Esaias 12

1 På den tid skal du si: Jeg takker dig, Herre; for du var vred på mig, men din vrede hørte op, og du trøstet mig.

Sie len fah tuku ke mwet uh ac fah on, “Nga kaksakin kom, LEUM GOD! Kom tuh kasrkusrak sik, A inge, kom akwoyeyu ac tila mulat.

2 Se, Gud er min frelse, jeg er trygg og frykter ikke; for Herren, Israels Gud, er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.

God El lango luk; Nga fah lulalfongel ac tia sangeng. LEUM GOD El ase ku lun monuk ac ku lun lulalfongi; El mwet lango luk.

3 Og I skal øse vann med glede av frelsens kilder.

Oana ke kof nasnas uh akinsewowoye mwet su malu, Ouinge mwet lun God fah enganak ke El molelosla.”

4 Og I skal si på den tid: Takk Herren, påkall hans navn, kunngjør hans gjerninger blandt folkene, forkynn at hans navn er ophøiet!

Sie len fah tuku ke mwet uh ac fah on, “Sang kulo nu sin LEUM GOD! Pang nu sel Elan kasrekowos! Fahkak nu sin mutunfacl nukewa ke ma El oru! Fahkak nu selos lupan fulat lal!

5 Syng Herrens pris, for herlige ting har han gjort! La dette bli kunngjort over hele jorden!

On nu sin LEUM GOD ke sripen orekma wolana lal. Sulkakin pweng se inge nu fin faclu nufon.

6 Rop høit og juble, I Sions innbyggere! Stor er Israels Hellige midt iblandt eder!

Lela mwet nukewa su muta in Zion in wowoyak ac on! God mutal lun Israel El fulat, Ac El muta inmasrlon mwet lal.”