Jeremias 31

1 På den tid, sier Herren, vil jeg være alle Israels ætters Gud, og de skal være mitt folk.

“Ihinda-inĩ rĩu ngaakorwo ndĩ Ngai wa mbarĩ ciothe cia Isiraeli, nao nĩmagatuĩka andũ akwa,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.

2 Så sier Herren: Det folk som er undkommet fra sverdet, har funnet nåde i ørkenen; jeg vil gå og føre Israel til ro.

Jehova ekuuga atĩrĩ: “Andũ arĩa makaahonoka kũũragwo na rũhiũ rwa njora-rĩ, nĩmagetĩkĩrĩka kũu werũ-inĩ; nĩngooka kũhuurũkia andũ a Isiraeli.”

3 Fra det fjerne har Herren åpenbaret sig for mig: Ja, med evig kjærlighet har jeg elsket dig; derfor har jeg latt min miskunnhet mot dig vare ved.

Jehova nĩatuumĩrĩire matukũ-inĩ ma tene, agĩtwĩra atĩrĩ: “Niĩ ngwendete na wendo wa tene na tene; nĩngũguucĩrĩirie na ũtugi.

4 Ennu en gang vil jeg bygge dig, og du skal bli bygget, du jomfru, Israel! Ennu en gang skal du pryde dig med dine trommer og gå ut i dansen med de glade.

Nĩngagwaka rĩngĩ nawe nĩũgaakĩka, wee Isiraeli mũirĩtu ũyũ gathirange. Nĩũkooya tũhembe twaku rĩngĩ, uume ũthiĩ mũkaine hamwe na arĩa marakena.

5 Ennu en gang skal du plante vingårder på Samarias fjell; de som planter dem, skal også ta dem i bruk.

Ningĩ nĩũkahaanda mĩgũnda ya mĩthabibũ kũu irĩma-inĩ cia Samaria; arĩmi nĩmakamĩhaanda, na makenere maciaro mayo.

6 For det kommer en dag da vektere skal rope på Efra'ims fjell: stå op og la oss dra op til Sion, til Herren vår Gud!

Nĩgũkaagĩa mũthenya ũmwe ũrĩa arangĩri makaanĩrĩra marĩ tũrĩma-inĩ twa Efiraimu, moige atĩrĩ, ‘Ũkĩrai twambate tũkinye Zayuni, harĩ Jehova Ngai witũ.’”

7 For så sier Herren: Juble over Jakob med glede og rop med fryd over det ypperste blandt folkene! La lovsang lyde og si: Herre, frels ditt folk, dem som er igjen av Israel!

Jehova ekuuga atĩrĩ: “Inĩrai Jakubu mũkenete, mũkũngũĩre rũrĩrĩ rũrĩa rũnene mũno. Tũmai kũgooca kwanyu kũiguuo, mũkiugaga atĩrĩ, ‘Wee Jehova, honokia andũ aku, o acio matigari ma Isiraeli.’

8 Se, jeg fører dem fra landet i nord og samler dem fra jordens ytterste ende; blandt dem er det både blinde og halte, både fruktsommelige og fødende; som en stor skare skal de komme hit tilbake.

Atĩrĩrĩ, ngaamarehe, ndĩmarute bũrũri wa gathigathini, ndĩmacookererie kuuma ituri ciothe cia thĩ. Na magooka marĩ na atumumu ao, na ithua, o na atumia arĩa marĩ na nda, o na arĩa mararũmwo; magaacooka marĩ kĩrĩndĩ kĩnene mũno.

9 Med gråt skal de komme og med ydmyke bønner, og jeg vil lede dem; jeg vil føre dem til rinnende bekker på en jevn vei, hvor de ikke skal snuble; for jeg er blitt en far for Israel, og Efra'im er min førstefødte.

