Hoseas 8
1 Sett basunen for din munn! - Som en ørn kommer fienden over Herrens hus, fordi de har brutt pakten med mig og forsyndet sig mot min lov.
Kanayni aƣzingƣa salƣin! Pǝrwǝrdigarning ɵyi üstidǝ bir ⱪorultaz aylinip yüridu! Qünki ular Mening ǝⱨdǝmni buzƣan, Tǝwrat-ⱪanunumƣa itaǝtsizlik ⱪilƣan.
2 De skal rope til mig: Min Gud! Vi israelitter kjenner dig.
Ular Manga: «I Hudayim, biz Israil hǝlⱪi Seni tonuymiz!» dǝp warⱪiraydu.
3 Israel har støtt det gode fra sig - fienden skal forfølge ham.
Israil yahxiliⱪ-meⱨribanliⱪni taxliwǝtkǝn; Xunga düxmǝn uni ⱪoƣlaydu.
4 De har valgt sig konger, som ikke kom fra mig, de har satt inn fyrster, uten at jeg visste om det. Av sitt sølv og gull har de gjort sig avgudsbilleder, så de skulde bli utryddet.
Ular ɵzliri padixaⱨlarni tikligǝn, biraⱪ Mǝn arⱪiliⱪ ǝmǝs; Ular bǝzilǝrni ǝmir ⱪilƣan, biraⱪ uningdin hǝwirim yoⱪ; Ular ɵz jeniƣa zamin bolux üqün, Ɵzlirigǝ butlarni kümüx-altunliridin yasiƣan.
5 Motbydelig er din kalv, Samaria! Min vrede er optendt mot dem. Hvor lenge skal renhet synes dem utålelig?
I Samariyǝ, sening moziying seni taxliwǝtti! Mening ƣǝzipim ularƣa ⱪozƣaldi; Ular ⱪaqanƣiqǝ pakliⱪtin yiraⱪ turidu?
6 For et verk av Israel er den, en kunstner har gjort den, og den er ikke nogen gud; ja, til splinter skal den bli Samarias kalv.
Xu nǝrsǝ Israildin qiⱪⱪanƣu — Uni bir ⱨünǝrwǝn yasiƣan, halas; u Huda ǝmǝs; Samariyǝning moziyi dǝrwǝⱪǝ parǝ-parǝ qeⱪiwetilidu!
7 For vind sår de, og storm skal de høste; deres korn får ikke aks, deres grøde gir ikke føde; om den gir noget, skal fremmede opsluke det.
Qünki ular xamal teridi, xunga ⱪara ⱪuyunni oridu! Ularning xadisida ⱨeq baxaⱪlar yoⱪ, u ⱨeq ax bǝrmǝydu; Ⱨǝtta ax bǝrgǝn bolsimu, yat adǝmlǝr uni yutuwalƣan bolatti.
8 Israel er opslukt; nu er de blandt folkene lik en ting som ingen bryr sig om;
Israil yutuwelindi; Ular yat ǝllǝr arisida yarimas bir ⱪaqa bolup ⱪaldi;
9 for de drog op til Assur lik et villesel, som går sine egne veier; Efra'im tinger om elskov;
Qünki ular yalƣuz yürgǝn yawayi exǝktǝk Asuriyǝni izdǝp qiⱪti; Əfraim «axna»larni yalliwaldi.
10 men om de enn tinger blandt folkene, vil jeg nu samle dem dit, og de skal begynne å bli færre under storkongens byrder.
Gǝrqǝ ular ǝllǝr arisidin «yalliwalƣan» bolsimu, Əmdi Mǝn ularni yiƣip bir tǝrǝp ⱪilimǝn; Ular tezla «Əmirlǝrning xaⱨi»ning besimi astida tolƣinip ketidu.
11 Fordi Efra'im har gjort sig så mange alter til å synde med, er de blitt ham alter til synd.
Əfraim «gunaⱨ ⱪurbanliⱪ»liri üqün ⱪurbangaⱨlarni kɵpǝytkini bilǝn, Bular gunaⱨ ⱪozƣaydiƣan ⱪurbangaⱨlar bolup ⱪaldi.
12 Om jeg enn skriver ham mine lover i tusentall, så blir de allikevel aktet for noget fremmed.
Mǝn uning üqün Tǝwrat-ⱪanunumda kɵp tǝrǝplimǝ nǝrsilǝrni yazƣan bolsammu, Ular yat bir nǝrsǝ dǝp ⱨesablanmaⱪta.
13 Som offergaver til mig ofrer de kjøtt som de selv eter; Herren har ikke behag i dem. Nu vil han komme deres misgjerning i hu og hjemsøke dem for deres synder - de skal vende tilbake til Egypten.
Ular ⱪurbanliⱪlarƣa amraⱪ! Ular Manga ⱪurbanliⱪlarni ⱪilip, gɵxidin yǝydu, Biraⱪ Pǝrwǝrdigar bulardin ⱨeq hursǝnlik almaydu; U ularning ⱪǝbiⱨlikini ⱨazir esigǝ kǝltürüp, Gunaⱨlirini ɵz bexiƣa qüxüridu; Ular Misirƣa ⱪaytidu!
14 Israel glemte sin skaper og bygget sig palasser, og Juda bygget mange faste byer; men jeg vil sende ild mot hans byer, og den skal fortære hans palasser.
Qünki Israil ɵz Yasiƣuqisini untup, «ibadǝthana»larni ⱪuridu; Yǝⱨuda bolsa istiⱨkamlaxturulƣan xǝⱨǝrlǝrni kɵpǝytkǝn; Biraⱪ Mǝn ularning xǝⱨǝrliri üstigǝ ot ǝwǝtimǝn, Ot bularning ⱪǝl’ǝ-ordilirini yǝp ketidu.
