Hoseas 7
1 Når jeg vil læge Israel, da åpenbares Efra'ims misgjerning og Samarias ondskap; for de farer med svik, og tyver bryter sig inn, og røverskarer plyndrer utenfor.
我想医治以色列的时候， 以法莲的罪孽和撒马利亚的罪恶就显露出来。 他们行事虚谎， 内有贼人入室偷窃， 外有强盗成群骚扰。
2 Og de tenker ikke på at jeg kommer all deres ondskap i hu; nu har deres gjerninger omringet dem, de er kommet for mitt åsyn.
他们心里并不思想我记念他们的一切恶； 他们所行的现在缠绕他们，都在我面前。
3 Ved sin ondskap gleder de kongen og ved sine løgner fyrstene.
他们行恶使君王欢喜， 说谎使首领喜乐。
4 Alle sammen er de horkarler; de ligner en ovn som ophetes av bakeren; han holder bare op med å ilde fra deigen eltes til den er syret.
他们都是行淫的， 像火炉被烤饼的烧热， 从抟面到发面的时候， 暂不使火着旺。
5 På vår konges dag drikker fyrstene sig syke av den hete vin; han rekker spottere hånden.
在我们王宴乐的日子， 首领因酒的烈性成病； 王与亵慢人拉手。
6 For de gjør sitt hjerte så hett som en ovn mens de lurer; hele natten sover deres baker, om morgenen brenner det som luende ild.
首领埋伏的时候，心中热如火炉， 就如烤饼的整夜睡卧， 到了早晨火气炎炎。
7 Alle sammen blir de hete som en ovn og fortærer sine dommere; alle deres konger er falt, det er ingen iblandt dem, som kaller på mig.
众民也热如火炉， 烧灭他们的官长。 他们的君王都仆倒而死； 他们中间无一人求告我。
8 Efra'im blander sig med folkene; Efra'im er blitt en kake som ikke er vendt.
以法莲与列邦人搀杂； 以法莲是没有翻过的饼。
9 Fremmede har fortært hans kraft, men han vet det ikke; hans hår er alt gråsprengt, men han vet det ikke.
外邦人吞吃他劳力得来的，他却不知道； 头发斑白，他也不觉得。
10 Og Israels stolthet vidner mot ham like i hans åsyn; men de vender ikke om til Herren sin Gud og søker ham ikke til tross for alt dette.
以色列的骄傲当面见证自己， 虽遭遇这一切， 他们仍不归向耶和华—他们的 神， 也不寻求他。
11 Men Efra'im er blitt som en enfoldig due, uten forstand; på Egypten kaller de, til Assur går de.
以法莲好像鸽子愚蠢无知； 他们求告埃及，投奔亚述。
12 Så snart de går, vil jeg spenne ut mitt nett over dem; som himmelens fugler vil jeg dra dem ned; jeg vil tukte dem, som det allerede er forkynt for deres menighet.
他们去的时候，我必将我的网撒在他们身上； 我要打下他们，如同空中的鸟。 我必按他们会众所听见的惩罚他们。
13 Ve dem, at de flyktet bort fra mig! Ødeleggelse over dem, fordi de er falt fra mig! Jeg vilde forløse dem, men de talte løgn imot mig.
他们因离弃我，必定有祸； 因违背我，必被毁灭。 我虽要救赎他们，他们却向我说谎。
14 De roper ikke til mig fra sitt hjerte, men ligger og hyler på sitt leie; de trenger sig sammen for å få korn og most, men fra mig vender de sig bort.
他们并不诚心哀求我， 乃在床上呼号； 他们为求五谷新酒聚集， 仍然悖逆我。
15 Det er jeg som har lært dem op, og som har styrket deres armer; men mot mig har de ondt i sinne.
我虽教导他们，坚固他们的膀臂， 他们竟图谋抗拒我。
16 De vender sig, men ikke mot det høie; de er blitt som en sviktende bue. Deres fyrster skal falle for sverdet for sin rasende tunges skyld; dette blir dem til spott i Egyptens land.
他们归向，却不归向至上者； 他们如同翻背的弓。 他们的首领必因舌头的狂傲倒在刀下； 这在埃及地必作人的讥笑。
