Esaias 8

1 Og Herren sa til mig: Ta dig en stor tavle og skriv på den med almindelig skrift: Snart bytte, rov i hast!

Hagi anante Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Kagra ra avontafe eritenka, ana avontafepina avo zotareti amatfama hu'are ranra avompinti, Maher-Salal-Has-Bazie hunka krento.

2 Og jeg vil ta mig sikre vidner, presten Uria og Sakarias, Jeberekjas sønn.

Hagi ana avoma negrana nanekenema eme keteke huama'ma hana'a netre'na, pristi ne' Uriane, Jeberekia nemofo Zekaraiakizini huznantanena emani'neke kegaha'e.

3 Og jeg gikk inn til profetinnen, og hun blev fruktsommelig og fødte en sønn; og Herren sa til mig: Kall ham Maher-Sjalal Hasj-Bas!

Hagi anankema hutege'na a' ni'amo'a kasnampa a'kina agrane umasogeno amu'ene huno ne' mofavre kasente'ne. Ana higeno Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Ana mofavremofona Maher-Salal-Has-Bazi'e hunka agi'a antemio hu'ne.

4 For før gutten skjønner å rope far og mor, skal de bære rikdommene i Damaskus og byttet fra Samaria frem for Assurs konge.

Na'ankure ana mofavremo'a nena huno nenfage nenrerage huno kea osu'nesnigeno, Damaskasi kuma'ene Sameria kumapinti fenozana, Asiria kini ne'mo ha' eme huzamagatereno ana maka erino mopa'arega vugahie.

5 Og Herren blev fremdeles ved å tale til mig og sa:

Hagi mago'ene Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

6 Fordi dette folk forakter Siloahs vann, de som rinner så stilt, og gleder sig med Resin og Remaljas sønn,

Siloa timo'ma akoheno fru huno'ma eneviaza hu'na Nagra Ra Anumzamo'na ama vahera fru huzmante'na neoanagi, zamagra anazana ke amara osu'za zamefi hunenami'za kini ne' Resinine Remalia nemofo Israeli kini ne'enena razampi antahi musena huznante'naze.

7 se, derfor fører Herren over dem elvens vann, de mektige og store - Assurs konge og all hans herlighet - og den stiger over alle sine løp og går over alle sine bredder,

E'ina hu'negu tamagerfa hu'na, Nagra Ra Anumzamo'na Asiria kini nera hunte'nugeno, Yufretisi rantimo'ma tusi ti hageno ne-eno ana maka'zama refite vagareaza huno, rama'a sondia vahe'ane eno hara eme huzmantegahie.

8 og den trenger inn i Juda, skyller over og velter frem og når folk like til halsen, og dens utspente vinger fyller ditt land, så vidt som det er, Immanuel!

Hagi timo hageno ne-eno vahe'ma eme azeri anakrigeno anankempi eme atreaza huno, ana maka Juda mopafina ha' vahe'moke'za mani avitegahie huno hu'ne. Ana hu'neanagi [Imanueli] Ra Anumzamo'a tagrane mani'neankino, Agra agekona rutareno mopatamia refiteno kegava hugahie.

9 Larm, I folkeslag! I skal dog bli forferdet. Og hør, alle I jordens land langt borte! Rust eder! I skal dog forferdes.

Hagi ha' vahetima tva'onte'ene afete'enema mani'naza vahe'mota tamagesa anteta antahiho, tamagra sondia vahetamia eri tru hutma hara eme hurantegahaze. Hianagi kasamreta hara osnage'za, tamagrira tamahe'za rehapatitregahaze.

10 Legg op råd! De skal dog gjøres til intet. Tal et ord! Det skal dog ikke skje. For med oss er Gud.

Tamagra atru hutma e'ina hugahune hutma kea anakigahaze. Hianagi ana nanekemo'a nena'a fore osuno, amne zankna hugahie. Na'ankure Ra Anumzamo'a tagrane mani'ne.

11 For så sa Herren til mig da hans hånd grep mig med makt, og han advarte mig mot å vandre på dette folks vei:

Hagi Ra Anumzamo'a hankavenentake azanuti nagofetu nenteno koro ke hunanteno, kagra ama vahe'mokizmi zamavu zamavara amagera onto huno huhankavetino nehuno, amanage hu'ne.

12 I skal ikke kalle alt det sammensvergelse som dette folk kaller sammensvergelse, og hvad det frykter, skal I ikke frykte og ikke reddes for.

