Jobs 15
1 Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
Awo Erifaazi Omutemani n’addamu n’ayogera nti,
2 Svarer vel en vis mann med en kunnskap som bare er vind, og fyller han sitt indre med stormvær?
“Omuntu ow’amagezi yandizzeemu n’amagezi agataliimu, oba n’ajjuza olubuto lwe embuyaga ez’ebuvanjuba?
3 Vil han vel forsvare sin sak med ord som ikke nytter, og med tale hvormed han intet utretter?
Yandiwakanye n’ebigambo ebitaliiko kye bigasa, oba okwogera ebigambo ebitalina kye bikola?
4 Du nedbryter endog gudsfrykten og svekker andakten for Guds åsyn;
Naye onyooma Katonda n’oziyiza okwewaayo eri Katonda.
5 for din synd legger ordene i din munn, og du velger falske menns tale.
Kubanga obutali butuukirivu bwo bwe buyigiriza akamwa ko, era olonzeewo okukozesa olulimi lw’abalimba.
6 Din egen munn domfeller dig, ikke jeg; dine leber vidner mot dig.
Akamwa ko kennyini ke kakusalira omusango si nze, emimwa gyo gyennyini gye gikulumiriza.
7 Blev du født først av alle mennesker, eller kom du til verden før alle haugene var til?
“Gwe wasooka abantu bonna okuzaalibwa? Oba ggwe wazaalibwa ensozi nga tezinnabaawo?
8 Har du vært tilhører i Guds lønnlige råd og der tilranet dig visdom?
Ofaayo okuwuliriza okuteesa kwa Katonda? Olowooza gwe mugezi wekka?
9 Hvad vet du som vi ikke vet? Hvad forstår du som er ukjent for oss?
Kiki ky’omanyi kye tutamanyi? Kubikkulirwa ki kw’olina ffe kwe tutalina?
10 Det er blandt oss en som er både gammel og gråhåret, rikere på dager enn din far.
Ab’envi abakaddiye bali ku ludda lwaffe, abasajja abakulu n’okusinga kitaawo.
11 Er Guds trøsteord for lite for dig, og et ord som er talt i saktmodighet til dig?
Katonda by’akugambye ebikuzzaamu amaanyi bitono nnyo tebikumala, ebigambo ebikubuuliddwa mu bukkakkamu?
12 Hvorfor lar du dig rive med av ditt hjerte, og hvorfor gnistrer dine øine? -
Lwaki omutima gwo gukubuzizza, amaaso go ne gatemereza
13 siden du vender din vrede mot Gud og lar ordene strømme fra din munn.
n’olyoka ofuka obusungu bwo eri Katonda, n’ofukumula ebigambo bwe bityo okuva mu kamwa ko?
14 Hvad er et menneske, at han skulde være ren, og en som er født av en kvinne, at han skulde være rettferdig?
“Omuntu ye ani, alyoke abeere omutukuvu, oba oyo azaalibwa omukazi nti ayinza okuba omutuukirivu?
15 Endog på sine hellige stoler han ikke, og himlene er ikke rene i hans øine,
Katonda bw’aba tassa bwesige mu batukuvu be, n’eggulu ne liba nga si ttukuvu mu maaso ge,
16 langt mindre da en vederstyggelig, en fordervet, en mann som drikker urett som vann.
oba oleeta otya omuntu obuntu, omugwagwa era omuvundu, anywa obutali butuukirivu nga amazzi!
17 Jeg vil kunngjøre dig noget, hør på mig! Hvad jeg har sett, det vil jeg fortelle,
“Mpuliriza nnaakunnyonnyola, leka nkubuulire kye ndabye:
18 det som vise menn forkynner og ikke har dulgt, det som de mottok fra sine fedre,
abasajja ab’amagezi kye bagambye nga tebalina kye bakwese ku kye baafuna okuva eri bakadde baabwe
19 til hvem landet alene var gitt, og blandt hvem ingen fremmed hadde draget igjennem.
abo bokka abaweebwa ensi nga tewali mugwira agiyitamu.
20 En ugudelig lever i angst alle sine dager, og få i tall er de år som er gjemt for voldsmannen.
Omuntu omukozi w’ebibi, aba mu kubonaabona ennaku ze zonna, n’anyigirizibwa emyaka gyonna egyamutegekerwa.
21 Redselstoner lyder i hans ører; midt i freden kommer ødeleggeren over ham.
Amaloboozi agatiisa gajjuza amatu ge; byonna bwe biba ng’ebiteredde, abanyazi ne bamulumba.
22 Han tror ikke han skal komme tilbake fra mørket, og han er utsett til å falle for sverdet.
Atya okuva mu kizikiza adde, ekitala kiba kimulinze okumusala.
23 Han flakker om efter brød og spør: Hvor er det å finne? Han vet at en mørkets dag står ferdig ved hans side.
Adda eno n’eri ng’anoonya ky’anaalya, amanyi ng’olunaku olw’ekizikiza lumutuukiridde.
24 Nød og trengsel forferder ham; den overvelder ham, lik en stridsrustet konge,
Okweraliikirira n’obubalagaze bimubuutikira, bimujjula nga kabaka eyetegekedde olutalo.
25 fordi han rakte ut sin hånd mot Gud og våget å trosse den Allmektige,
Kubanga anyeenyerezza Katonda ekikonde, ne yeegereegeranya ku oyo Ayinzabyonna,
26 stormet frem mot ham med opreist nakke, med sine skjolds tette tak,
n’agenda n’ekyejo amulumbe, n’engabo ennene enzito.
27 fordi han dekket sitt ansikt med sin fedme og la fett på sin lend
“Wadde nga yenna yagejja amaaso ng’ajjudde amasavu mu mbiriizi,
28 og bodde i ødelagte byer, i hus hvor ingen skulde bo, og som var bestemt til å bli grusdynger.
wakubeera mu bibuga eby’amatongo, ne mu bifulukwa, ennyumba ezigwa okufuuka ebifunfugu.
29 Han blir ikke rik, og hans gods varer ikke ved, og hans grøde luter ikke mot jorden.
Taddeyo kugaggawala, n’obugagga bwe tebulirwawo, n’ebintu by’alina tebirifuna mirandira mu ttaka.
30 Han slipper ikke ut av mørket; ildslue skal tørke hans kvister, og han skal komme bort ved hans munns ånde.
Taliwona kizikiza, olulimi lw’omuliro lunaakazanga amatabi ge, era omukka gw’omu kamwa gulimugobera wala.
31 Ei sette han sin lit til det som forgjengelig er! Da narrer han sig selv, for bare forgjengelighet blir hans vederlag.
Alemenga okwerimba nga yeesiga ebitaliimu, kubanga talina ky’ajja kuganyulwa.
32 Før hans dag kommer, blir det opfylt, og hans gren grønnes ikke.
Wa kusasulwa byonna ng’obudde tebunnatuuka, n’amatabi ge tegalikula.
33 Han blir som et vintre som mister sine druer før de er modne, og som et oljetre som feller sine blomster;
Aliba ng’omuzabbibu ogugiddwako emizabbibu egitannaba kwengera, ng’omuzeyituuni ogukunkumula ebikoola byagwo.
34 for den gudløses hus er ufruktbart, og ild fortærer deres telter som lar sig underkjøpe.
Kubanga ekibiina ky’abatatya Katonda kinaabeeranga kigumba, era omuliro gunaayokyanga weema ezinaabangamu enguzi.
35 De undfanger ulykke og føder nød, og deres morsliv fostrer svik.
Baba embuto ez’ekibi ne bazaala obutali butuukirivu, embuto zaabwe zizaala obulimba.”