Nao magooka makĩrĩraga; nĩmakahooyaga ngĩmacookia kwao. Nĩngamagereria ndwere-inĩ cia tũrũũĩ twa maaĩ, njĩra-inĩ ĩrĩa njaraganu kũndũ matangĩhĩngwo, nĩgũkorwo niĩ nĩ niĩ ithe wa Isiraeli, nake Efiraimu nĩwe mũrũ wakwa wa irigithathi.

10 Hør Herrens ord, I folk, og forkynn det på øene langt borte og si: Han som adspredte Israel, skal samle det og vokte det, som en hyrde vokter sin hjord.

“Thikĩrĩriai ndũmĩrĩri ya Jehova, inyuĩ ndũrĩrĩ; hunjanĩriai ũhoro wayo ndwere-inĩ cia iria kũndũ kũraya, atĩrĩ: ‘We ũrĩa wahurunjire andũ a Isiraeli nĩakamacookereria, na amamenyerere o ta ũrĩa mũrĩithi arĩithagia mbũri cia rũũru rwake.’

11 For Herren har fridd Jakob ut og løst ham av dens hånd som var sterkere enn han.

Nĩ ũndũ Jehova nĩagakũũra Jakubu, na amahonokie kuuma kũrĩ arĩa marĩ hinya kũmakĩra.

12 Og de skal komme og synge med fryd på Sions berg, og de skal strømme til Herrens gode ting, til korn og til most og til olje og til unge får og okser, og deres sjel skal være som en vannrik have, og de skal ikke vansmekte mere.

Nĩmagooka maanĩrĩre nĩ gũkena marĩ kũu irĩma-inĩ cia Zayuni; nĩmagakenagĩra ũtaana wa Jehova: wa ngano, na wa ndibei ya mũhihano, na wa maguta, na wa tũgondu tuumĩte ndũũru-inĩ cia mbũri, na wa tũcaũ tuumĩte ndũũru-inĩ cia ngʼombe. Magaatuĩka ta mũgũnda unithĩirio maaĩ, na matigacooka kũnyiitwo nĩ ihooru rĩngĩ.

13 Da skal jomfruer glede sig i dans, og unge og gamle skal glede sig sammen, og jeg vil vende deres klage til fryd og trøste dem og glede dem efter deres sorg.

Hĩndĩ ĩyo airĩtu nĩmakaina na makene, o na aanake na athuuri o ũndũ ũmwe. Nĩngagarũra gũcakaya kwao gũtuĩke gĩkeno; nĩngamahooreria, na ndĩmahe gĩkeno handũ ha kĩeha.

14 Og jeg vil vederkvege prestene med det fete, og mitt folk skal mettes med mine gode ting, sier Herren.

Nĩngahũũnia athĩnjĩri-Ngai na bũthi, nao andũ akwa nĩmakaiganwo nĩ ũtugi wakwa,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.

15 Så sier Herren: En røst høres i Rama, veklage, bitter gråt; Rakel gråter over sine barn; hun vil ikke la sig trøste over sine barn, for de er ikke mere til.

Jehova ekuuga atĩrĩ: “Mũgambo nĩũiguĩtwo kũu Rama, gũcakaya kũnene na kĩrĩro, Rakeli akĩrĩrĩra ciana ciake, na akarega kũhoorerio, nĩgũkorwo ciana ciake itirĩ ho.”

16 Så sier Herren: Hold op med din gråt, og la ikke dine øine felle tårer mere! Du skal få lønn for ditt arbeid, sier Herren, og de skal vende tilbake fra fiendens land.

Jehova ekuuga atĩrĩ: “Wĩgirĩrĩrie mũgambo waku ũtige kũiguuo ũkĩrĩra, na ũgirĩrĩrie maitho maku gũita maithori, nĩ ũndũ nĩũkarĩhwo wĩra waku,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Ciana icio ciaku nĩigacooka kuuma bũrũri wa thũ.

