Esaias 22

1 Utsagn om Syne-dalen. Hvad fattes dig siden alt ditt folk er steget op på takene?

Hanki Ava'nagnazane nehaza agupofima fore hania zamofo nanekea Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Na'a higeta mika vahe'mota nontamimofo agofetura marenerize?

2 Du larmfulle, du brusende stad, du jublende by! Dine drepte er ikke drept med sverd og ikke død i krig.

Rankumapima nemaniza vahe'mota tusi tamagasasa neruta kereso nehaza vahe mani'naze. Hagi kuma karampima fri'za mase'naza vahera, bainati kazinteti zamahazage'za frige, hapinti zamahazage'za frigera osu'naze.

3 Dine høvdinger har alle sammen flyktet bort, uten bue er de fanget; alle som fantes i dig, er fanget, enda de hadde flyktet langt bort.

Hagi maka tamagri kva vahe'mo'za magoka koro fre'za afete vu'nazanagi, ha' vahe'mo'za ati keveretira hara huoramante amne akohe'za tamazeri'naze. Hagi koro freta afete vunazanagi, hake'za tamavre'za mika kina huramante'naze.

4 Derfor sier jeg: Se bort fra mig! Jeg må gråte bittert. Treng ikke inn på mig for å trøste mig over mitt folks undergang!

E'ina hu'negu amanage hu'na tamagrikura nehue, nagrikura kea osuta natrenke'na mani'nena vahe'nimo'zama havizama nehaza zanku zavi krafa nehu'na manigahuanki, nazeri fruma hu'zankura antahintahi hakarea osiho.

5 For en dag med forferdelse og nedtramping og forvirring holder Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, i Syne-dalen; murer brytes ned, og skrik lyder op imot fjellet.

Na'ankure Ava'nagnazanema nehaza agupofima fore'ma hania zamofonkna Monafi hankavenentake sondia vahe'mofo Anumzamo'a huhampri ante'neankino, ana knama esigeno'a vahe'mo'za kezankege nehu'za agasasankemo'ma hania zankura koro nehanageno, ha' vahe'mo'za e'za kuma kegina eme tapage nehanage'za, agonaramintega kezati anagamu atregahaze.

6 Elam bærer kogger, drar frem med stridsmenn på vogner og med ryttere, og Kir har tatt dekket av sitt skjold.

Hagi Elamu sondia vahe'mo'za ati kevezamia zamazampi eri'ne'za hosi afu zamine, karisi zamine eri'za hahunaku neaze. Ana nehazage'za Kiri ran kumate vahe'mo'za ha'ma hanaza hanko zamia eri'za neaze.

7 Dine herligste daler fylles med vogner, og rytterne stiller sig op imot portene.

Knare zantfama hu'nea agupo mopatamifina, karisimoke'za avite'ne. Ana nehige'za hosi afu agumpima mani'nezama ha'ma nehaza sondia vahe'mo'za ran kumamofona ranra kafaramintera ha'hunaku retrotra hu'za mani'naze.

8 Så tar Herren dekket bort fra Juda, og du ser dig på den dag om efter rustningene i skoghuset,

Juda vahe'ma zamagu'ma nevaziza zana Anumzamo'a e'inahu huno eri atregahie. Ana hanigeta ana knafina Zafa tanope hu'za nehaza nompima ante'naza ha' zantaminte amuhara hugahaze.

9 og I ser at Davids stad har mange revner, og I samler vannet i den nedre dam,

Hagi tamagrama kazana Jerusalemi ran kumamofo keginafina, rama'a kantamimo ankronkru hu'negetma ke'naze. Ana hu'negetma fenka kaziga Deviti rankumapima me'nea tirupi tina henkani'naze.

10 og I teller Jerusalems hus, og I river husene ned for å styrke muren,

Ana nehutma tamagra Jerusalemi kumapima me'nea nontamina nehampritma, mago'a nona tapage hutma ana noma ki'naza haveraminteti kuma kegina eri hankavetita tro hu'naze.

11 og I gjør en grav mellem begge murene for vannet fra den gamle dam; men I ser ikke op til ham som gjorde dette, og ham som uttenkte det for lang tid siden, ser I ikke.

Hanki tamagra anama huteta, ko'ma me'nea tirupinti'ma tima avrentenakura kuma keginamofo amu'nompi tima eme marevazi kumara retro hu'naze. Hianagi Anumzamo'ma korapa'ma e'inahu'za fore hugahie huno'ma kema hunte'nere'ma ama ana zamo'ma eforema nehia ne'mofona antahimita amagera onte'naze.

12 Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, kaller eder den dag til gråt og veklage og til å rake hodet og binde sekk om eder.

E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a ana knafina huzmanteno zavi krafa nehuta, tamaseni tamazokara vazagate netreta, tamasunku kukena erintaniho hu'ne.

