Esaias 22
1 Utsagn om Syne-dalen. Hvad fattes dig siden alt ditt folk er steget op på takene?
Ma e wach mokor kuom Holo mar Fweny: Koro angʼo mathagou momiyo un duto uidho ewi udi,
2 Du larmfulle, du brusende stad, du jublende by! Dine drepte er ikke drept med sverd og ikke død i krig.
Yaye in dala ma mahu opongʼo, yaye dala maduongʼ ma koko gi mor kod ilo opongʼo? Jogi mane otho ok noneg gi ligangla to bende ne ok githo e lweny.
3 Dine høvdinger har alle sammen flyktet bort, uten bue er de fanget; alle som fantes i dig, er fanget, enda de hadde flyktet langt bort.
Jotendu duto oseringo kaachiel, osemakgi ma ok oti gi gige lweny moro amora. Un duto mane uringo ka wasigu ne pod ni mabor, osemaku kanyakla moteru e twech.
4 Derfor sier jeg: Se bort fra mig! Jeg må gråte bittert. Treng ikke inn på mig for å trøste mig over mitt folks undergang!
Kuom mano ne awacho niya, “Weyauru aweya mondo aywag malit. Weuru hoya nikech jowa osetieki.”
5 For en dag med forferdelse og nedtramping og forvirring holder Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, i Syne-dalen; murer brytes ned, og skrik lyder op imot fjellet.
Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego oseketo odiechieng mahu gi koko kod masira e Holo mar Fweny, en odiechiengʼ mar muko ohinga kendo nduru nowuog malit kochomo ewi gode.
6 Elam bærer kogger, drar frem med stridsmenn på vogner og med ryttere, og Kir har tatt dekket av sitt skjold.
Jo-Elam kawo aserni mag-gi, kaachiel gi joriemb geche mag lweny gi farese; to jo-Kir to nokawo kuodigi.
7 Dine herligste daler fylles med vogner, og rytterne stiller sig op imot portene.
Holniu mabeyo opongʼ gi geche mag lweny, kendo joidh farese osechielo rangeye mag dala maduongʼ.
8 Så tar Herren dekket bort fra Juda, og du ser dig på den dag om efter rustningene i skoghuset,
Ruoth Nyasaye oselonyo mabor tekre Juda, kendo e kindeno ne umanyo, gige lweny manie Od Ruoth manie Bungu.
9 og I ser at Davids stad har mange revner, og I samler vannet i den nedre dam,
Ne uneno ka kuonde mangʼeny mar ohinga mar Dala Maduongʼ mar Daudi omukore, omiyo ne uchiko pi odhi e soko mamwalo.
10 og I teller Jerusalems hus, og I river husene ned for å styrke muren,
Ne gikwano ute mag Jerusalem kendo ne gimukogi mondo olosgo ohinga motegno.
11 og I gjør en grav mellem begge murene for vannet fra den gamle dam; men I ser ikke op til ham som gjorde dette, og ham som uttenkte det for lang tid siden, ser I ikke.
Ne gikunyo yawo e kind ohinga ariyogo ne pi mawuok e soko machon, to ne ok upenjo Jal mane olose, kata miyo Jalno mane ochane luor.
12 Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, kaller eder den dag til gråt og veklage og til å rake hodet og binde sekk om eder.
To Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego, ne oluongou odiechiengno mondo uywagi kendo udengi, ka upudho yie wiu kendo urwako pien gugru.
13 Men se, der er fryd og glede; de slakter okser, de slakter får, de eter kjøtt og drikker vin; de sier: La oss ete og drikke, for imorgen dør vi!
To kata kamano nitie mor kod ilo, kaachiel gi yangʼo dhok kod rombe, chamo ringʼo kod madho divai! Giwacho niya, “We wachiem kendo wamethi nikech kiny wanatho!”
14 Men i mine ører lyder Herrens, hærskarenes Guds åpenbaring: Sannelig, denne misgjerning skal I ikke få utsonet så lenge I lever, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud.
Jehova Nyasaye Maratego osefwenyona ma kawinjo: “Richoni ok nopwodhi nyaka chop thou,” Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego owacho.
15 Så sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud: Gå inn til denne overhovmester Sebna, han som står for huset, og si:
Ma e gima Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego wacho, Dhi ir jakeno mar od ruoth miluongo ni Shebna mondo iwachne niya,
16 Hvad har du her, og hvem har du her, siden du her har hugget dig ut en grav, du som hugger dig ut en grav i høiden, huler dig ut en bolig i berget?
En angʼo ma itimo ka, kendo en ngʼa manomiyi thuolo mar kunyo buri ka, momiyo iloso bur kama otingʼore, kendo iloso kari maber mar yweyo e kind lwanda?
17 Se, Herren skal slynge dig, ja slynge dig bort, mann! Han skal rulle dig sammen,
Bed motangʼ, Jehova Nyasaye chiegni ngʼwasi mi owiti oko, yaye in ngʼat maratego.
18 han skal nøste dig til et nøste og kaste dig som en ball bort til et vidtstrakt land; dit skal du, og der skal du dø, og dit skal dine herlige vogner, du skamflekk for din herres hus!
Obiro ngʼwasi motweyi matek kendo owiti e piny malach mana ka mipira mowiti. Kuno ema nithoe, kendo kuno ema gecheni mag lweny mabeyo nosikie in mikelo wichkuot ne od ruodhi.
19 Jeg vil støte dig bort fra din post, og fra din plass skal du bli kastet ned.
Abiro goli e kari mar tich kendo goli e loch mari.
20 Og på den dag vil jeg kalle min tjener Eljakim, Hilkias' sønn,
E kindeno analuong jatichna Eliakim ma wuod Hilkia.
21 og jeg vil klæ ham i din kjortel og binde ditt belte om ham og gi din makt i hans hånd, og han skal være en far for Jerusalems innbyggere og for Judas hus.
Anarwake gi law mar duongʼ kendo anatwe okanda e nungone mi anamiye loch mari. Enobed wuon joma odak Jerusalem kod Juda.
22 Og jeg vil legge nøklen til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op, og ingen lukke til, og lukke til, og ingen lukke op.
Anamiye rayaw mar od Daudi, ma gima oyawo ngʼato ok lor, to bende gima oloro onge ngʼama yawo.
23 Og jeg vil feste ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal bli et æressete for sin fars hus.
Abiro gure motegno kendo mongirore ka sigingi kendo enobed e kom duongʼ ne od wuon mare.
24 Og de skal henge på ham hele tyngden av hans fars hus, de edle og de ville skudd, alle småkarene, både fatene og alle krukkene.
Duongʼ duto ma joodgi noyudi ma gin, nyithinde gi nyikwaye, gige duto ma ok ogen, machalo kaka bakunde nyaka agulni duto nowuog kuome.
25 På den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, skal den nagle som var festet på et sikkert sted, løsne; den skal hugges av og falle ned, og den byrde som hang på den, skal ødelegges; for Herren har talt.
Jehova Nyasaye Maratego wacho niya, “E kindeno sigingi mane ogur motegno kendo mongirore biro pudhore, nongʼade mi olwar kendo gik moko duto mongʼaw kuome bende nolwar.” Jehova Nyasaye osewacho.
