Esaias 12

1 På den tid skal du si: Jeg takker dig, Herre; for du var vred på mig, men din vrede hørte op, og du trøstet mig.

Ty hoe ty hatao’o amy andro zay: Mandrenge Azo iraho, ry Iehovà fa ndra t’ie niviñera’o, nivioñe añe ty fitrotrofiaha’o, mbore nañohòa’o.

2 Se, Gud er min frelse, jeg er trygg og frykter ikke; for Herren, Israels Gud, er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.

Toe fandrombahako t’i Andrianañahare; hiantoke iraho le tsy ho hembañe, fa Ià, Iehovà ro haozarako naho saboko ie ro fandrombahañe ahy henaneo.

3 Og I skal øse vann med glede av frelsens kilder.

Aa le an-kaehake ty itariha’ areo o rano migoangoam-pandrombahañeo.

4 Og I skal si på den tid: Takk Herren, påkall hans navn, kunngjør hans gjerninger blandt folkene, forkynn at hans navn er ophøiet!

Le ty hoe ty hatao’ areo amy andro zay: andriaño t’Iehovà, kanjio i Tahina’ey; ampahoniño o kilakila ondatio o fitoloña’eo, vaho taroño ty haandikera’ i tahina’ey,

5 Syng Herrens pris, for herlige ting har han gjort! La dette bli kunngjort over hele jorden!

Misaboa am’ Iehovà, ty amo raha fanjaka anoe’eo; ehe te hene hahaoniñe izay o an-tane atoio.

6 Rop høit og juble, I Sions innbyggere! Stor er Israels Hellige midt iblandt eder!

Mipazapazaha, poñafo ty sabo, ry nte-Tsioneo, amy te jabahinake añivo’ areo ao t’i Masi’ Israele.