Esaias 24

1 Se, Herren tømmer jorden og legger den øde; han omskifter dens skikkelse og adspreder dem som bor på den.

Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;

2 Da går det presten som folket, herren som trælen, fruen som trælkvinnen, selgeren som kjøperen, låntageren som långiveren, ågerkaren som hans skyldner.

det gaar Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Laangiver som Laantager, Aagerkarl som Skyldner.

3 Tømmes, ja tømmes skal jorden og plyndres, ja plyndres; for Herren har talt dette ord.

Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.

4 Jorden sørger og visner bort; jorderike sykner og visner bort; de ypperste av dem som bor på jorden, sykner bort.

Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.

5 Og jorden er vanhelliget under dem som bor på den; for de har krenket lovene, overtrådt budet, brutt den evige pakt.

Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtraadte Budet, brød den evige Pagt.

6 Derfor fortærer forbannelse jorden, og de som bor på den, må bøte; derfor brenner jordboerne, og det blir bare få mennesker igjen.

Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde maa de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun faa af de dødelige levnes.

7 Mosten visner, vintreet sykner bort; alle de som før var så hjerteglade, sukker nu.

Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;

8 Det er forbi med gleden ved trommenes lyd, det er slutt med de jublendes larm; det er forbi med gleden ved citarens klang.

Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.

9 De drikker ikke lenger vin under sang; besk er den sterke drikk for dem som drikker den.

De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.

10 Nedbrutt er den øde by; stengt er hvert hus, så ingen kan gå inn.

Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.

11 På gatene lyder klagerop over vinen; all glede er borte, landets fryd er blitt landflyktig.

Man jamrer over Vinen paa Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.

12 Tilbake i byen er bare ødeleggelse, og porten er slått i stumper og stykker.

I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

13 For således skal det gå til blandt folkene på jorden som når oliven slåes ned, som ved efterhøsten, når vinhøsten er forbi.

Thi paa Jorden midt iblandt Folkene gaar det, som naar Olietræets Frugt slaas ned, som ved Efterslæt, naar Vinen er høstet:

14 De, de skal opløfte sin røst og rope med fryd; over Herrens herlighet jubler de fra havet.

Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENS Storhed, raaber fra Vesten:

15 Ær derfor Herren, I som bor i Østens land; ær Herrens, Israels Guds navn, I som bor på havets øer!

»Derfor skal I ære HERREN i Østen, paa Havets Strande HERRENS, Israels Guds, Navn!«

16 Fra jordens ytterste kant hører vi lovsanger: Ære være den Rettferdige! Men jeg sier: Jeg forgår, jeg forgår, ve mig! Røvere røver, ja, røvere røver og plyndrer.

Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,

17 Gru og grav og garn over dig, du som bor på jorden!

Gru og Grav og Garn over dig, som bor paa Jorden!

18 Og det skal skje at den som flyr for den grufulle larm, skal falle i graven, og den som kommer op av graven, skal fanges i garnet; for slusene i det høie er åpnet, og jordens grunnvoller skjelver.

Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der naar op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil aabnes, og Jordens Grundvolde vakler.

19 Jorden brister, ja, den brister; jorden revner, ja, den revner; jorden rystes, ja, den rystes.

Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;

20 Jorden skal rave som den drukne og svinges hit og dit som en hengekøi, og dens misgjerning skal gynge på den, og den skal falle og ikke reise sig mere.

Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde paa den, den segner og rejser sig ikke.

21 På den tid skal Herren hjemsøke himmelens hær i det høie og jordens konger nede på jorden;

Paa hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger paa Jorden.

22 og de skal samles sammen som fanger i hulen og settes fast i fengslet, og langt om lenge skal de få sin straff.

De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Laas og Lukke og straffes lang Tid efter.

23 Og månen skal blyges, og solen skamme sig; for Herren, hærskarenes Gud, er konge på Sions berg og i Jerusalem, og for hans eldstes øine er det herlighet.

Maanen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge paa Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.