Hoseas 8

1 Sett basunen for din munn! - Som en ørn kommer fienden over Herrens hus, fordi de har brutt pakten med mig og forsyndet sig mot min lov.

Trublju na usta, poput stražara na Domu Jahvinu; jer oni moj Savez prestupiše, otpadoše od moga Zakona.

2 De skal rope til mig: Min Gud! Vi israelitter kjenner dig.

Meni viču: “Poznajemo te, Bože Izraelov.”

3 Israel har støtt det gode fra sig - fienden skal forfølge ham.

Ali je Izrael odbacio dobro, dušman će ga progoniti.

4 De har valgt sig konger, som ikke kom fra mig, de har satt inn fyrster, uten at jeg visste om det. Av sitt sølv og gull har de gjort sig avgudsbilleder, så de skulde bli utryddet.

Kraljeve su postavljali bez mene, knezove birali bez znanja moga. Od srebra svog i zlata načiniše sebi kumire da budu uništeni.

5 Motbydelig er din kalv, Samaria! Min vrede er optendt mot dem. Hvor lenge skal renhet synes dem utålelig?

Odbacih tvoje tele, Samarijo, na njih se gnjev moj rasplamtio. Dokle će ostati nečisti sinovi Izraelovi?

6 For et verk av Israel er den, en kunstner har gjort den, og den er ikke nogen gud; ja, til splinter skal den bli Samarias kalv.

Umjetnik ga je neki načinio, i ono Bog nije. Prometnut će se u komadiće tele samarijsko.

7 For vind sår de, og storm skal de høste; deres korn får ikke aks, deres grøde gir ikke føde; om den gir noget, skal fremmede opsluke det.

Posijali su vjetar, i požet će oluju; žito im neće proklijati, neće brašna dati; ako ga i dade proždrijet će ga tuđinci.

8 Israel er opslukt; nu er de blandt folkene lik en ting som ingen bryr sig om;

Progutan je Izrael, evo ga među narodima poput nevrijedne posude;

9 for de drog op til Assur lik et villesel, som går sine egne veier; Efra'im tinger om elskov;

jer otiđoše k Asircu, divljem magarcu što sam živi! Efrajim obdaruje milosnike.

10 men om de enn tinger blandt folkene, vil jeg nu samle dem dit, og de skal begynne å bli færre under storkongens byrder.

Neka ih samo obdaruje, među narode ću ih sada razasuti: i doskora će uzdrhtati pod teretom kralja knezova.

11 Fordi Efra'im har gjort sig så mange alter til å synde med, er de blitt ham alter til synd.

Žrtvenike je umnožio Efrajim, za grijeh su mu oni poslužili.

12 Om jeg enn skriver ham mine lover i tusentall, så blir de allikevel aktet for noget fremmed.

Da mu i tisuću zakona svojih napišem, oni ih smatraju tuđima.

13 Som offergaver til mig ofrer de kjøtt som de selv eter; Herren har ikke behag i dem. Nu vil han komme deres misgjerning i hu og hjemsøke dem for deres synder - de skal vende tilbake til Egypten.

Nek' žrtvuju klanice što mi ih prinose, nek' samo jedu meso! Jahvi se ne mile. Odsad će se spominjati bezakonja njihova i njihove će kazniti grijehe: u Egipat će se oni vratiti.

14 Israel glemte sin skaper og bygget sig palasser, og Juda bygget mange faste byer; men jeg vil sende ild mot hans byer, og den skal fortære hans palasser.

Izrael je zaboravio tvorca svoga i sebi dvorove sagradio; Juda je namnožio gradove tvrde. Oganj ću pustiti na gradove njegove; vatra će mu dvorove progutati.