< Esaias 66 >

1 Så sier Herren: Himmelen er min trone, og jorden mine føtters skammel; hvad hus kunde I bygge mig, og hvor skulde det finnes et hvilesteed for mig?
Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Mona kumamo'a Nagrama nemanue tra megeno, ama mopamo'a nagiama nentoa tra me'ne. E'ina hu'neankita Nagri nona inantega kinantesnage'na, nagra mani frua hugahue? (Matiu 5: 34, 35. Aposolo 7: 49, 50)
2 Alt dette har jo min hånd gjort, og således blev alt dette til, sier Herren. Men den jeg vil se til, det er den elendige, og den som har en sønderbrutt ånd og er forferdet over mitt ord.
Na'ankure Nagra Ra Anumzamo'na monane mopane maka zantamina nazampinti tro huntogeno me'ne huno Ra Anumzamo'a hu'ne. Hagi zamavufagama anteramiza nemaniza, zamasunku hu'za zamagu'a rukrahe nehu'za, nagri nanekegu'ma koroma hunte'za zmahirahiku'ma nehaza vaheku nagrira nave'nesie.
3 Den som slakter en okse, er som den som dreper en mann; den som ofrer et lam, er som den som bryter nakken på en hund; den som ofrer matoffer, er som den som ofrer svineblod; den som bærer frem ihukommelsesoffer av virak, er som den som priser avguder. Likesom de har valgt sine egne veier, og deres sjel har behag i deres vederstyggeligheter,
Hianagi ve bulimakaoma ahe'za ofama nehaza zamo'a vahe'ma ahe friaza nehu'za, sipisipi anenta'ma ahe'za ofama nehaza zamo'a, krama ananke eri vamigino ofama nehazankna nehaze. Hagi witi ofama nehaza zamo'a, nagri navurera afumofo korama ofama hazankna nehu'za, mna nentake'zama ofama haza zamo'a, nagrama koana havi anumzante kre mna nevazankna nehaze. Ana nehu'za zamagra'a zamavesite kasarino'ma agoterfa avu'ava zana nehu'za, kana atre'za zamagra'a zamavesi nevaririze.
4 så vil jeg velge å gjøre ondt imot dem, og det de frykter for, vil jeg la komme over dem, fordi jeg ropte, men ingen svarte, jeg talte, men de hørte ikke, de gjorde det som ondt var i mine øine, og valgte det jeg ikke hadde behag i.
E'ina hu'negu zamagrama koro'ma nehaza knazana ko huhampri zamante'noanki'na, atrenugeno zamagrite egahie. Na'ankure Nagrama kema hu'noana mago'mo'e huno kenona osigeno, kema nehugeno'a mago'mo'e huno nagri kea ontahine. Nagri navurera kefo avu'ava nehu'za nagrama musema nosua zamavuzmava nehaze.
5 Hør Herrens ord, I som er forferdet over hans ord! Eders brødre som hater eder, som støter eder fra sig for mitt navns skyld, sier: La Herren vise sin herlighet, så vi kan få se eders glede! Men de skal bli til skamme.
Hagi iza'o Ra Anumzamofo kegu'ma ahirahiku'ma nehania vahe'mo'a Ra Anumzamofo kea agesa anteno antahino. Nagri nagireku hu'za neramafu'za zamavesra huneramante'za kiza zokago ke huneramante'za Ra Anumzamo'a hankave'ane eno eme zamazeri muse nehina, kamaneno hu'za nehaze. Hianagi tamagerfa hu'za ana kema nehaza vahe'mo'za tusi'a zamagazegu hugahaze.
6 Hør! Bulder fra byen! En røst fra templet, Herrens røst, han som gjengjelder sine fiender det de har gjort!
Rankumapinti'ma tusi agasasankemo'ma nehiana nentahita, ra mono nompinti'ma nehaza agasasankea antahiho. E'i ana agasasankea Ra Anumzamo'a agri'ma ha'ma rente'naza vahe nona huno miza nezamige'za nehaza agasasamo'e!
7 Før hun var i barnsnød, har hun født; før veene kom over henne. har hun født et guttebarn til verden.
Jerusalemi rankumamo'a mago a'mo mofavre anteku nehigeno ata negrigeno ne' mofavre omenteaza osu'neanki, ame huno ne' mofavre anteankna hu'ne.
