Esaias 43

1 Og nu, så sier Herren, som skapte dig, Jakob, og som dannet dig, Israel: Frykt ikke! Jeg har gjenløst dig, kalt dig ved navn, du er min.

Hatei, atuteh Oe Jakop nangmouh kasakkung hoi, Oe Isarel nangmouh kapâkhuengkung Jehovah ni telah ati, taket awh hanh, bangkongtetpawiteh na ratang awh toe, na min lahoi na kaw awh teh kaie lah doeh na o awh toe.

2 Når du går gjennem vann, så er jeg med dig, og gjennem elver, så skal de ikke overskylle dig; når du går gjennem ild, skal du ikke svies, og luen skal ikke brenne dig;

Tui na raka awh nahaiyah nangmouh koe ka o vaiteh, tuipui na raka nahai na pâyawt awh mahoeh. Hmai dawk na cei awh nakunghai na kang awh mahoeh. Hmaipalai ni hai na kang awh mahoeh.

3 for jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din frelser; jeg gir Egypten til løsepenger for dig, Etiopia og Seba gir jeg i ditt sted.

Bangkongtetpawiteh, kai teh nangmae Jehovah na Cathut, Isarel Tami Kathoung, nangmouh ka rungngangkung doeh. Nangmouh ratang hanelah, Izipnaw koe na poe teh, Ethiopia hoi Sheba nangmae yueng lah ka poe.

4 Fordi du er dyrebar i mine øine, fordi du er aktet høit og jeg elsker dig, så gir jeg mennesker i ditt sted og folkeslag i stedet for ditt liv.

Ka mithmu vah ka talue poung e lah na o awh teh, bari kawi e lah na o awh. Hatdawkvah, nangmouh na ban thai awh nahanelah tami na poe vaiteh, na hringnae kâthung nahanelah tamihu na poe han.

5 Frykt ikke! Jeg er med dig. Fra Østen vil jeg la din ætt komme, og fra Vesten vil jeg samle dig.

Taket awh hanh, nangmouh koe ka o, na catounnaw hah kanîtho koehoi ka thokhai vaiteh, kanîloumlah hoi ka pâkhueng han.

6 Jeg vil si til Norden: Gi dem hit, og til Syden: Hold dem ikke tilbake, la mine sønner komme fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende,

Atunglah pou thak awh ka ti vaiteh, akalah katek awh hanh lawih telah ka ti pouh han. Ka capa hah ahlapoungnae koehoi thokhai awh, ka canu hah talai poutnae koehoi thokhai awh.

7 hver den som nevnes med mitt navn, og som jeg har skapt til min ære, som jeg har dannet og gjort.

Ka min lahoi ka kaw e tami pueng hoi, ka lentoe nahanelah ka sak e tamipueng teh thokhai awh haw telah ka ti han.

8 For frem et blindt folk som dog har øine, og døve som dog har ører!

Mit tawn eiteh mitdawnnaw hoi hnâ tawn eiteh hnâpangnaw kai koe thokhai awh.

9 La alle hedningefolk samle sig, alle folkeferd komme sammen! Hvem blandt dem er det som kunngjør slikt? La dem si oss hvad de tidligere har spådd! La dem stille sine vidner, så de kan få rett, la dem høre og si: Det er sannhet!

Miphun pueng hoi tamimaya hmuen touh koe kamkhueng awh naseh. Ahnimouh thung dawk apinimaw a pâpho thai teh, ayan e hno hah a hmu sak thai han. Lan sak lah o thai nahanelah, kapanuekkhaikung hah thokhai awh naseh. Telah hoeh nakunghai hnâ hoi thai awh nateh, hethateh lawkkatang doeh tet awh naseh.

10 I er mine vidner, sier Herren, og min tjener, som jeg har utvalgt, forat I skal kjenne og tro mig og forstå at jeg er Gud; før mig er ingen gud blitt til, og efter mig skal det ingen komme.

Na panue awh teh na yuem thai awh nahanelah, kai teh ahni doeh tie na panue thai awh nahanelah, nangmouh teh kapanuekkhaikung hoi ka rawi e ka sannaw doeh telah BAWIPA ni ati. Ka hmalah sak e thung dawk bangpatet e cathut hai awm hoeh, ka hnuk lahai awm mahoeh.

11 Jeg, jeg er Herren, og foruten mig er det ingen frelser.

Kai teh Jehovah doeh. Kai laipateh rungngangkung alouke awm hoeh.

12 Jeg har forkynt det og frelst, jeg har kunngjort det, og der var ingen fremmed gud blandt eder. I er mine vidner, sier Herren, og jeg er Gud.

Kama ni ka dei teh ka rungngang, na panue sak dawk nangmouh rahak cathut alouke roeroe awm hoeh. Hatdawkvah, nangmouh teh kapanuekkhaikung lah na o awh telah BAWIPA ni ati. Kai teh Cathut doeh.

13 Endog fra dag blev til, er jeg det, og det er ingen som redder av min hånd; jeg gjør en gjerning, og hvem gjør den ugjort?

