Jakobs 4
1 Hvorfra kommer all ufreden, og hvorfra kommer all striden iblandt eder? Er det ikke av eders lyster, som fører krig i eders lemmer?
| یُشْماکَں مَدھْیے سَمَرا رَنَشْچَ کُتَ اُتْپَدْیَنْتے؟ یُشْمَدَنْگَشِبِراشْرِتابھْیَح سُکھیچّھابھْیَح کِں نوتْپَدْیَنْتے؟ |
2 I attrår, og har ikke; I slår ihjel og bærer avind, og kan ikke få; I ligger i strid og ufred. I har ikke, fordi I ikke beder;
| یُویَں وانْچھَتھَ کِنْتُ ناپْنُتھَ، یُویَں نَرَہَتْیامْ اِیرْشْیانْچَ کُرُتھَ کِنْتُ کرِتارْتھا بھَوِتُں نَ شَکْنُتھَ، یُویَں یُدھْیَتھَ رَنَں کُرُتھَ چَ کِنْتْوَپْراپْتاسْتِشْٹھَتھَ، یَتو ہیتوح پْرارْتھَناں نَ کُرُتھَ۔ |
3 I beder og får ikke, fordi I beder ille, for å øde det i eders lyster.
| یُویَں پْرارْتھَیَدھْوے کِنْتُ نَ لَبھَدھْوے یَتو ہیتوح سْوَسُکھَبھوگیشُ وْیَیارْتھَں کُ پْرارْتھَیَدھْوے۔ |
4 I utro! vet I ikke at vennskap med verden er fiendskap mot Gud? Den altså som vil være verdens venn, han blir Guds fiende.
| ہے وْیَبھِچارِنو وْیَبھِچارِنْیَشْچَ، سَںسارَسْیَ یَتْ مَیتْرْیَں تَدْ اِیشْوَرَسْیَ شاتْرَوَمِتِ یُویَں کِں نَ جانِیتھَ؟ اَتَ ایوَ یَح کَشْچِتْ سَںسارَسْیَ مِتْرَں بھَوِتُمْ اَبھِلَشَتِ سَ ایویشْوَرَسْیَ شَتْرُ رْبھَوَتِ۔ |
5 Eller mener I at Skriften taler fåfengt? Med nidkjærhet attrår han den ånd han lot bo i oss, men dess større er den nåde han gir.
| یُویَں کِں مَنْیَدھْوے؟ شاسْتْرَسْیَ واکْیَں کِں پھَلَہِینَں بھَویتْ؟ اَسْمَدَنْتَرْواسِی یَ آتْما سَ وا کِمْ اِیرْشْیارْتھَں پْریمَ کَروتِ؟ |
6 Derfor heter det: Gud står de stolte imot, men de ydmyke gir han nåde.
| تَنَّہِ کِنْتُ سَ پْرَتُلَں وَرَں وِتَرَتِ تَسْمادْ اُکْتَماسْتے یَتھا، آتْمابھِمانَلوکاناں وِپَکْشو بھَوَتِیشْوَرَح۔ کِنْتُ تینَیوَ نَمْریبھْیَح پْرَسادادْ دِییَتے وَرَح۔۔ |
7 Vær derfor Gud undergitt! Men stå djevelen imot, og han skal fly fra eder;
| اَتَایوَ یُویَمْ اِیشْوَرَسْیَ وَشْیا بھَوَتَ شَیَتانَں سَںرُنْدھَ تینَ سَ یُشْمَتَّح پَلایِشْیَتے۔ |
8 hold eder nær til Gud, og han skal holde sig nær til eder! Tvett hendene, I syndere, og rens hjertene, I tvesinnede!