8 Hvem har hørt slikt? Hvem har sett sådanne ting? Kommer et land til verden på en dag, eller fødes et folk på en gang? For Sion har vært i barnsnød og med det samme født sine sønner.
Hanki e'ina hu'zana kora negeta nentahita hu'nazafi? Mago kumamo'a mago zupagera ame hunora eforera nehia zampi? Mago kumate vahe'mo'a ame hunora vahera forera huno eri hakare nehia zampi? I'o. Ana hu'neanagi Saioni kumamo'ma mofavrema antenakura agafa huno atama negrisnigeno'a, ame huno ne' mofavreramina kasezamantegahie.
9 Skulde jeg åpne modermunnen og ikke la føde? sier Herren. Eller skulde jeg som lar føde, lukke den igjen? sier din Gud.
Nagra hanugeno mofavrema kasentezama nehaniretira mofavrea kase ontegahifi? Nagrama mofavrema fore hinoma hu'na hugeno'ma fore nehia Ra Anumza mani'noanki'na, nagra zamarimpa eri kugeno mofavrea nontaze hu'na tamagri Ra Anumzamo'na nehue.
10 Gled eder med Jerusalem og juble over henne, alle I som elsker henne! Fryd eder storlig med henne, alle I som sørger over henne!
Jerusalemi kumaku'ma avesinentamota, agrane tusi musena hiho. Maka vahe'ma Jerusalemi kumaku'ma tamasunku huta zavi'ma netaza vahe'mota, menina agrane musena hiho!
11 Så skal I få die og mettes av hennes husvalende bryst, suge og glede eder ved hennes store herlighet.
Ana nehinkeno mofavrema ami amiaza tamagrira nehina, agripintira amima anivazu huno neaza huta anivazu huta rama'aza enerita mani so'e huta manigahaze.
12 For så sier Herren: Se, jeg lar fred komme over henne som en elv og hedningenes herlighet som en overstrømmende bekk, og I skal få die; på armen skal I bæres, og på knærne skal I kjærtegnes.
E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Antahiho, Nagra hanugeno tima hageaza huno maka ama mopafi vahe'mokizmi feno zamo'a Jerusalemi kumapina eme avitenigeno, mago zankura atupara osugahie. Ana zantamima erinutma tusi muse hugahaze. Mago a'mo mofavre'a azampi avre'neno ami amigeno neneno muse hiaza nehuta, nerera'a amote avrenteneno zokago renenteaza hugahaze.
13 Som en mor trøster sitt barn, således vil jeg trøste eder; i Jerusalem skal I få trøst.
Mago a'mo mofavre'a kvahu so'e hu'neno avavaseaza hu'na, kegava huzmantegahue. Ana hanugeta Jerusalemi kumapina fru huta manigahaze.
14 Og I skal se det, og eders hjerte skal fryde sig, og eders ben skal grønnes som gresset, og det skal kjennes at Herrens hånd er med hans tjenere, men han skal vredes på sine fiender.
Anazama eri fore'ma hanua zama negesnageno'a, tamagu'afintira tusi muse nehanigeta, trazamo hageno amosre ahenteaza huta hankave vahe fore hugahaze. Ra Anumzamo'a hankave'a, agra'a eri'za vahe'are erinte ama hugahie. Hianagi ha' vahe'amokizmia arimpa ahezmantegahie.
15 For se, Herren skal komme i ild, og hans vogner skal være som stormvind, for å gjengjelde med sin vrede i glødende brand og med sin trusel i ildsluer;
Hanki tamagra negesnageno, Ra Anumzamo'a teve anefa'ene ne-eno, kagikagi zahomo'ma hiaza huno karisi'afi mani'neno ame huno egahie. Ana nehuno tusi arimpa ahezmanteno tevereti ha' vahe'a zamazeri haviza hugahie.
16 for med ild skal Herren holde dom og med sitt sverd slå alt kjød, og mange skal det bli som Herren slår ihjel.
Ra Anumzamo'a tevereti'ene bainati kazinteti'ene maka ama mopafi vahera kumi zamimofo nona huno zamahe vagaregahie. Ana hanige'za rama'a vahe frigahaze.
17 De som helliger og renser sig for havene efter en som er midt iblandt dem, de som eter svinekjøtt og vederstyggelige dyr, endog mus, de skal omkomme alle sammen, sier Herren.
