Jobs 11
1 Da tok Sofar fra Na'ama til orde og sa:
Le hoe ty natoi’ i Tsofare nte Naamate:
2 Skulde en ordflom bli uten svar, eller en ordgyter få rett?
Hapoke tsy ho valeañe hao i entan-tsy fotofoto rezay, hahazo to hao ondaty lifo-dañonañeo?
3 Skulde dine store ord drive menn til taushet, skulde du spotte uten at nogen skammer dig ut?
Hampijomohòn-ty lahilahy hao ty fangaradadaha’o, tsy hendaha’ ondaty hao t’ie manivetive?
4 Og skal du få si: Ren er min lære, og skyldfri er jeg i dine øine?
ami’ty nanoa’o ty hoe: Ki’e o fañòhakoo, naho malio-tahin-draho am-pivazohoa’o.
5 Men bare Gud vilde tale og oplate sine leber mot dig
Aa ehe te hitsara t’i Andrianañahare, naho hanokake fivimby ama’o,
6 og åpenbare dig visdommens hemmeligheter, at det i dem er dobbelt forstand! Da måtte du nok innse at Gud tilgir dig noget av din misgjerning.
hitaroña’e hihitse miheotse! Toe aman’ ila roe ty hilala to. Aa le mahafohina te apon’ Añahare ty ila’ o hakeo’oo.
7 Mon du kan finne bunn i Guds vesen eller nå frem til den Allmektiges ytterste grense?
Mahafitsikarake o raha miheotse aman’ Añahareo v’iheo? Mahafañitsokitsoke o efe’ efe’ i El-Sadai hao?
Sikal’ an-dindìñe eñe iereo? —ino ty ho mete’o? laleke ta i Tsikeokeokey —ino ty ho fohi’o? (Sheol h7585)
9 Lengere enn jorden er dens mål og bredere enn havet.
Lava te ami’ty tane toy ty andava’e, mihenehene te amy riakey.
10 Om han farer frem og setter i fengsel og sammenkaller retten, hvem vil da hindre ham?
Ke miary re, ke mampigabeñe, he manontoñe, ia ty hanebañe aze?
11 For han, han kjenner de falske folk og ser uretten, uten at han trenger å gi akt på den,
Toe arofoana’e ty votro; naho vazoho’e ty hakeo, ndra t’ie tsy mandohy.
12 og selv en uvettig mann får forstand, og et ungt villesel blir født til menneske.
Kanao hahilala ty dagola, le mahaterak’ ondaty ty borìke-ly.
13 Hvis du retter ditt hjerte og utbreder dine hender til ham -
Avantaño arè ty arofo’o, vaho avelaro ama’e o fità’oo,
14 er det synd i din hånd, da ha den bort og la ikke urett bo i dine telt -
apoho añe ze hakeo am-pità’o; ko ado’o hitobok’ añ’akiba’o ao ty tahiñe,
15 ja, da skal du, fri for lyte, opløfte ditt åsyn og stå fast og ikke frykte;
Ie amy zao, hampiandrae’o laharañe tsy aman-kila; hijohan-drehe tsy an-kahembañañe.
16 for du skal glemme din møie, som forbifarne vann skal du komme den i hu.
Ho haliño’o ty fisotria’o; ho tiahi’o hoe rano fa nisaok’ añe.
17 Og lysere enn middagen blir da ditt liv; mørket blir for dig som morgenen.
Le hazava te amy tsipinde-menay ty havelo’o; naho manahake ty maraindray i haìe’ey.
18 Og du skal være trygg, for da er det håp, og når du har sett dig vel omkring, kan du legge dig trygt til ro.
Le hahatoky irehe kanao am-pitamàñe; mijilojilova añ’ariari’o, le màndrea an-kanintsiñe.
19 Og du skal hvile, og ingen skal skremme dig op, og mange skal søke din yndest.
Ho nihity tsy an-kahembañañe vaho maro ty hipay imba ama’o.
20 Men de ugudeliges øine tæres bort; de har ingen tilflukt mere, og deres håp er å utånde sjelen.
Fe ho tofake ty maso’ o lo-tserekeo; le tsy aia ty hivoratsaha’e, vaho ty fipetro’e avao ty hisalala’e.
