Esaias 8
1 Og Herren sa til mig: Ta dig en stor tavle og skriv på den med almindelig skrift: Snart bytte, rov i hast!
LEUM GOD El fahk nu sik, “Eis sie ipin mwe sim lulap ac simusla fac ke mutun sim lulap: ‘Sulaklak Eisla, Aksaya Wapi.’
2 Og jeg vil ta mig sikre vidner, presten Uria og Sakarias, Jeberekjas sønn.
Eis mwet lulalfongiyuk luo inge tuh elos in mwet loh: mwet tol Uriah, ac Zechariah wen natul Jeberechiah.”
3 Og jeg gikk inn til profetinnen, og hun blev fruktsommelig og fødte en sønn; og Herren sa til mig: Kall ham Maher-Sjalal Hasj-Bas!
Kutu pacl tok, mutan kiuk el pitutu ac oswela wen se. Na LEUM GOD El fahk nu sik, “Sang inel ‘Sulaklak-Eisla-Aksaya-Wapi.’
4 For før gutten skjønner å rope far og mor, skal de bære rikdommene i Damaskus og byttet fra Samaria frem for Assurs konge.
Meet liki tulik mukul sac ku in fahk ‘Papa’ ac ‘Nina,’ mwe kasrup nukewa lun Damascus ac ma wap nukewa lun Samaria ac fah utukla sin tokosra lun Assyria.”
5 Og Herren blev fremdeles ved å tale til mig og sa:
LEUM GOD El sifilpa kaskas nu sik.
6 Fordi dette folk forakter Siloahs vann, de som rinner så stilt, og gleder sig med Resin og Remaljas sønn,
El fahk, “Ke sripen mwet inge srangesr eis kof mihs ma tuku ke Infacl srisrik Shiloah, a elos engan in eisalosyang nu inpaol Tokosra Rezin ac Tokosra Pekah,
7 se, derfor fører Herren over dem elvens vann, de mektige og store - Assurs konge og all hans herlighet - og den stiger over alle sine løp og går over alle sine bredder,
nga, LEUM GOD, ac fah use Tokosra Fulat lun Assyria ac un mwet mweun lal nukewa in mweun lain Judah. Elos ac fahsryak oana tuku lun sronot uh, oana kof lulap ke Infacl Euphrates, ac afunla pefacl uh.
8 og den trenger inn i Juda, skyller over og velter frem og når folk like til halsen, og dens utspente vinger fyller ditt land, så vidt som det er, Immanuel!
Elos ac asrma sasla Judah oana sie sronot ma lapak nu ke fulatan finpisen mwet uh, ac afunla ma nukewa.” God El wi kut! El karingin acn uh ye posohksok lal.
9 Larm, I folkeslag! I skal dog bli forferdet. Og hør, alle I jordens land langt borte! Rust eder! I skal dog forferdes.
Kowos mutunfacl uh, tukeni nu sie ke sangeng! Porongo, kowos su muta yen loessula faclu. Akola in mweun, tusruktu kowos in sangeng! Aok akola, tusruktu kowos in sangeng!
10 Legg op råd! De skal dog gjøres til intet. Tal et ord! Det skal dog ikke skje. For med oss er Gud.
Orala oakwuk lowos an, tusruktu ac fah tia ku in orekla. Fahk ma nukewa kowos lungse fahk, tusruktu ac wangin sripa, mweyen God El wi kut.
11 For så sa Herren til mig da hans hånd grep mig med makt, og han advarte mig mot å vandre på dette folks vei:
Ke ku lulap lal, LEUM GOD El sensenkakinyu nga in tia fahsr ke inkanek ma mwet uh fahsr kac. El fahk,
12 I skal ikke kalle alt det sammensvergelse som dette folk kaller sammensvergelse, og hvad det frykter, skal I ikke frykte og ikke reddes for.
“Nik kom wela pwapa sulal lun mwet, ac nik kom sangeng ke ma elos sangeng kac uh.
13 Herren, hærskarenes Gud, ham skal I holde hellig, og han skal være eders frykt, han skal være eders redsel.
Esam lah nga, LEUM GOD Kulana, nga mutal. Nga pa kom ac sangeng se uh.
14 Og han skal bli til en helligdom og til en snublesten og en anstøtsklippe for begge Israels hus, til en snare og et rep for Jerusalems innbyggere.
Ke sripen mangoliyen mutal luk, nga oana sie eot ma mwet uh tukulkul kac. Nga oana sie sruhf ma ac srifusrya mwet in tokosrai lun Judah ac Israel, oayapa mwet Jerusalem.
15 Og mange blandt dem skal snuble, og de skal falle og skamslå sig, og de skal snares og fanges.
Mwet puspis fah tukulkul. Elos ac ikori ac itungyuki. Elos ac fah sruh ac utukla.”
16 Bind vidnesbyrdet inn, forsegl ordet i mine disipler!
Kowos, mwet tumuk lutlut, enenu in karinganang ac sruokya ku kas nukewa ma God El ase nu sik.
17 Jeg vil bie efter Herren, som nu skjuler sitt åsyn for Jakobs hus; jeg vil vente på ham.
LEUM GOD El okanulla sifacna liki mwet lal uh, tuh nga lulalfongel ac filiya finsrak luk in El.
18 Se, jeg og de barn Herren har gitt mig, er til tegn og forbilleder i Israel fra Herren, hærskarenes Gud, som bor på Sions berg.
Nga pa inge, wi tulik ma LEUM GOD El ase nu sik. LEUM GOD Kulana, su tron lal oan fin Eol Zion, El supwekut nu sin mwet Israel in oana mwe akul moul nu selos.
19 Og når de sier til eder: Søk til dødningemanerne og sannsigerne, som hvisker og mumler, da skal I svare: Skal ikke et folk søke til sin Gud? Skal en søke til de døde for de levende?
Tusruktu mwet uh ac fah siyuk kom in lolngok yurin mwet susfa ac mwet inutnut, su ac mahma srisrik ac mungulngul. Elos fah fahk, “Ya tia fal mwet uh in sukok kas sin ngun, ac lolngok yurin mwet misa in kasru mwet moul?”
20 Til ordet og til vidnesbyrdet! - Dersom de ikke sier så, det folk som ingen morgenrøde har,
Kowos in topkolos ac fahk, “Lipsre ma LEUM GOD El luti nu suwos! Nimet porongo mwet inutnut — ma elos fahk nu suwos uh ac tia ku in kasrekowos.”
21 da skal de dra gjennem landet hårdt plaget og hungrige, og når de hungrer, så blir de harme og forbanner sin konge og sin Gud. De skal vende sine øine mot det høie,
Mwet uh ac fufahsryesr fin facl sac, ac elos ac munasla ac masrinsralla. Ke sripen masrinsral lalos elos ac kasrkusrak ac selngawi tokosra lalos ac God lalos. Elos ac ngetak nu inkusrao,
22 og de skal se ned mot jorden, men se, det er trengsel og mørke, angstfullt mørke; de er støtt ut i natten.
ku suiya infohk uh, a wangin ma elos ac liye sayen mwe ongoiya ac lohsr matoltol — aok ac fah sisiyang elos nu in lohsr, ac wangin inkanek lalos in kaingla liki pacl in ongoiya se inge.
