< Esaias 4 >
1 Og syv kvinner skal på den dag ta fatt i én mann og si: Vårt eget brød vil vi ete, og i våre egne klær vil vi klæ oss; la oss bare kalles med ditt navn, ta bort vår vanære!
Na ta dan bo sedem žensk prijelo enega moškega, rekoč: »Jedle bomo svoj kruh in nosile svoje obleke; samo dovoli nam biti klicane po tvojem imenu, da odvzameš našo grajo.«
2 På den dag skal Herrens spire være til pryd og herlighet, og landets frukt til stolthet og til pryd for de undkomne av Israel.
Na tisti dan bo Gospodova mladika krasna in veličastna in sad zemlje bo odličen in ljubek za tiste, ki so pobegnili iz Izraela.
3 Og det skal skje: Den som blir igjen på Sion og levnes i Jerusalem, skal kalles hellig, hver den som er innskrevet til livet i Jerusalem -
Zgodilo se bo, da bo tisti, ki je ostal na Sionu in ki ostaja v Jeruzalemu, imenovan svet, celó vsak, kdor je zapisan med živimi v Jeruzalemu,
4 når Herren får avtvettet Sions døtres urenhet og får vasket Jerusalems blodskyld bort fra dets midte ved doms ånd og renselses ånd.
ko bo Gospod izmil umazanijo sionskih hčera in očistil kri [prestolnice] Jeruzalem iz njene srede, z duhom sodbe in z duhom gorenja.
5 Og over hvert sted på Sions berg og over dets forsamlinger skal Herren skape en sky og en røk om dagen og glans av luende ild om natten; for over alt herlig er det et dekke.
In Gospod bo nad vsakim prebivališčem gore Sion in nad njenimi zbori ustvaril oblak in dim podnevi in svetlikanje plamenečega ognja ponoči, kajti nad vso slavo bo obramba.
6 Og en hytte skal der være til skygge om dagen mot hete og til ly og skjul mot vannskyll og regn.
Tam bo šotorsko svetišče za senco podnevi pred vročino, za prostor zatočišča in za skrivališče pred viharjem in dežjem.