Ahnintha ao hoehnahlan kai teh ahni doeh. Ka kut dawk hoi ka rungngang thaikung apihai awm hoeh. Ka sak hnukkhu apinimaw a rakhout thai han.

14 Så sier Herren, eders gjenløser, Israels Hellige: For eders skyld sender jeg bud til Babel og lar dem alle sammen flykte nedover elven, jeg lar kaldeerne flykte på de skib som var deres lyst.

Isarelnaw e Kathoung Poung, nangmouh karatangkung BAWIPA ni telah a dei, nangmouh kecu dawk Babilon kho dawk ransa ka patoun, hottelah abuemlah hoi Khaldean taminaw, a lunghawinae long dawk kayawngnaw a ceikhai e patetlah na ceikhai awh.

15 Jeg er Herren, eders Hellige, Israels skaper, eders konge.

Kai teh, Jehovah, nangmae Tami Kathoung, Isarel kasakkung, nangmae siangpahrang doeh.

16 Så sier Herren, som gjorde vei i havet og sti i mektige vann,

Tuipui dawk lamthung ka sak niteh, athakaawme tuinaw dawk lamthung ka sak e,

17 som lot vogner og hester, hær og krigsmakt dra ut - alle sammen ligger de der, de står ikke op, de er slukket, som en tande sluknet de -:

athakaawme tami, rangleng hoi marangnaw ka cetkhai niteh, bout thaw thai hoeh nahanelah karawmsakkung, hmaiim padue e patetlah karoumsakkung BAWIPA ni hettelah a dei,

18 Kom ikke i hu de forrige ting, akt ikke på fortiden!

hnuk lae naw bout pouk hanh lawih, ayan e naw na lungthin dawk tat awh hanh leih.

19 Se, jeg gjør noget nytt, nu skal det spire frem; skal I ikke opleve det? Ja, jeg vil gjøre vei i ørkenen, strømmer i ødemarken.

Thai awh haw, hno katha ka sak han. Atu roeroe kamnue han. Nangmouh ni na panue katang han. Ramke lam ka sak vaiteh, thingyeiyawn dawk tui ka lawng sak han.

20 Markens ville dyr, sjakaler og strutser, skal ære mig fordi jeg gir vann i ørkenen, strømmer i ødemarken, så mitt folk, mine utvalgte, kan drikke.

Kahrawng e sarang, kahrawnguinaw, hoi kalaukva ni kai na bari han. Bangkongtetpawiteh, ka rawi e taminaw ni a nei awh hane ramke vah tui ka poe teh thingyeiyawn dawk tui ka lawng sak.

21 Det folk jeg har dannet mig, skal forkynne min pris.

Kama hanelah ka pâkhueng e taminaw ni ka pholennae a kamnue sak awh han.

22 Men mig har du ikke påkalt; Jakob, så du gjorde dig møie for mig, Israel!

Hateiteh Oe Jakop, nangmouh ni na kaw awh hoeh. Oe Isarel, nangmouh ni kai na hmawtcei awh.

23 Du har ikke gitt mig dine brennoffers får og ikke æret mig med dine slaktoffer; jeg har ikke trettet dig med matoffer og ikke voldt dig møie med virak.

Hmaisawi thuengnae tu hah kai koe na thokhai awh hoeh. Thuengnae lahoi kai na pholen awh hoeh. Hnopoenae lahoi hnori na phawt sak boihoeh. Hmuitui hoi nangmanaw tha na tawn sak boihoeh.

24 Du har ikke kjøpt mig Kalmus for sølv og ikke mettet mig med dine slaktoffers fedme; du har bare trettet mig med dine synder, voldt mig møie med dine misgjerninger.

Hmuitui kacinge hah tangka hoi na ran pouh boihoeh, thuengnae sathei thaw hoi kai ka lung na kuep sak boihoeh. Yonnae phu phu hanelah thaw letlang na tawk sak, lam vah thoesaknae lahoi kai letlang na tawn sak awh.

25 Jeg, jeg er den som utsletter dine misgjerninger for min skyld, og dine synder kommer jeg ikke i hu.

Kai kama roeroe ni doeh kama hanelah nangmae kâ na tapoenae naw na takhoe pouh. Nangmae yonnae ka pouk mahoeh toe.

26 Minn mig, la oss gå i rette med hverandre! Fortell du, så du kan få rett!

Na kapanuekkhaikung, pouk awh haw sei. Na lan awh nahanelah, na lawk dei awh haw.

27 Din første far syndet, og dine talsmenn falt fra mig;

Hmaloe e na pa ni, yon a sak teh, laiceinaw ni kâtapoe laihoi kai na taran awh.

28 så vanhelliget jeg de hellige høvdinger og overgav Jakob til bann og Israel til spott.

Hatdawkvah, hmuen kathoung koe e kacuenaw, kakhin sak han, Jakop hah thoebo hanelah ka poe vaiteh, Isarelnaw pacekpahleknae khang hanelah ka pahnawt toe.