17 Og det er håp for din fremtid, sier Herren, og barna skal vende tilbake til sitt land.

Nĩ ũndũ ũcio-rĩ, nĩ harĩ kĩĩrĩgĩrĩro matukũ-inĩ maku ma thuutha,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Ciana ciaku nĩigacooka gũkũ bũrũri wacio kĩũmbe.

18 Jeg har hørt Efra'im klage: Du har tuktet mig, ja, jeg blev tuktet som en utemmet kalv; omvend mig du, så blir jeg omvendt, du er jo Herren min Gud.

“Ti-itherũ nĩnjiguĩte mũcaayo wa Efiraimu akiuga atĩrĩ: ‘Wee nĩũũherithĩtie o ta gacaũ gatamenyerete gwĩkĩrwo icooki, na niĩ nĩnjathĩkĩte. Njokereria, na niĩ nĩngũcooka, tondũ wee nĩwe Jehova Ngai wakwa.

19 For efterat jeg har vendt mig bort fra dig, angrer jeg, og efterat jeg har fått forstand, slår jeg mig på lenden; jeg blues, ja, jeg skammer mig, for jeg bærer min ungdoms skam.

Thuutha wa gũturuura, nĩndacookire ngĩĩrira; thuutha wa gũtaũkĩrwo, nĩndehũũrire gĩthũri. Nĩndaconokire na ngĩĩnyarara, nĩ ũndũ nĩndakuuĩte thoni cia wĩthĩ wakwa.’

20 Er da Efra'im en så dyrebar sønn for mig eller mitt kjæreste barn, siden jeg ennu må komme ham i hu, enda jeg så ofte har talt mot ham? Derfor røres mitt hjerte av medynk med ham, jeg må forbarme mig over ham, sier Herren.

Githĩ Efiraimu tiwe mũrũ wakwa ũrĩa nyendete, mwana ũrĩa niĩ ngenagĩra? O na gũtuĩka ndanamũũkĩrĩra kaingĩ-rĩ, no ndirikanaga ũrĩa ndĩmwendete. Nĩ ũndũ ũcio ngoro yakwa nĩĩmũnyootagĩra; nĩndĩmũiguagĩra tha mũno,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.

21 Reis dig merkestener, sett dig veivisere, gi akt på den banede vei, den vei du gikk! Vend tilbake, du jomfru, Israel, vend tilbake til dine byer her!

“Ĩkĩrai marũũri ma barabara, na mũhaande itugĩ cia kuonania njĩra. Ta rorai barabara ĩyo nene, o barabara ĩyo mwagereire mũgĩthiĩ. Njookerera, wee Isiraeli mũirĩtu gathirange, cooka matũũra-inĩ maku.

22 Hvor lenge vil du vanke omkring, du frafalne datter? For Herren skaper noget nytt i landet: Kvinnen skal stadig være om mannen.

Ũgũtũũra ũrũũraga nginya-rĩ, wee mwarĩ ũyũ ũtarĩ mwĩhokeku? Jehova nĩegũthondeka ũndũ mwerũ gũkũ thĩ: mũndũ-wa-nja nĩakagitĩra mũndũ mũrũme.”

23 Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Ennu en gang skal de si så i Juda land og i dets byer, når jeg gjør ende på deres fangenskap: Herren velsigne dig, du rettferdighets bolig, du hellige berg!

Ũũ nĩguo Jehova Mwene-Hinya-Wothe, Ngai wa Isiraeli, ekuuga: “Rĩrĩa ngaamacookia moime kũrĩa maatwarirwo maatahwo-rĩ, andũ arĩa marĩ bũrũri-inĩ wa Juda o na matũũra-inĩ makuo nĩmagacooka kwaria ciugo ici rĩngĩ, moige atĩrĩ: ‘Jehova arokũrathima, wee gĩikaro gĩkĩ kĩa ũthingu, wee kĩrĩma gĩkĩ gĩtheru.’

