Jeremias 20

1 Og presten Pashur, Immers sønn, som var overtilsynsmann i Herrens hus, hørte Jeremias tale disse ord.

Pashhur, wen natul Immer, el sie mwet tol su sifen mwet liyaung inkul in Tempul. Ke el lohng ke nga fahkak ma inge

2 Og Pashur slo profeten Jeremias og satte ham i stokken i den øvre Benjamins-port i Herrens hus.

el sap in sringsring nga ac kapiri ke mwe kapir apkuran nu ke Mutunpot Benjamin, ma oan lucng ke Tempul.

3 Men dagen efter slapp Pashur Jeremias ut av fengslet. Da sa Jeremias til ham: Herren har ikke kalt dig Pashur, men gitt dig navnet Magor Missabib.

Lotutang tok ah, tukun Pashhur el tuleyula liki mwe kapir, nga fahk nu sel, “LEUM GOD El fahk mu ac tia sifil pangpang kom Pashhur, a ac fah pangpang kom ‘Sangeng Yen Nukewa.’

4 For så sier Herren: Se, jeg gjør dig til en redsel for dig selv og for alle dine venner, og de skal falle for sine fienders sverd, og dine øine skal se det; og hele Juda vil jeg gi i Babels konges hånd, og han skal føre dem til Babel som fanger og slå dem med sverd.

LEUM GOD El sifacna fahk mu, ‘Nga ac fah oru kom in sie mwe aksangeng nu sum sifacna ac nu sin mwet kawuk lom, ac kom ac fah liye ke elos nukewa anwuki ke cutlass nutin mwet lokoalok lalos. Nga ac fah filiya mwet Judah nukewa ye ku lun tokosra Babylonia. El ac fah usla kutu selos in mwet kapir nu in facl sel, ac uniya mwet lula.

5 Og jeg vil gi alt godset i denne by og all dens eiendom og alle dens kostbarheter og alle Judas kongers skatter i deres fienders hånd, og de skal røve dem og ta dem og føre dem til Babel.

Nga fah oayapa lela mwet lokoalok lalos in usla mwe kasrup nukewa in siti se inge, ac sruokya ma lalos nukewa oayapa acn selos, wi pac ma saok lun tokosra Judah, ac usla ma nukewa nu Babylonia.

6 Og du Pashur og alle som bor i ditt hus, I skal vandre bort i fangenskap, og til Babel skal du komme, og der skal du dø, og der skal du bli begravet, du og alle dine venner, som du har spådd løgn for.

A funu kom, Pashhur, kom ac sou lom nukewa fah oayapa sruoh ac utukla nu Babylonia. Kom ac fah misa ac pukpuki we, wi mwet kawuk lom nukewa su kom fahk kas kikiap puspis nu se.’”

7 Herre! Du overtalte mig, og jeg lot mig overtale; du blev for sterk for mig og fikk overhånd; jeg er blitt til latter hele dagen, hver mann spotter mig.

LEUM GOD, kom kifasla insiuk Na nga tari wikomla. Kom ku likiyu, Ac kom kutangyula. Mwet nukewa aksruksrukyeyu. Elos tia tui in isrunyu.

8 For så ofte jeg taler, må jeg skrike, må jeg rope om vold og ødeleggelse; for Herrens ord er blitt mig til hån og til spott hele dagen.

Pacl nukewa nga kaskas uh, yokla pusrek, Ac nga wowoyak ac fahk, “Yokna sulallal ac kunausten!” LEUM GOD, aksruksrukyeyuk nga ac angonyuk nga pacl nukewa Mweyen nga sulkakin kas lom.

9 Og jeg tenkte: Jeg vil ikke komme ham i hu og ikke tale mere i hans navn. Men da blev det i mitt hjerte som en brennende ild, innestengt i mine ben, og jeg trettet mig ut med å tåle det, men jeg maktet det ikke.

A nga fin fahk mu, “Nga ac fah mulkunla LEUM GOD Ac tia sifilpa kaskas ke Inel,” Na kas lom uh oana sie e in nga Ma firir in sri keik uh. Nga srike kuiyuk in sruokyana, Tusruktu nga tia ku in kutongya.

10 For jeg hørte mange baktale mig - redsel fra alle kanter; de sa: Meld ham! Vi vil melde ham! Alle de menn som jeg levde i fred med, lurte på om jeg skulde falle; de sa: Kanskje han lar sig lokke, så vi kan få overhånd over ham og ta hevn over ham.

Nga lohng ke mwet nukewa mahmah mu, “Mwe aksangeng oasr yen nukewa! Lela kut in tukakunulak nu sin mwet fulat lasr!” Finne kawuk fototo luk elos soano nga in ikori. Elos fahk mu, “Sahp kut ac ku in kiapwella, Na kut fah sruokilya ac oru foloksak lasr nu sel.”

11 Men Herren er med mig som en veldig kjempe; derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få overhånd; de blir storlig til skamme fordi de ikke fór frem med visdom - en evig vanære, som aldri glemmes.

Tusruktu, LEUM GOD, kom wiyu lac, ac kom kulana, Elos su kalyeiyu tia ku in kutangyula. Elos fah akmwekinyeyuk nwe tok, Mweyen elos tia ku in sun finsrak lalos. Mwekin lalos ac fah tiana mulkinyukla.

12 Og Herren, hærskarenes Gud, prøver med rettferdighet, han ser nyrer og hjerte; jeg skal se din hevn over dem, for jeg har lagt min sak frem for dig.

Tusruktu, LEUM GOD Kulana, kom srike mwet uh ke suwohs; Kom etu nunak lalos ac ma oan insialos. Ke ma inge lela nu sik in liye ke kom ac foloksak nu sin mwet lokoalok luk, Tuh nga likiya sripa nukewa luk inpoum.

13 Syng for Herren, lov Herren! For han har fridd den fattiges sjel ut av ugjerningsmenns hånd.

On nu sin LEUM GOD! Kaksakin LEUM GOD! El molela mwet su akkeokyeyuk liki ku lun mwet koluk.

14 Forbannet være den dag jeg blev født! Den dag min mor fødte mig, være ikke velsignet!

Selngawiya len se nga isusla! Mulkunla len se nina kiuk el osweyula!

15 Forbannet være den mann som kom til min far med det budskap: Du har fått en sønn, og som gledet ham storlig.

Selngawiya mwet se su akenganye papa tumuk Ke el us pweng wo se nu sel ac fahk, “Tulik mukul se pa nutum!”

16 Med den mann skal det gå som med de byer Herren omstyrtet uten skånsel, og han skal høre skrik om morgenen og krigsrop ved middagstid,

Lela elan oana siti nukewa Ma LEUM GOD El kunausla ac wangin pakomuta lal. Lela elan lohng tung in mwaiok ke lotutang, Ac sulkakinyen mweun ke infulwen len,

17 fordi han ikke drepte mig i mors liv, så min mor blev min grav, og hennes liv fruktsommelig til evig tid.

Mweyen el tia uniyuwi meet liki nga isusla, Na insien nina kiuk lukun pa kulyuk luk.

18 Hvorfor kom jeg da ut av mors liv til å se møie og sorg og ende mine dager i skam?

Efu ku nga isusla? Ya ngan tuh sun mwe lokoalok ac mwe asor, Ac in aksafyela moul luk ke mwekin?