Esaias 3
1 For se, Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, tar bort fra Jerusalem og Juda støtte og stav, hver støtte av brød og hver støtte av vann,
Nebo aj, Pán, Hospodin zástupů, odejme od Jeruzaléma a Judy hůl a podporu, všelijakou hůl chleba a všelikou podporu vody,
2 helt og krigsmann, dommer og profet, spåmann og eldste,
Silného i muže válečného, soudce i proroka, mudrce i starce,
3 høvedsmann over femti og hver høit aktet mann, rådsherre og håndverksmester og kyndig åndemaner.
Padesátníka i počestného, i rádci, i vtipného řemeslníka, i výmluvného,
4 Og jeg vil sette barn til styrere over dem, og guttekåthet skal herske over dem.
A dám jim děti za knížata; děti, pravím, panovati budou nad nimi.
5 Blandt folket skal den ene undertrykke den andre, hver mann sin næste; den unge skal sette sig op mot den gamle, den ringeaktede mot den høit ærede.
I bude ssužovati v lidu jeden druhého, a bližní bližního svého; zpurně se postaví dítě proti starci, a chaterný proti vzácnému.
6 Når en da tar fatt på en annen i hans fars hus og sier: Du har en kappe, du skal være vår fyrste, og denne ruin skal være under din hånd,
Pročež se chopí jeden každý bratra svého z domu otce svého, a dí: Máš oděv, knížetem naším budeš, a pád tento zdrž rukou svou.
7 så skal han samme dag svare og si: Jeg vil ikke være læge, og i mitt hus er det intet brød og ingen klær; I skal ikke sette mig til folkets fyrste.
Ale on přisáhne v ten den, řka: Nebuduť vázati těch ran, nebo v domě mém není chleba ani oděvu; neustanovujtež mne knížetem lidu.
8 For Jerusalem snubler, og Juda faller, fordi deres tunge og deres gjerninger er mot Herren, de trosser hans herlighets øine.
Nebo se obořil Jeruzalém, a Juda padl, proto že jazyk jejich a skutkové jejich jsou proti Hospodinu, k dráždění očí slávy jeho.
9 Uttrykket i deres ansikter vidner mot dem, og om sin synd taler de åpent som folket i Sodoma, de dølger den ikke; ve deres sjeler, for de volder sig selv ulykke!
Nestydatost tváři jejich svědčí proti nim; hřích zajisté svůj jako Sodomští ohlašují, a netají. Běda duši jejich, nebo sami na sebe uvodí zlé.
10 Si om den rettferdige at det går ham godt! For han skal ete frukten av sine gjerninger.
Rcete spravedlivému: Dobře bude; nebo ovoce skutků svých jísti bude.
11 Ve den ugudelige! Ham går det ille; for det hans hender har gjort, skal gjøres mot ham selv.
Ale běda bezbožnému, zle bude; nebo odplata rukou jeho dána jemu bude.
12 Mitt folks herskere er barn, og kvinner råder over det. Mitt folk! Dine førere er forførere, og den vei du skal gå, har de ødelagt.
Lidu mého knížata jsou děti, a ženy panují nad ním. Lide můj, kteříž tě vodí, svodí tě, a cestu stezek tvých ukrývají.
13 Herren treder frem for å føre sak, og han står der for å dømme folkene.
Stojíť Hospodin k rozsudku, stojí, pravím, k rozsudku s lidmi.
14 Herren møter i retten sitt folks eldste og dets høvdinger: I har avgnaget vingården! I har rov fra de fattige i husene hos eder!
Hospodin k soudu přijde proti starším lidu svého a knížatům jejich, a dí: Vy jste pohubili vinici mou, loupež chudého jest v domích vašich.
15 Hvorledes kan I tråkke mitt folk ned og knuse de fattige? sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.
Proč vy nuzíte lid můj, a tváře chudých zahanbujete? praví Pán, Hospodin zástupů.
16 Og Herren sa: Fordi Sions døtre er overmodige og går med kneisende nakke og lar øinene løpe om, går og tripper og klirrer med sine fotringer,
I dí Hospodin: Proto že se pozdvihují dcery Sionské, a chodí s vytaženým krkem, a pasou očima, protulujíce se, a zdrobna kráčejíce, i nohama svýma lákají,
17 skal Herren gjøre Sions døtres isse skurvet, og Herren skal avdekke deres blusel.
Protož okydne Pán prašivinou vrch hlavy dcer Sionských, a Hospodin hanbu jejich obnaží.
18 På den dag skal Herren ta bort de prektige fotringer og soler og halvmåner,
V ten den odejme Pán okrasu těch nástrah, totiž paučníky a halže,
19 øredobbene og kjedene og slørene,
Jablka zlatá a spinadla a čepce,
20 hodeprydelsene og fotkjedene og beltene og lukteflaskene og tryllesmykkene,
Biréty a zápony, tkanice, punty a náušnice,
21 signetringene og neseringene,
Prsteny a náčelníky,
22 høitidsklærne og kåpene og de store tørklær og pungene,
Proměnná roucha, i plášťky, i roušky, i vačky,
23 speilene og de fine linneter og huene og florslørene.
I zrcadla, i čechlíky, i věnce, i šlojíře.
24 Og det skal skje: I stedet for balsam skal det være stank, og for belte rep, og for kunstig krusede krøller skallet hode, og for vid kappe trang sekk, brennemerke for skjønnhet.
A budeť místo vonných věcí hnis, a místo pasů roztržení, a místo strojení kadeří lysina, a místo širokého podolku bude přepásání pytlem, obhoření pak místo krásy.
25 Dine menn skal falle for sverdet, og dine helter i krigen.
Muži tvoji od meče padnou, a silní tvoji v boji.
26 Og hennes porter klager og sørger, og utplyndret sitter hun på jorden.
I budou plakati a kvíliti brány jeho, a spustlý na zemi seděti bude.