24 Og Juda med alle sine byer skal bo der sammen som jordbrukere og omvandrende hyrder.

Andũ nĩmagatũũrania hamwe kũu Juda o na matũũra-inĩ makuo mothe, arĩmi o na andũ arĩa Morũũraga na ndũũru ciao cia mbũri.

25 For jeg vil kvege den trette sjel, og hver vansmektende sjel vil jeg mette.

Nĩnganogora arĩa anogu, nake ũrĩa ũũrĩtwo nĩ hinya nĩngamũhũũnia.”

26 Ved dette våknet jeg og så mig om, og jeg fant at min søvn hadde vært herlig.

Ndaigua ũguo ngĩũkĩra, ngĩĩhũgũra mĩena yothe. Ngĩigua toro ũcio warĩ mwega mũno harĩ niĩ.

27 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil tilså Israels land og Judas land med menneskers sæd og med dyrs sæd.

Jehova ekuuga atĩrĩ: “Matukũ nĩmarooka, rĩrĩa ngaiyũria nyũmba ya Isiraeli na nyũmba ya Juda na njiaro cia andũ na cia nyamũ.

28 Og likesom jeg har våket over dem for å rykke op og for å rive og bryte ned og ødelegge og plage dem, således vil jeg også våke over dem for å bygge og plante, sier Herren.

O ta ũrĩa ndaarũgamĩrĩire makĩmunywo na magĩtharũrio, na makĩngʼaũranio, na makĩniinwo, o na ngĩmarehera mwanangĩko-rĩ, ũguo noguo ngarũgamĩrĩra nĩguo makwo na mahaandwo wega,” nĩguo Jehova ekuuga.

29 I de dager skal de ikke mere si: Fedrene åt sure druer, og barnas tenner blev såre.

“Matukũ-inĩ macio andũ matigacooka kuuga atĩrĩ, “‘Maithe ma ciana nĩmarĩĩte thabibũ irĩ rwagatha, namo magego ma ciana nĩmo maiguĩte thiithi.’

30 Men enhver skal dø for sin egen misgjernings skyld; hvert menneske som eter sure druer, han skal selv få såre tenner.

No rĩrĩ, mũndũ o wothe agaakua nĩ ũndũ wa mehia make we mwene; ũrĩa wothe ũkaarĩa thabibũ irĩ rwagatha, nĩ magego make mwene makaigua thithi.”

31 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil oprette en ny pakt med Israels hus og med Judas hus,

Jehova ekuuga atĩrĩ: “Matukũ nĩmarooka, rĩrĩa ngarĩkanĩra kĩrĩkanĩro kĩerũ na nyũmba ya Isiraeli, o na nyũmba ya Juda.

32 ikke som den pakt jeg oprettet med deres fedre på den dag da jeg tok dem ved hånden for å føre dem ut av Egyptens land, den pakt med mig som de brøt, enda jeg var deres ektemann, sier Herren;

Nakĩo kĩrĩkanĩro kĩu gĩtihaana ta kĩrĩkanĩro kĩrĩa ndaarĩkanĩire na maithe mao ma tene rĩrĩa ndaamanyiitire na guoko, ngĩmatongoria ngĩmaruta bũrũri wa Misiri, tondũ nĩmagararire kĩrĩkanĩro gĩakwa, o na harĩa ndaarĩ ta ndĩ mũthuuri wao,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.

33 men dette er den pakt jeg vil oprette med Israels hus efter de dager, sier Herren: Jeg vil gi min lov i deres sinn og skrive den i deres hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk;

“Gĩkĩ nĩkĩo kĩrĩkanĩro kĩrĩa ngaarĩkanĩra na nyũmba ya Isiraeli ihinda rĩu rĩathira,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Nĩngekĩra watho wakwa meciiria-inĩ mao, na ndĩwandĩke ngoro-inĩ ciao. Ngaatuĩka Ngai wao, nao matuĩke andũ akwa.

