< Esaias 12 >

1 På den tid skal du si: Jeg takker dig, Herre; for du var vred på mig, men din vrede hørte op, og du trøstet mig.
E kindeno iniwach niya, “Anapaki, yaye Jehova Nyasaye. Kata obedo ni mirima nomaki koda to mirimbino, koro oserumo kendo isekweyo chunya.
2 Se, Gud er min frelse, jeg er trygg og frykter ikke; for Herren, Israels Gud, er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.
Kuom adiera Nyasaye e jaresna; anagen kuome kendo ok analuor. Jehova Nyasaye, ma en Jehova Nyasaye owuon, e tekra kendo wenda; kendo osebedo resruokna.”
3 Og I skal øse vann med glede av frelsens kilder.
Gi mor malach, ibiro tuomo pi koa e sokni mag resruok.
4 Og I skal si på den tid: Takk Herren, påkall hans navn, kunngjør hans gjerninger blandt folkene, forkynn at hans navn er ophøiet!
E kindeno iniwach niya, “Gone Jehova Nyasaye erokamano, luong nyinge kendo landuru ni ji duto gik ma osetimo, ka uhulo ni nyinge nigi duongʼ moloyo.
5 Syng Herrens pris, for herlige ting har han gjort! La dette bli kunngjort over hele jorden!
Werne Jehova Nyasaye nikech osetimo gik madongo; kendo mano nyaka ngʼere e piny duto.
6 Rop høit og juble, I Sions innbyggere! Stor er Israels Hellige midt iblandt eder!
Koguru matek kuwer gi mor, un jo-Sayun nimar Jal Maler mar Israel odak e dieru.”

< Esaias 12 >