Ama vahe'mo'za hu'za, mago'a vahe'mo'zama Juda vahe'ma zamazeri haviza hunaku ke ananekizema hu'zama hanaza nanekegura, tamage huta korora osiho. Ana nehuta zamagrama koro'ma nehazaza huta, koro'ma hanaza zantera tamagra korera osiho.

13 Herren, hærskarenes Gud, ham skal I holde hellig, og han skal være eders frykt, han skal være eders redsel.

Hianagi hanavenentake Ra Anumzamo'a huno, tamagrama keta antahitama hanazana Nagrikura ruotage hu'nea Ra Anumzana mani'ne hutma nentahita, Nagrikuke korora hiho.

14 Og han skal bli til en helligdom og til en snublesten og en anstøtsklippe for begge Israels hus, til en snare og et rep for Jerusalems innbyggere.

Ana hu'neanki'na Nagra fra'maki havega mani'ne'na, Israeline Juda vahetera ra kampi mago tanafa'ma hu'za masesaza havegna hu'na mani'nesnuge'za, maka vahe'mo'za tanafa hu'za masegahaze. Ana nehu'na Jerusalemi kumapima mani'naza Israeli vahetera kukone krifumo zamazeriankna hu'na kama vanoma hanafina manigahue.

15 Og mange blandt dem skal snuble, og de skal falle og skamslå sig, og de skal snares og fanges.

Hagi ana hu'nesnuge'za maka vahe'mo'za ana have agofetu tanafa hu'za masesage'za zamazeriza kina rezmantegahaze.

16 Bind vidnesbyrdet inn, forsegl ordet i mine disipler!

Hagi nagra Aisaia'na, Ra Anumzamo'ma nanekema nasamige'nama krentoa avontafera erigite'na, ana agofetura nazanko avona antete'na namage'ma [disaipol] nentaza nagara zami'noe.

17 Jeg vil bie efter Herren, som nu skjuler sitt åsyn for Jakobs hus; jeg vil vente på ham.

Hagi nagra Israeli vahe'ma amefima huzami'nea Ra Anumzamofonku avega ante'na mani'nena agrite amuhara hugahie.

18 Se, jeg og de barn Herren har gitt mig, er til tegn og forbilleder i Israel fra Herren, hærskarenes Gud, som bor på Sions berg.

Saioni agonafima nemania Hankavenentake Ra Anumzamo, nagranema amama mani'naza mofavreramina nami'ne. E'ina hu'neankino tagri'ma tatregetama mani'nonana, Israeli vahete'ma henkama erifore'ma hania zantamimofonte mago avame'zankna huta menina mani'none.

19 Og når de sier til eder: Søk til dødningemanerne og sannsigerne, som hvisker og mumler, da skal I svare: Skal ikke et folk søke til sin Gud? Skal en søke til de døde for de levende?

Hanki mago'a vahe'mo'za tamagrikura hu'za, sumisumi'ma nehu'za fri vahe hankro'enema keagama nehaza vahete vuta antahintahi ome eriho hu'zama nehazana, inankna huno fri'nenia vahe'mo'a kasefa'ma huno mani'nea vahera antahintahia amigahie? Na'a hunege'za vahe'mo'za Anumzamofontega nunamuna hu'za antahia nonkaze?

20 Til ordet og til vidnesbyrdet! - Dersom de ikke sier så, det folk som ingen morgenrøde har,

Vahe'mo'zama keagama hanafima, Anumzamofo kasegene trakemo'ma hu'nenia kante'ma ante'zama keagama osnazana, e'i ana vahe'mo'za hanizampi mani'naze.

21 da skal de dra gjennem landet hårdt plaget og hungrige, og når de hungrer, så blir de harme og forbanner sin konge og sin Gud. De skal vende sine øine mot det høie,

Tusi zamata negrina zamagakura nehanage'za, kokankoka ama mopafina vano vano hugahaze. Zamagazamo'ma tusizama hanige'za, eri zamarimpahe'za, kini zamimofone Anumza zamimofona huhaviza hugahaze. Ana nehu'za monafi zamavua ke nagamutegahaze.

22 og de skal se ned mot jorden, men se, det er trengsel og mørke, angstfullt mørke; de er støtt ut i natten.

Ana nehu'za mopafima kesnazana hazenke zamo'ene, atazamoke meni'geno korozamo zamazeri antrako hugahie. Ana hanigeno ana knazamo zamaretufeno hanizampi ome zamatregahie.