Jobs 12
1 Da tok Job til orde og sa:
Awo Yobu n’amuddamu nti,
2 Ja sannelig, I er de rette folk, og med eder dør visdommen ut.
“Awatali kubuusabuusa muli bantu. Bwe mulifa n’amagezi gammwe ne gafa.
3 Også jeg har forstand, likesom I, jeg står ikke tilbake for eder, og hvem vet ikke dette?
Naye nange nnina amagezi ntegeera, temunsinga. Ani atabimanyi ebyo byonna?
4 Til spott for mine venner er jeg, jeg som ropte til Gud og fikk svar; til spott er jeg, den rettskafne og ulastelige.
Nfuuse ekisekererwa eri mikwano gyange. Nze eyakoowolanga Katonda n’anziramu, ne nsekererwa obusekererwa, ate nga ndi mutukuvu ataliiko musango!
5 Ulykken fortjener bare forakt efter de trygges mening; forakt venter dem hvis fot vakler.
Abantu abali mu ddembe lyabwe batera okusekerera abali mu mitawaana, ng’ebizibu bwe biba ku abo ababa batuuse awazibu.
6 Ødeleggeres telt blir i ro, og trygge er de som egger Gud til vrede, de som fører sin gud i sin hånd.
Weema z’abanyazi tezibaako mutawaana, era abo abanyiiza Katonda babeera mu ddembe abo abeetikka katonda waabwe mu mikono gyabwe.
7 Men spør du dyrene, de skal lære dig, og himmelens fugler, de skal si dig det,
Naye buuza ensolo zijja kukuyigiriza, oba ebinyonyi eby’omu bbanga binaakubuulira.
8 eller tal til jorden, og den skal lære dig, og havets fisker skal fortelle dig det.
Oba yogera n’ettaka linaakusomesa oba ebyennyanja eby’omu nnyanja binaakunnyonnyola.
9 Hvem skjønner ikke av alt dette at det er Herrens hånd som har skapt det,
Biki ku bino ebitamanyi nti, omukono gwa Mukama gwe gukoze ebyo?
10 han som har i sin hånd hver levende sjel og hvert menneskelegemes ånd?
Buli bulamu bwa kitonde buli mu mukono gwe, na buli mukka ogussibwa abantu bonna.
11 Mon ikke øret prøver ord, likesom ganen smaker mat?
Okutu tekugezesa bigambo ng’olulimi bwe lukomba ku mmere?
12 Hos gråhårede er visdom, og langt liv gir forstand.
Amagezi tegasangibwa mu bakaddiye? Okuwangaala tekuleeta kutegeera?
13 Hos ham er visdom og velde, ham hører råd og forstand til.
Katonda y’alina amagezi n’amaanyi; y’ateesa ebigambo era y’alina okutegeera.
14 Se, han river ned, og det bygges ikke op igjen; han stenger for en mann, og det lukkes ikke op.
Ky’amenya teri ayinza kuddamu kukizimba; ky’asiba mu kkomera tekiyinza kuteebwa.
15 Han demmer for vannene, og de tørker bort, og han slipper dem løs, og de velter om jorden.
Bw’aziyiza amazzi, ekyeeya kijja, bw’agata gazikiriza ensi.
16 Hos ham er styrke og visdom; i hans makt er både den som farer vill, og den som fører vill.
Ye, ye nannyini maanyi n’obuwanguzi, abalimba n’abalimbibwa bonna babe.
17 Han fører rådsherrer bort som fanger, og dommere gjør han til dårer.
Aggyawo abawi b’amagezi nga tebalina kantu, abalamuzi n’abafuula abasirusiru.
18 Kongers tvangsbånd løser han og binder rep om deres lender.
Bakabaka abaggyako enjegere ze beesiba ebiwato byabwe, n’abasibamu obukete.
19 Han fører prester bort som fanger, og mektige menn støter han ned.
Bakabona abatwala nga tebalina kantu, n’asuula abasajja abaanywera.
20 Han fratar prøvede menn mælet og oldinger deres innsikt.
Aziba emimwa egy’abawi b’amagezi abeesigwa, era n’aggyawo okwolesebwa kw’abakadde.
21 Han utøser forakt over fyrster, og de sterkes belte løser han.
Ayiwa ekivume ku bakungu, era n’aggya ebyokulwanyisa ku b’amaanyi.
22 Han drar det skjulte frem av mørket og fører dødsskygge frem i lyset.
Abikkula ebintu eby’ebuziba eby’ekizikiza, n’aleeta n’ebisiikirize eby’amaanyi mu kitangaala.
23 Han lar folkene bli store, og han lar dem gå til grunne; han gir folkene vidt rum, og han fører dem bort.
Afuula amawanga okuba ag’amaanyi, era n’agazikiriza; agaziya amawanga n’agasaasaanya.
24 Høvdingene i landet fratar han forstanden og lar dem fare vill i et uveisomt øde;
Abakulembeze baamawanga abaggyako okukola ebisaanidde; n’abasindika nga bagwirana mu ddungu eritaliimu kkubo.
25 de famler i mørke uten lys, og han lar dem rave likesom drukne.
Bawammantira mu kizikiza awatali kitangaala; abaleetera okutagala ng’abatamiivu.”