| اِیشْوَرَسْیَ سَمِیپَوَرْتِّنو بھَوَتَ تینَ سَ یُشْماکَں سَمِیپَوَرْتِّی بھَوِشْیَتِ۔ ہے پاپِنَح، یُویَں سْوَکَرانْ پَرِشْکُرُدھْوَں۔ ہے دْوِمَنولوکاح، یُویَں سْوانْتَحکَرَنانِ شُچِینِ کُرُدھْوَں۔ |
9 Kjenn eders nød og sørg og gråt! Eders latter vende sig til sorg, og gleden til bedrøvelse!
| یُویَمْ اُدْوِجَدھْوَں شوچَتَ وِلَپَتَ چَ، یُشْماکَں ہاسَح شوکایَ، آنَنْدَشْچَ کاتَرَتایَے پَرِوَرْتّیتاں۔ |
10 Ydmyk eder for Herren, og han skal ophøie eder!
| پْرَبھوح سَمَکْشَں نَمْرا بھَوَتَ تَسْماتْ سَ یُشْمانْ اُچِّیکَرِشْیَتِ۔ |
11 Baktal ikke hverandre, brødre! Den som baktaler en bror eller dømmer sin bror, han baktaler loven og dømmer loven; men dømmer du loven, da er du ikke lovens gjører, men dens dommer.
| ہے بھْراتَرَح، یُویَں پَرَسْپَرَں ما دُوشَیَتَ۔ یَح کَشْچِدْ بھْراتَرَں دُوشَیَتِ بھْراتُ رْوِچارَنْچَ کَروتِ سَ وْیَوَسْتھاں دُوشَیَتِ وْیَوَسْتھایاشْچَ وِچارَں کَروتِ۔ تْوَں یَدِ وْیَوَسْتھایا وِچارَں کَروشِ تَرْہِ وْیَوَسْتھاپالَیِتا نَ بھَوَسِ کِنْتُ وِچارَیِتا بھَوَسِ۔ |
12 Én er lovgiveren og dommeren, han som er mektig til å frelse og til å ødelegge; men du, hvem er du som dømmer din neste?
| اَدْوِتِییو وْیَوَسْتھاپَکو وِچارَیِتا چَ سَ ایواسْتے یو رَکْشِتُں ناشَیِتُنْچَ پارَیَتِ۔ کِنْتُ کَسْتْوَں یَتْ پَرَسْیَ وِچارَں کَروشِ؟ |
13 Og nu, I som sier: Idag eller imorgen vil vi dra til den by og bli der et år og kjøpslå og ha vinning,
| اَدْیَ شْوو وا وَیَمْ اَمُکَنَگَرَں گَتْوا تَتْرَ وَرْشَمیکَں یاپَیَنْتو وانِجْیَں کَرِشْیامَح لابھَں پْراپْسْیامَشْچیتِ کَتھاں بھاشَمانا یُویَمْ اِدانِیں شرِنُتَ۔ |
14 I som ikke vet hvad som skal hende imorgen! For hvad er eders liv? I er jo en røk som viser sig en liten stund og så blir borte!
| شْوَح کِں گھَٹِشْیَتے تَدْ یُویَں نَ جانِیتھَ یَتو جِیوَنَں وو بھَویتْ کِیدرِکْ تَتُّ باشْپَسْوَرُوپَکَں، کْشَنَماتْرَں بھَویدْ درِشْیَں لُپْیَتے چَ تَتَح پَرَں۔ |
15 Istedenfor at I skulde si: Om Herren vil, så blir vi i live, og vi skal gjøre dette eller hint.
| تَدَنُکْتْوا یُشْماکَمْ اِدَں کَتھَنِییَں پْرَبھورِچّھاتو وَیَں یَدِ جِیوامَسْتَرْہْییتَتْ کَرْمَّ تَتْ کَرْمَّ وا کَرِشْیامَ اِتِ۔ |
16 Men nu roser I eder i eders overmot. All sådan ros er ond.
| کِنْتْوِدانِیں یُویَں گَرْوَّواکْیَیح شْلاگھَنَں کُرُدھْوے تادرِشَں سَرْوَّں شْلاگھَنَں کُتْسِتَمیوَ۔ |
17 Den som altså vet å gjøre godt og ikke gjør det, han har synd av det.
| اَتو یَح کَشْچِتْ سَتْکَرْمَّ کَرْتَّں وِدِتْوا تَنَّ کَروتِ تَسْیَ پاپَں جایَتے۔ |
