Esaias 57
1 Den rettferdige omkommer, og det er ikke nogen som legger sig det på hjerte, og fromme menn rykkes bort, uten at nogen akter på at den rettferdige rykkes bort før ulykken kommer.
Tamikalan a due teh, hawinae ka sak e tami hah takhoe lah ao navah, tamikalan hah hawihoehnae thung hoi takhoe toe tie hah apinihai thaipanuek awh hoeh, apinihai pouk awh hoeh.
2 Han går inn til fred; de hviler på sine leier alle de som går sin vei rett frem.
Hot patet e tami teh roumnae thung a kâen toe. Ahnimouh teh kalan lah a hring awh teh, amamae ikhun dawk a kâhat awh.
3 Men kom hit, I trollkvinnens barn, I horkarls og horkvinnes yngel!
Ân ka sin e napui e capanaw, uicuknaw hoi ka kâyawt e catounnaw hi tho awh haw.
4 Hvem gjør I eder lystige over? Mot hvem lukker I munnen op og rekker tungen ut? Er I ikke selv overtredelsens yngel, løgnens avkom,
Nangmouh ni apimaw na pacai awh. Api hanelah maw na lai na pâthosin awh vaw. Nangmouh teh laithoe catoun, kâ ka ek e catoun,
5 I som er optendt av brynde ved terebintene, under hvert grønt tre, som slakter barn i dalene, under bergkløfters tak?
kathenkungnaw e rahim vah, meikaphawk koe ka cuk e, ravo thung, lungha rahak camo kathetnaw nahoehmaw.
6 Bekkens glatte stener er din del; de, ja de er din lodd; også for dem utøste du drikkoffer og bar frem matoffer - skulde jeg gi mig tilfreds med dette?
Ravo yawn talung kâpinaw rahak nangmae ham teh ao. Hot patetlah e hno teh nangmae râw doeh. Hetnaw e hmalah nei thuengnae hoi tavai thuengnae naw hah na rabawk awh. Hotnaw hah ka ngai han na maw.
7 På høie, mektige fjell redet du ditt leie; også der steg du op for å ofre slaktoffer.
Mon rasangnae koe na ikhun hah na hruek teh, hote hmuen koe thueng nahanelah ouk na luen.
8 Og bak døren og dørstolpen satte du ditt minnetegn; du vendte dig bort fra mig, klædde dig naken og steg op, gjorde ditt leie bredt og tinget dig lønn av dem; du elsket samleiet med dem, du så deres blusel.
Nang pahnim hoeh nahanlah tho hnuklah na hruek teh, kai koe laipalah alouknaw koe khohna na rading teh na luen toe. Na ikhun na pakaw teh, ahnimouh koe lawkkamnae na sak toe. Tawngtai lah na hmu e ahnimae ikhun hah na lungpataw toe.
9 Og du drog til kongen med olje, og du kom med mange velluktende salver, og du sendte dine bud langt bort, og du steg dypt ned, like til dødsriket. (Sheol h7585)
Satui na sin teh siangpahrang koe na cei toe. Hmuitui na pung sak toe. Laiceinaw hah ahlanae koe na patoun teh, Sheol totouh na patoun toe. (Sheol h7585)
10 På din lange ferd blev du trett; allikevel sa du ikke: Jeg gir tapt! Du fant ny kraft i din hånd; derfor blev du ikke svak.
Na ceinae lam ahlapoung dawkvah ngawt na tâwn eiteh, na lungpout hoeh. Na kâyawm teh na hlout dawkvah, na thathout hoeh.
11 Hvem var du redd for og fryktet, siden du gav dig over til løgnen og ikke kom mig i hu og ikke la dig det på hjerte? Er det ikke så: Jeg har tidd helt fra fordums tid, og mig fryktet du derfor ikke?
Nang ni apini na bari teh, na taki dawk maw laithoe dei laihoi kai na pahnim. Hoehpawiteh, na lungthin hoi na pouk hoeh. Kasawlah duem ka o dawk maw na taki hoeh.