13 Men se, der er fryd og glede; de slakter okser, de slakter får, de eter kjøtt og drikker vin; de sier: La oss ete og drikke, for imorgen dør vi!

Hianagi tamagra anara nosutma bulimakao afutamine, sipisipi afutamine aheta ne'zana kreta nenetma, waini tinena neta musenkase nehutma amanage nehaze, okina frisnunku enketa ne'zane tinena neneta, musenkasea hamneno nehaze.

14 Men i mine ører lyder Herrens, hærskarenes Guds åpenbaring: Sannelig, denne misgjerning skal I ikke få utsonet så lenge I lever, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.

Hianagi nentahugeno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a eama huno amanage hu'ne, tamagrama hu'naza kumira eri atre oramantesugeta mani'neta frigahaze huno hu'ne.

15 Så sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud: Gå inn til denne overhovmester Sebna, han som står for huset, og si:

Hanki Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Kini ne'mofo nompima kvama hu'nea ne' Sibnante evunka amanage hunka ome asamio,

16 Hvad har du her, og hvem har du her, siden du her har hugget dig ut en grav, du som hugger dig ut en grav i høiden, huler dig ut en bolig i berget?

Sibnaga kagra amafina na'a nehane? Kagra izaga have agonafina huzmantanke'za havea taga hu'za unefraze. Ama ana havegamo'a kagri'ma asegantesnaza mati megahie.

17 Se, Herren skal slynge dig, ja slynge dig bort, mann! Han skal rulle dig sammen,

Hagi kva huo! Kagra hankave ne' mani'nananagi Ra Anumzamo'a kazeriteno kavazu huno vuno matevuno katregahie.

18 han skal nøste dig til et nøste og kaste dig som en ball bort til et vidtstrakt land; dit skal du, og der skal du dø, og dit skal dine herlige vogner, du skamflekk for din herres hus!

Hagi kagrira mago baligna huno kazeri kagigagi huno kazeri antumo huteno, mago vahe omani ka'ma kokampi matevuno katregahie. Ana hanigenka anantega frisnankeno, konariri'ane karisikamo'a anantega megahie. Kagra kinimofo eri'za vahe mani'nananagi, kinimofo nagara zamagaze eri zamigahane.

19 Jeg vil støte dig bort fra din post, og fra din plass skal du bli kastet ned.

Hagi Ra Anumzamo'a huno, kagrama enerina eri'zampintira kazeri henkami netre'na kahegasope tregahue.

20 Og på den dag vil jeg kalle min tjener Eljakim, Hilkias' sønn,

Hagi ana knafina eri'za vaheni'a Hilkia nemofo Eliakimina ke hanugeno esanige'na,

21 og jeg vil klæ ham i din kjortel og binde ditt belte om ham og gi din makt i hans hånd, og han skal være en far for Jerusalems innbyggere og for Judas hus.

kagrama nentanina zaza kukena Nagra eri'na agri antanintegahue. Ana nehu'na kagrama kratimpafima renentana kamu nofira, eri'na agri renente'na, kagri eri'zana agri erimigahue. Ana hanugeno maka Jerusalemi kumapima nemaniza vahete'ene, ana maka Juda vahera nafa zamigna huno manigahie.

22 Og jeg vil legge nøklen til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op, og ingen lukke til, og lukke til, og ingen lukke op.

Ana hutena Nagra agri azo'narera Deviti naga'mofo ki nofira anakintegahue. Ana hanugeno, agrama erinagi'nia kahana mago vahe'mo'a eri onkinigeno, agrama erigi'nia kahana mago vahe'mo'a eri onagigahie.

23 Og jeg vil feste ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal bli et æressete for sin fars hus.

Hanki ana eri'zama aminu'a eri'zampina, seli nomofo nofi avazuhumpi hu'za mopafi aini azota ahazageno ufreno azeri kona hiaza huno, ana eri'zampina mani hankavetino manigahie. Ana hanige'za Eliakimima erisnia erizantera agri naga'mo'za knare zamagi erigahaze.

24 Og de skal henge på ham hele tyngden av hans fars hus, de edle og de ville skudd, alle småkarene, både fatene og alle krukkene.

Ana hanige'za naga'amo'za agriteke zamazama hanigura zamavua antegahaze. Naga'amo'zane agrama kasezmante'nimo'za, kavoramine kapuraminema azotare'ma hantintazaza hu'za agriteke hanti'za manigahaze.

25 På den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, skal den nagle som var festet på et sikkert sted, løsne; den skal hugges av og falle ned, og den byrde som hang på den, skal ødelegges; for Herren har talt.

Hagi Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'na amanage nehue, Ana knafina ana azeri konama hu'nea azotamo'a hantagi ramigahie. Ana hanige'za agrite'ma hagerafine'zama knama nemiza naga'mo'za, kurarampe'za uramigahaze. Ra Anumzamo'na ama'na nanekea nehue huno hu'ne.