Hoseas 6

1 Kom, la oss vende om til Herren! For det er han som har sønderrevet, men han vil også læge oss; han slo, men han vil også forbinde oss.

»Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil ogsaa forbinde.

2 Han vil gjøre oss levende efter to dager; på den tredje dag vil han opreise oss, og vi skal leve for hans åsyn.

Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Aasyn.

3 Så la oss lære å kjenne Herren, la oss med iver søke å lære ham å kjenne! Hans opgang er så viss som morgenrøden, og han kommer til oss som regnet, som et vårregn som væter jorden.

Saa lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vaarregn, der væder Jorden.«

4 Hvad skal jeg gjøre med dig, Efra'im? Hvad skal jeg gjøre med dig, Juda? For eders kjærlighet er som en morgensky, lik duggen som tidlig går bort.

Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentaage, Dug, som aarle svinder!

5 Derfor har jeg hugget løs på dem ved profetene, drept dem ved min munns ord, og dommene over dig fór ut som et lyn.

Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret straaler frem som Lys:

6 For jeg har lyst til kjærlighet og ikke til slaktoffer, og til gudskunnskap mere enn til brennoffer.

Ej Slagtoffer — Kærlighed vil jeg, ej Brændofre — Kendskab til Gud!

7 Men de har brutt pakten, likesom Adam; der har de vært troløse mot mig.

De bryder Pagten i Adam, er mig utro der;

8 Gilead er en by med ugjerningsmenn, full av blodspor.

Gilead er Udaadsmænds By, den er sølet i Blod.

9 Og lik en røverskare som lurer på folk, er hele presteflokken; de myrder på veien til Sikem; ja, skammelige ting har de gjort.

Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder paa Vejen til Sikem, gør Niddingsværk.

10 I Israels hus har jeg sett grufulle ting; der driver Efra'im hor, der er Israel blitt urent.

Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.

11 Også for dig, Juda, er det fastsatt en høst, når jeg gjør ende på mitt folks fangenskap.

Juda, ogsaa for dig er der fastsat en Høst, naar jeg vender mit Folks Skæbne, naar jeg læger Israel.