12 Jeg vil kunngjøre din rettferdighet og dine gjerninger, og de skal ikke gagne dig.
Na lannae hoi na tawksak e hah ka pâpho han. Hatei, cungkeinae awm mahoeh.
13 Når du skriker, så la din flokk av avguder redde dig! Nei, en vind skal løfte dem op alle sammen, et vindpust skal feie dem bort; men den som tar sin tilflukt til mig, han skal arve landet og ta mitt hellige berg i eie.
Na hram toteh, na pâkhueng e meikaphawknaw ni na rungngang naseh. Hatei, hotnaw teh kahlî ni ahlanae koe a sin han. Kâha ni a palek awh han. Hatei, kai na kâuep e niteh, ram hah pang awh vaiteh, mon kathoungnaw hah râw lah a pang awh han.
14 Og det skal bli sagt: Bygg, bygg, rydd vei! Ta hvert støt bort fra mitt folks vei!
Hahoi, talai paten awh, talai paten awh. Lam pathoup awh. Ka taminaw e lam dawk e thongmuinaw hah takhoe awh telah ka dei.
15 For så sier den Høie, den Ophøiede, han som troner evindelig, og hvis navn er hellig: I det høie og hellige bor jeg, og hos den som er sønderknust og nedbøiet i ånden, for å gjenoplive de nedbøiedes ånd og gjøre de sønderknustes hjerte levende.
Bangkongtetpawiteh, a rasang poungnae koe tawm lah kaawm e, a yungyoe kangning e, a min Thoungnae telah ka tawn e ni hettelah a dei, Kai teh a rasangnae koe kathounge hmuen koe ka o. Ka kârahnoumnaw e lungthin pâhlaw hoi pankângai e lungthin pâhlaw hanelah, a lung hoi pankângai katang e hoi kârahnoum katangnaw koevah ka o.
16 For ikke til evig tid går jeg i rette, og ikke for alle tider er jeg vred; for da måtte ånden vansmekte for mitt åsyn, de sjeler som jeg har skapt.
Bangkongtetpawiteh, a yungyoe ka tuk mahoeh, ka lung hai pou khuek mahoeh. Bangkongtetpawiteh, ka sak e kâha hoi muitha teh ka hma lah a tâwn han doeh.
17 For Israels syndige begjærlighets skyld blev jeg vred og slo ham, jeg skjulte mitt åsyn og var vred, og han gikk bortvendt på sitt hjertes vei.
Bangkongtetpawiteh, utsinnae hoi payonnae dawkvah, ka lungkhuek teh ka tuk, ka minhmai ka hro teh ka lungkhuek. Hatei, ahnimouh teh amamae lungpata laihoi ao awh.
18 Hans veier har jeg sett, og jeg vil læge ham, og jeg vil lede ham og gi ham og hans sørgende trøst.
A hringnae teh ka hmu toe. Ahni teh, ka dam sak han. Ka ceikhai vaiteh, ahni hoi ahni kakhuinaw koevah, lungmawngnae teh bout ka poe han.
19 Herren skaper lebers grøde; fred, fred for fjern og nær, sier han, og jeg læger ham.
Pahni paw hah ka sak. Ahlanae koe kaawmnaw hoi a hnainae koe kaawmnaw koevah, roumnae, roumnae teh awm lawiseh, telah BAWIPA ni ati. Hahoi ahni teh ka dam sak han ati.
20 Men de ugudelige er som det oprørte hav; det kan ikke være stille, og dets bølger skyller op skarn og dynd.
Hatei, tamikathoutnaw teh, kâhuen e talî patetlah ao. Duem ao thai hoeh toteh, songnawng hoi tangdong a tâco sak.
21 Det er ingen fred for de ugudelige, sier min Gud.
Tamikathoutnaw hanelah roumnae awm hoeh telah ka Cathut ni ati.