Ra Anumzamo'a huno, havi anumzante'ma vu'za hozafima mono ome hunteku'ma nehu'za, zamagra'a zamazeri agru hu avu'avaza nehazageno, amu'nozamifinti mago vahemo'ma afu'mofo ame'a neneno, kafane mago'a Ra Anumzamo'ma i'oma higeno agruma osu'nea zagaramima nenea vahekura, Ra Anumzamo'a zamazeri haviza hanuge'za fanane hugahaze huno hu'ne.
18 Og jeg, jeg gjør deres gjerninger og deres tanker til intet; den tid kommer da jeg samler alle folk og tungemål, og de skal komme og se min herlighet.
Ra Anumzamo'a huno, Vahe'mokizmi antahintahi'zane zamavu zamava zanena ko ke'na antahi'na hu'noanki'na, kokankoka vahe'ene maka ruzahu ruzahu zamageru'ma neraza vahe'enena, e'na eme zamazeri atru hugahue. Anama hanuge'za zamagra e'za Nagri hihamu hankaveni'a kegahaze.
19 Og jeg vil gjøre et tegn på dem og sende nogen av de undkomne blandt dem til hedningefolkene, til Tarsis, Ful og Lud, bueskytterne, til Tubal og Javan, til de fjerne kyster som ikke har hørt tidenden om mig og ikke sett min herlighet; og de skal kunngjøre min herlighet blandt hedningefolkene.
Hanki ama ana nanekema eri tamagema senakura, ofri'ma mani'naza vahera huzmantesnuge'zama mago'a ru kumategama vanazana, Tasisima, Putima, Ludima, Mesekima, Tubalima, Javani kumate'ene hageri amu'nompima me'nea kumatamimpine huzmantesnuge'za vu'za Nagri'ma nageza antahi'za osu'naza vahetera nagri hankavegura ome huama hugahaze.
20 Og fra alle hedningefolkene skal de komme med alle eders brødre til matoffer for Herren, på hester, på vogner, i bærestoler, på mulesler og på hurtigløpende kameler, og føre dem op på mitt hellige berg i Jerusalem, sier Herren, likesom Israels barn bærer matofferet i rene kar til Herrens hus;
Hanki maka tamagri naga'ma umani'naza moparegati vahe'mo'za maka tamagri nagara zamagra hosi afu zamifine, tonki afu zamifine, kemoli afu zamifine, karisi zamifine zamavarentete'za zamavare'za nagri ruotge agona Jerusalemia egahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne. Israeli vahe'mo'zama witi ofama hunaku'ma, nagri navure'ma agruma hu'nea zuompafima witima erinte'za nagri mono nompima vazaza hu'za zamagrira zamavare'za egahaze.
21 også av dem vil jeg ta mig nogen til prester, til levitter, sier Herren.
Anama hutesnage'na mago'a nagara pristi erizante huhampari nezmante'na, mago'a nagara huhampari zamantesnuge'za Livae naga manigahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
22 For likesom den nye himmel og den nye jord som jeg gjør, blir til evig tid for mitt åsyn, sier Herren, således skal eders ætt og eders navn bli til evig tid.
Nagra Ra Anumzamo'na amanage hu'na nehue, Kasefa monane kasefa mopama tro'ma hanua monane mopamokea nagri navure mevava hugaha'e. E'ina hukna huno tamagripinti'ma fore'ma hanaza vahe'mo'za mani vava hu'za vanageno, zamagri zamagimo'a fananea osuno mevava hugahie.
23 Og det skal skje: Nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat skal alt kjød komme for å tilbede for mitt åsyn, sier Herren.
Mago kasefa ikanteti vuno mago ikante vutere hanigeno, mago Sabati knareti vuno mago Sabati knare'ma vuterema hanige'za, maka ama mopafi vahe'mo'za e'za nagri navuga zamarena eme re'za mono hunantegahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
24 Og de skal gå ut og se på de døde kropper av de menn som er falt fra mig; for deres orm skal ikke dø, og deres ild skal ikke slukkes, og de skal være en gru for alt kjød.
Ana'ma hute'za atirami'za vu'za, nagri kema ruhantagi naza vahe'ma fri'naza zamavufaga ome zamagesnazana, anama fri'naza vahe zamavufagafima mani'naza kanimo'za nofrisnageno, tevema nezamarea tevemo'enena asura osugahie. Maka vahe'mo'zama ana vahe zamavufagama kesnazana, hinimnage huno zamagotegahie.

< Esaias 66 >