< Esaias 12 >
1 På den tid skal du si: Jeg takker dig, Herre; for du var vred på mig, men din vrede hørte op, og du trøstet mig.
En ce jour-là tu diras: Je te loue, ô Éternel, car tu étais courroucé contre moi; mais ta colère a pris fin et tu m'as consolé.
2 Se, Gud er min frelse, jeg er trygg og frykter ikke; for Herren, Israels Gud, er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.
Voici, Dieu est mon salut; j'aurai confiance, et je ne craindrai point. Car l'Éternel, l'Éternel est ma force et ma louange, et il a été mon Sauveur!
3 Og I skal øse vann med glede av frelsens kilder.
Et vous puiserez des eaux avec joie aux sources du salut.
4 Og I skal si på den tid: Takk Herren, påkall hans navn, kunngjør hans gjerninger blandt folkene, forkynn at hans navn er ophøiet!
Et vous direz en ce jour-là: Louez l'Éternel, invoquez son nom, publiez parmi les peuples ses hauts faits! Célébrez la gloire de son nom!
5 Syng Herrens pris, for herlige ting har han gjort! La dette bli kunngjort over hele jorden!
Chantez à l'Éternel, car il a fait des choses magnifiques; qu'elles soient connues par toute la terre!
6 Rop høit og juble, I Sions innbyggere! Stor er Israels Hellige midt iblandt eder!
Crie et chante de joie, toi qui habites en Sion! Car le Saint d'Israël est grand au milieu de toi.