Jobs 13
1 Se, alt sammen har mitt øie sett, mitt øre hørt og merket sig.
Inao! fa nitreako iaby zao, tsinano’ ty sofiko vaho maharendreke.
2 Det I vet, vet også jeg; jeg står ikke tilbake for eder.
Ze fohi’areo, apotako ka; Izaho tsy zai’ areo.
3 Men jeg vil tale til den Allmektige, og jeg har lyst til å rettferdiggjøre mig for Gud.
Fe te hivolañe amy El-Sadai iraho, te hifanointoiñe aman’ Añahare.
4 Men I spinner løgn sammen, I er alle dårlige læger.
Mpanosoke vande nahareo, songa mpanaha tsy manjofake.
5 Gid I vilde tie stille! Det skulde bli regnet eder til visdom.
Ehe t’ie vata’e nianjiñe, le ho natao hihitse!
6 Hør nu på min tilrettevisning og merk på refselsene fra mine leber!
Ehe janjiño ty havereko, vaho janjiño ty fanoroan-tsoñiko
7 Vil I tale urett til forsvar for Gud, og vil I til hans forsvar tale svik?
Hisaontsy hamengohañ’ aman’Añahare hao, hilañona’areo famañahiañe?
8 Vil I ta hans parti, eller vil I være sakførere for Gud?
Handombok’ aze v’inahareoo? h’ondati-aivo, mpihalaly ho an’Andrianañahare hao?
9 Vil det gå eder godt når han ransaker eder, eller vil I narre ham, som en narrer et menneske?
Hahasoa anahareo hao te itsikaraha’e? Hamañahy Aze hao nahareo manahake ty famañahiañe ondaty?
10 Han vil tukte eder, om I i lønndom tar parti for ham.
Ie ho trevohe’e te mirihy añ’etake.
11 Vil ikke hans høihet forferde eder, og redselen for ham falle over eder?
Tsy hampangebahebak’ anahareo hao ty enge’e? naho hivotrak’ ama’ areo ty fañeveñañe.
12 Eders tankesprog er askesprog; eders skanser blir til skanser av ler.
Oha-drehan-davenoke ty onin-taro’ areo, fiaron-dietse ty fikala’ areo.
13 Ti, la mig være, så jeg kan tale, så får det komme over mig hvad det vil!
Mianjiña, apoho iraho hivolañe le adono ho amako ty toly.
14 Hvorfor skulde jeg bære mitt kjøtt mellem mine tenner? Jeg vil legge mitt liv i min hånd.
Ino ty andrambesako? ami’ty nifeko ty nofoko, vaho apoko an-tañako ty fiaiko.
15 Se, han vil drepe mig - jeg venter på ham; jeg vil bare rettferdiggjøre mine veier for hans åsyn.
Ndra te havetra’e, ie ty fatokisako fe hiverok’ añ’atrefa’e raho ty amo satakoo,
16 Også det skal bli mig til frelse; for ingen gudløs kommer for hans åsyn.
Vaho zao ty ho fandrombahañe ahy: te tsy hiatrek’aze ty tsy aman-Kake
17 Hør da nøie på mitt ord og la min forklaring trenge inn i eders ører!
Tsendreño o entakoo, naho ty lañonako an-dravembia’ areo.
18 Se, jeg har saken i orden; jeg vet jeg skal få rett.
Ingo, fa nalahako i tarokoy, apotako te hahazo to.
19 Hvem er den som vil gå i rette med mig? Ja, da vil jeg tie og opgi ånden.
Ia ty hifanjomotse amako? le ho nitsiñe amy zao raho vaho nikenkañe.
20 Bare to ting må du ikke gjøre mot mig, da skal jeg ikke skjule mig for ditt åsyn:
Ehe ty raha roe avao ty tsy hanoa’o ahy, le tsy hietahako o lahara’oo.
21 Ta din hånd bort fra mig, og la ikke dine redsler forferde mig!
Ahankaño amako ty fità’o, le ehe tsy hampianifañe ahy ty fañeveñako ama’o
22 Så kall da, og jeg skal svare; eller la mig tale, og svar du mig!
Ie amy zao koiho, le hanoiñe iraho, ke angao hivolan-draho vaho toiño.
23 Hvor mange misgjerninger og synder har jeg? La mig få vite min brøde og min synd!
Fire o fandilarako naho hakeokoo? Ampahafohino ahy ty fiolako naho o tahikoo,
24 Hvorfor skjuler du ditt åsyn og holder mig for din fiende?
Akore te añetaha’o laharañe, vaho manao ahy ho rafelahi’o?
25 Vil du skremme et bortblåst blad og forfølge det tørre strå? -
Hampititititihe’o hao ty ravets-atae asiotsion-tioke, ho heañe’o hao ty kafo maike?
26 siden du idømmer mig så hårde lidelser og lar mig arve min ungdoms misgjerninger
Fa anokira’o raha mafaitse iraho, vaho ampandova’o ahy o hakeoko te niajalahy.
27 og setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier og drar en ring om mine fotsåler,
Añombea’o longòke o tombokoo, naho efera’o ty ho nilian-tombokoo.
28 og dette gjør du mot en som tæres bort som makk-ett tre, som et klædebon møllet har ett.
ie mihamomoke hoe raha lo iraho, hoe saroñe nihanem-bararaoke.
