Jobs 11
1 Da tok Sofar fra Na'ama til orde og sa:
Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 Skulde en ordflom bli uten svar, eller en ordgyter få rett?
Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3 Skulde dine store ord drive menn til taushet, skulde du spotte uten at nogen skammer dig ut?
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
4 Og skal du få si: Ren er min lære, og skyldfri er jeg i dine øine?
Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
5 Men bare Gud vilde tale og oplate sine leber mot dig
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
6 og åpenbare dig visdommens hemmeligheter, at det i dem er dobbelt forstand! Da måtte du nok innse at Gud tilgir dig noget av din misgjerning.
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
7 Mon du kan finne bunn i Guds vesen eller nå frem til den Allmektiges ytterste grense?
Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol h7585)
9 Lengere enn jorden er dens mål og bredere enn havet.
Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10 Om han farer frem og setter i fengsel og sammenkaller retten, hvem vil da hindre ham?
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
11 For han, han kjenner de falske folk og ser uretten, uten at han trenger å gi akt på den,
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
12 og selv en uvettig mann får forstand, og et ungt villesel blir født til menneske.
saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
13 Hvis du retter ditt hjerte og utbreder dine hender til ham -
Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
14 er det synd i din hånd, da ha den bort og la ikke urett bo i dine telt -
hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
15 ja, da skal du, fri for lyte, opløfte ditt åsyn og stå fast og ikke frykte;
ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
16 for du skal glemme din møie, som forbifarne vann skal du komme den i hu.
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
17 Og lysere enn middagen blir da ditt liv; mørket blir for dig som morgenen.
dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
18 Og du skal være trygg, for da er det håp, og når du har sett dig vel omkring, kan du legge dig trygt til ro.
Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
19 Og du skal hvile, og ingen skal skremme dig op, og mange skal søke din yndest.
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20 Men de ugudeliges øine tæres bort; de har ingen tilflukt mere, og deres håp er å utånde sjelen.
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
