< Esaias 43 >
1 Og nu, så sier Herren, som skapte dig, Jakob, og som dannet dig, Israel: Frykt ikke! Jeg har gjenløst dig, kalt dig ved navn, du er min.
Jakob nang aka suen tih Israel nang aka hlom Yahovah loh tahae ah tah, “Nang te kan tlan coeng dongah rhih boeh, nang te na ming neh kamah taengla kang khue coeng.
2 Når du går gjennem vann, så er jeg med dig, og gjennem elver, så skal de ikke overskylle dig; når du går gjennem ild, skal du ikke svies, og luen skal ikke brenne dig;
Tui te na kat vaengah nang taengah ka om vetih tuiva loh nang n'yo mahpawh. Hmai dongah na caeh vaengah na duih mahpawh. Hmaisai long khaw nang te n'dom mahpawh.
3 for jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din frelser; jeg gir Egypten til løsepenger for dig, Etiopia og Seba gir jeg i ditt sted.
Kai tah Yahovah na Pathen, Israel kah a cim ni. Nang kah khangnah ham nang yuengla, Egypt Kusa neh Seba taengah nang kah tlansum ka paek coeng.
4 Fordi du er dyrebar i mine øine, fordi du er aktet høit og jeg elsker dig, så gir jeg mennesker i ditt sted og folkeslag i stedet for ditt liv.
Ka mikhmuh ah na phutlo tih n'thangpom coeng. Kai khaw nang kan lungnah tih nang yueng la hlang taengah, na hinglu yueng te namtu taengah ka paek ni.
5 Frykt ikke! Jeg er med dig. Fra Østen vil jeg la din ætt komme, og fra Vesten vil jeg samle dig.
Nang taengah kang om puei dongah rhih boeh. Na tiingan te khocuk lamloh kam pawk puei vetih namah te khotlak lamloh kan coi ni.
6 Jeg vil si til Norden: Gi dem hit, og til Syden: Hold dem ikke tilbake, la mine sønner komme fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende,
tlangpuei taengah pae laeh, tuithim taengah khaw hloh boeh. Khohla lamkah ka ca rhoek neh ka tanu rhoek te diklai khobawt lamloh,
7 hver den som nevnes med mitt navn, og som jeg har skapt til min ære, som jeg har dannet og gjort.
ka ming neh ka khue boeih te hang khuen,” ka ti ni. Kamah thangpomnah ham anih ka suen tih ka hlinsai tih ka saii bal.
8 For frem et blindt folk som dog har øine, og døve som dog har ører!
Mikdael mik neh hnapang hna aka om pilnam te khuen laeh.
9 La alle hedningefolk samle sig, alle folkeferd komme sammen! Hvem blandt dem er det som kunngjør slikt? La dem si oss hvad de tidligere har spådd! La dem stille sine vidner, så de kan få rett, la dem høre og si: Det er sannhet!
Namtom boeih te tun coi uh thae tih namtu rhoek khaw tingtun uh. Hekah he amih taengah unim aka puen tih lamhma kah te mamih taengah aka yaak sak. Amamih kah laipai te tloeng saeh lamtah tang uh saeh. Te vaengah ya uh saeh lamtah oltak te thui uh saeh.
10 I er mine vidner, sier Herren, og min tjener, som jeg har utvalgt, forat I skal kjenne og tro mig og forstå at jeg er Gud; før mig er ingen gud blitt til, og efter mig skal det ingen komme.
Nangmih tah kamah kah laipai rhoek ni. BOEIPA kah olphong coeng ni. Ka sal te khaw na ming uh tih kai nan tangnah uh ham ni ka tuek. Te daengah ni kai kamah mikhmuh ah pathen te poeh tarha pawt tih ka hnukah a om pawt ham khaw na yakming uh eh.
11 Jeg, jeg er Herren, og foruten mig er det ingen frelser.
Kai, kamah he Yahovah ni. Kai pawt atah khangnah om pawh.
12 Jeg har forkynt det og frelst, jeg har kunngjort det, og der var ingen fremmed gud blandt eder. I er mine vidner, sier Herren, og jeg er Gud.
Kamah ka puen tih ka khang coeng. Ka yaak coeng dongah nangmih taengah kholong a om moenih. Nangmih tah kai laipai rhoek ni. “Kai tah Pathen ni” a ti he khaw BOEIPA kah olphong ni.
