哀號上徹於天,在天主前我的雙目流淚不止。
21 at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;
惟願人與天主之間有一中人,猶如人與人之間一樣!
22 for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.
因為我的年數將盡,快要走上那條一去不返的路途。