Hoseas 11

1 Da Israel var ung, hadde jeg ham kjær, og fra Egypten kalte jeg min sønn.

LEUM GOD El fahk, “Pacl ses Israel el sie tulik, nga lungse el, Ac pangnolma liki Egypt oana ke el wen nutik.

2 Jo mere de kalte på dem, dess mere gikk de bort fra dem; de ofrer til Ba'alene og brenner røkelse for de utskårne billeder.

Ke pus na pacl nga pang nu sel, Puseni pac pacl el forla likiyu. Mwet luk uh orek kisa nu sel Baal; Elos esukak mwe keng nu ke ma sruloala.

3 Og det var da jeg som lærte Efra'im å gå og tok dem på mine armer; men de skjønte ikke at jeg lægte dem.

Tusruktu, nga pa luti Israel in etu fahsr. Nga kafisak mwet luk in pouk, A elos tiana akilen lah nga karinganulos.

4 Med menneskebånd drog jeg dem, med kjærlighets rep, og jeg var for dem som de som løfter op åket over kjevene, og jeg gav ham føde.

Nga amakunulosme nu yuruk ke pakomuta ac lungse yohk luk. Nga sraklalosyak ac kaosulosme nu likintupuk. Nga kui nu ten ac kitalos.

5 Han skal ikke vende tilbake til Egyptens land, men Assur skal være hans konge; for de vilde ikke vende om.

“Elos srunga foloko nu yuruk, na pa elos enenu in folokla nu Egypt, ac Assyria fah leum faclos.

6 Sverdet skal fare om i hans byer og tilintetgjøre hans bommer og ete om sig - for deres onde råds skyld;

Mweun ac fah pokla siti selos ac kunausla mutunpot we. Mweun ac fah sukela mwet luk mweyen elos oru na lungse lalos sifacna.

7 for mitt folk henger fast ved sitt frafall fra mig, og kaller nogen dem til det høie, er det ingen av dem som løfter sitt øie opad.

Elos sruasrala in forla likiyu. Elos ac wowoyak ke sripen srenenu ma oan faclos, tuh wangin sie fah srukak lukelos.

8 Hvorledes skal jeg kunne gi dig op, Efra'im, gi dig til pris, Israel? Hvorledes skal jeg kunne gi dig op som Adma, gjøre med dig som med Sebo'im? Mitt hjerte vender sig i mig, all min medynk våkner.

“Israel, nga ac filikomla fuka? Nga ac siskomla fuka? Ya nga ku in kunauskomla, oana nga tuh oru nu sel Admah, Ku orekom oana ke nga oru nu sel Zeboim? Insiuk ac tiana lela ngan oru ouinge, Lungse luk nu sum arulana ku na pwaye.

9 Jeg vil ikke fullbyrde min brennende vrede, jeg vil ikke atter ødelegge Efra'im; for jeg er Gud og ikke et menneske, den Hellige i din midte; jeg kommer ikke med glødende harme.

Nga fah tia kai kom in kasrkusrak luk. Nga fah tia sifil kunausla Israel. Mweyen nga God, ac nga tia mwet. Nga pa El Su Mutal, su wi kom na. Nga fah tia tuku nu yurum in kasrkusrak.

10 De skal følge Herren; han skal brøle som en løve; ja, han skal brøle, og bevende skal hans barn komme fra havet;

“Mwet luk fah fahsr tukuk pacl nga ngutngut oana soko lion nu sin mwet lokoalok lalos. Elos fah sulaklak nu yuruk roto me.

11 bevende skal de komme som en fugl fra Egypten, som en due fra Assurs land, og jeg vil la dem bo i sine hus, sier Herren.

Elos ac tuku Egypt me, mui oana won yen engyeng uh, ac liki acn Assyria me oana wuleoa uh. Nga fah sifilpa usalosme nu in lohm selos. Nga, LEUM GOD, pa fahk ouinge.”

12 Efra'im har omringet mig med løgn, og Israels hus med svik; og Juda er ennu gjenstridig mot Gud, mot den trofaste Hellige.

LEUM GOD El fahk, “Mwet Israel elos apinyula ke kikiap ac kutasrik, a mwet Judah elos srakna oaru in fahsr tukun God mutal.