13 Endog fra dag blev til, er jeg det, og det er ingen som redder av min hånd; jeg gjør en gjerning, og hvem gjør den ugjort?
A tue khohnin dongah khaw kamah coeng hoeh, ka kut lamkah huul mahpawh. Ka saii phoeiah u long a balkhong thai eh?
14 Så sier Herren, eders gjenløser, Israels Hellige: For eders skyld sender jeg bud til Babel og lar dem alle sammen flykte nedover elven, jeg lar kaldeerne flykte på de skib som var deres lyst.
Nangmih aka tlan BOEIPA, Israel kah a cim loh, “Nangmih ham Babylon la ka tueih vetih amih neh amamih kah a tamlung nah sangpho dongah Khalden khaw rhalyong rhoek bangla boeih kan suntlak puei ni.
15 Jeg er Herren, eders Hellige, Israels skaper, eders konge.
Kai nangmih kah Yahovah cim, Israel aka suen, nangmih manghai ni,” a ti.
16 Så sier Herren, som gjorde vei i havet og sti i mektige vann,
Tuitunli ah longpuei aka khueh tih tui len dongah aka hawn BOEIPA loh,
17 som lot vogner og hester, hær og krigsmakt dra ut - alle sammen ligger de der, de står ikke op, de er slukket, som en tande sluknet de -:
Rhenten yalh khungdaeng tih a thoh uh kolla, thut bangla thi tih aka duek leng neh tatthai marhang aka khuen loh,
18 Kom ikke i hu de forrige ting, akt ikke på fortiden!
hnukbuet te poek voel boel lamtah yan kah te khaw thoelh uh boeh.
19 Se, jeg gjør noget nytt, nu skal det spire frem; skal I ikke opleve det? Ja, jeg vil gjøre vei i ørkenen, strømmer i ødemarken.
Kai loh a thai la ka saii te poe coeng he. Khosoek ah longpuei, khopong ah tuiva ka khueh te khaw na ming uh moenih a?
20 Markens ville dyr, sjakaler og strutser, skal ære mig fordi jeg gir vann i ørkenen, strømmer i ødemarken, så mitt folk, mine utvalgte, kan drikke.
Ka coelh ka pilnam tul ham khopong kah tuiva tui te khosoek ah ka paek. Te dongah kohong mulhing pongui neh kalauk vanu loh kai n'thangpom.
21 Det folk jeg har dannet mig, skal forkynne min pris.
Kamah ham ka hlom pilnam loh kai koehnah mah tae uh saeh.
22 Men mig har du ikke påkalt; Jakob, så du gjorde dig møie for mig, Israel!
Tedae Jakob loh kai he nan khue pawt tih Israel loh kai ham na kohnue coeng.
23 Du har ikke gitt mig dine brennoffers får og ikke æret mig med dine slaktoffer; jeg har ikke trettet dig med matoffer og ikke voldt dig møie med virak.
Na hmueihhlutnah boiva te kai taengla nang khuen moenih. Na hmueih nen khaw kai nan thangpom moenih. Khocang nen khaw nang tho kan thueng sak pawt tih hmueihtui nen khaw nang kan kohnue sak moenih.
24 Du har ikke kjøpt mig Kalmus for sølv og ikke mettet mig med dine slaktoffers fedme; du har bare trettet mig med dine synder, voldt mig møie med dine misgjerninger.
Canhnam an te kai hamla tangka neh na lai moenih. Na hmueih tha nen khaw kai nan hmilhmal sak moenih. Tedae na tholhnah neh kai taengah tho na thueng tih, namah kathaesainah neh kai nan kohnue sak.
25 Jeg, jeg er den som utsletter dine misgjerninger for min skyld, og dine synder kommer jeg ikke i hu.
Kai, kamah loh kamah ham ni na boekoek ka khoe. Te dongah na tholhnah te ka thoelh moenih.
26 Minn mig, la oss gå i rette med hverandre! Fortell du, så du kan få rett!
Kai he n'thoelh lah, laitloek rhenten lah sih, na tang te na tae lah mako.
27 Din første far syndet, og dine talsmenn falt fra mig;
Na pa cuek te tholh rhoe tih nang kah oldoe rhoek loh kai taengah boe a koek uh.
28 så vanhelliget jeg de hellige høvdinger og overgav Jakob til bann og Israel til spott.
Te dongah hmuencim mangpa te ka poeih vetih Jakob te yaehtaboeih la, Israel te honah la ka khueh ni,” a ti.