34 og de skal ikke mere lære hver sin næste og hver sin bror og si: Kjenn Herren! For de skal alle kjenne mig, både små og store, sier Herren; for jeg vil forlate deres misgjerning og ikke mere komme deres synd i hu.

Gũtigacooka gũkorwo na mũndũ ũkũruta ũrĩa ũngĩ, kana mũndũ arute mũrũ wa ithe, amwĩre atĩrĩ, ‘Menyana na Jehova,’ tondũ andũ othe nĩmagakorwo maamenyete, kuuma ũrĩa mũnini mũno wao nginya ũrĩa mũnene,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Nĩgũkorwo nĩngamarekera waganu wao, na ndigacooka kũririkana mehia mao.”

35 Så sier Herren, som satte solen til lys om dagen og lover for månen og stjernene, så de lyser om natten, han som oprører havet så dets bølger bruser - Herren, hærskarenes Gud, er hans navn:

Jehova ekuuga atĩrĩ, o we ũcio ũtũmaga riũa rĩare mũthenya, narĩo itua rĩake rĩgatũma mweri na njata ciare ũtukũ, o we unjugaga iria namo makũmbĩ marĩo makaruruma, Jehova Mwene-Hinya-Wothe nĩrĩo rĩĩtwa rĩake:

36 Dersom disse lover ikke lenger står ved makt for mitt åsyn, sier Herren, da skal også Israels ætt ophøre å være et folk for mitt åsyn alle dager.

“Mawatho ma kũrũmĩrĩrwo mangĩkeherio maitho-inĩ makwa-rĩ, norĩo njiaro cia Isiraeli ingĩtiga gũtuĩka rũrĩrĩ maitho-inĩ makwa,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.

37 Så sier Herren: Dersom himmelen kan måles der oppe, og jordens grunnvoller utforskes der nede, da vil også jeg forkaste all Israels ætt for alt det de har gjort, sier Herren.

Jehova ekuuga atĩrĩ: “Angĩkorwo igũrũ matu-inĩ no gũthimĩke, nayo mĩthingi ya thĩ ĩtuĩrio na kũu rungu-rĩ, niĩ na niĩ no rĩo ingĩingata njiaro ciothe cia Isiraeli nĩ ũndũ wa ũrĩa wothe mekĩte,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.

38 Se, dager kommer, sier Herren, da byen skal bygges for Herren, fra Hananels tårn like til Hjørneporten,

Jehova ekuuga atĩrĩ, “Matukũ nĩmarooka rĩrĩa itũũra rĩĩrĩ inene rĩgaakwo rĩngĩ nĩ ũndũ wakwa, kuuma Mũthiringo ũrĩa Mũraihu na igũrũ wa Hananeli nginya Kĩhingo-inĩ gĩa Koine.

39 og målesnoren skal gå videre rett frem over Gareb-haugen, og så skal den vende sig til Goa,

Naruo rũrigi rwa gũthima rũgaatambũrũka kuuma hau rũringĩrĩire nginya karĩma-inĩ ka Garebi, rũcooke rwĩhiũrie rwerekere Goa.

40 og hele dalen med de døde kropper og asken, og alle markene like til Kedrons bekk, til Hesteportens hjørne mot øst, skal være hellige for Herren. Der skal aldri mere rykkes noget op eller brytes noget ned.

Gĩtuamba-inĩ gĩothe kũrĩa ciimba iteagwo na gũgaitwo mũhu, na mbenji-inĩ ciothe gũthiĩ nginya Karũũĩ ga Kidironi mwena wa irathĩro o nginya koine-inĩ ya Kĩhingo kĩa Mbarathi, kũu guothe gũgaatuĩka kũndũ kwamũrĩirwo Jehova. Itũũra rĩu inene gũtirĩ hĩndĩ ĩngĩ rĩkamunywo kana rĩmomorwo.”