< Jobs 13 >
1 Se, alt sammen har mitt øie sett, mitt øre hørt og merket sig.
“Indeed, my eyes have seen all this; my ears have heard and understood.
2 Det I vet, vet også jeg; jeg står ikke tilbake for eder.
What you know, I also know; I am not inferior to you.
3 Men jeg vil tale til den Allmektige, og jeg har lyst til å rettferdiggjøre mig for Gud.
Yet I desire to speak to the Almighty and argue my case before God.
4 Men I spinner løgn sammen, I er alle dårlige læger.
You, however, smear with lies; you are all worthless physicians.
5 Gid I vilde tie stille! Det skulde bli regnet eder til visdom.
If only you would remain silent; for that would be your wisdom!
6 Hør nu på min tilrettevisning og merk på refselsene fra mine leber!
Hear now my argument, and listen to the plea of my lips.
7 Vil I tale urett til forsvar for Gud, og vil I til hans forsvar tale svik?
Will you speak wickedly on God’s behalf or speak deceitfully for Him?
8 Vil I ta hans parti, eller vil I være sakførere for Gud?
Would you show Him partiality or argue in His defense?
9 Vil det gå eder godt når han ransaker eder, eller vil I narre ham, som en narrer et menneske?
Would it be well when He examined you? Could you deceive Him like a man?
10 Han vil tukte eder, om I i lønndom tar parti for ham.
Surely He would rebuke you if you secretly showed partiality.
11 Vil ikke hans høihet forferde eder, og redselen for ham falle over eder?
Would His majesty not terrify you? Would the dread of Him not fall upon you?
12 Eders tankesprog er askesprog; eders skanser blir til skanser av ler.
Your maxims are proverbs of ashes; your defenses are defenses of clay.
13 Ti, la mig være, så jeg kan tale, så får det komme over mig hvad det vil!
Be silent, and I will speak. Then let come to me what may.
14 Hvorfor skulde jeg bære mitt kjøtt mellem mine tenner? Jeg vil legge mitt liv i min hånd.
Why do I put myself at risk and take my life in my own hands?
15 Se, han vil drepe mig - jeg venter på ham; jeg vil bare rettferdiggjøre mine veier for hans åsyn.
Though He slay me, I will hope in Him. I will still defend my ways to His face.
16 Også det skal bli mig til frelse; for ingen gudløs kommer for hans åsyn.
Moreover, this will be my salvation, for no godless man can appear before Him.
17 Hør da nøie på mitt ord og la min forklaring trenge inn i eders ører!
Listen carefully to my words; let my declaration ring in your ears.
18 Se, jeg har saken i orden; jeg vet jeg skal få rett.
Behold, now that I have prepared my case, I know that I will be vindicated.
19 Hvem er den som vil gå i rette med mig? Ja, da vil jeg tie og opgi ånden.
Can anyone indict me? If so, I will be silent and die.
20 Bare to ting må du ikke gjøre mot mig, da skal jeg ikke skjule mig for ditt åsyn:
Only grant these two things to me, so that I need not hide from You:
21 Ta din hånd bort fra mig, og la ikke dine redsler forferde mig!
Withdraw Your hand from me, and do not let Your terror frighten me.
22 Så kall da, og jeg skal svare; eller la mig tale, og svar du mig!
Then call me, and I will answer, or let me speak, and You can reply.
23 Hvor mange misgjerninger og synder har jeg? La mig få vite min brøde og min synd!
How many are my iniquities and sins? Reveal to me my transgression and sin.
24 Hvorfor skjuler du ditt åsyn og holder mig for din fiende?
Why do You hide Your face and consider me as Your enemy?
25 Vil du skremme et bortblåst blad og forfølge det tørre strå? -
Would You frighten a windblown leaf? Would You chase after dry chaff?
26 siden du idømmer mig så hårde lidelser og lar mig arve min ungdoms misgjerninger
For You record bitter accusations against me and bequeath to me the iniquities of my youth.
27 og setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier og drar en ring om mine fotsåler,
You put my feet in the stocks and stand watch over all my paths; You set a limit for the soles of my feet.
28 og dette gjør du mot en som tæres bort som makk-ett tre, som et klædebon møllet har ett.
So man wastes away like something rotten, like a moth-eaten garment.