Hoseas 11
1 Da Israel var ung, hadde jeg ham kjær, og fra Egypten kalte jeg min sønn.
Isarel teh a nawca hoi ka lungpataw teh, ka capa hah Izip ram hoi ka kaw toe.
2 Jo mere de kalte på dem, dess mere gikk de bort fra dem; de ofrer til Ba'alene og brenner røkelse for de utskårne billeder.
Ka kaw navah hoe a yawng awh teh, Baal koe thuengnae a sak teh, meikaphawknaw koe hmuitui hmai a sawi awh.
3 Og det var da jeg som lærte Efra'im å gå og tok dem på mine armer; men de skjønte ikke at jeg lægte dem.
Ephraim hah a kut dawk hoi ka kuet teh lamcei ka pâtu. Hatei, kaie khetyawtnae hah panuek hoeh.
4 Med menneskebånd drog jeg dem, med kjærlighets rep, og jeg var for dem som de som løfter op åket over kjevene, og jeg gav ham føde.
Tami hrawinae, lungpatawnae rui hoi ka sawn. A lahuen dawk e yawcu hah a kam koelah ka pahout pouh teh rawca hah ka paca.
5 Han skal ikke vende tilbake til Egyptens land, men Assur skal være hans konge; for de vilde ikke vende om.
Nang koe ka tho mahoeh titeh, a kangek dawkvah, Izip ram lah bout ban mahoeh. Assiria siangpahrang ni a uk awh han.
6 Sverdet skal fare om i hans byer og tilintetgjøre hans bommer og ete om sig - for deres onde råds skyld;
Amamae pouknae hah raphoe lah ao han. Tahloi teh a onae koe khothung phat vaiteh, siangpahrang hah a thei awh han.
7 for mitt folk henger fast ved sitt frafall fra mig, og kaller nogen dem til det høie, er det ingen av dem som løfter sitt øie opad.
Ka taminaw teh kai koehoi lam pou a phen awh. A lathueng poung e Cathut koe ka kaw eiteh, hote Cathut hah apinihai talue sak han ngai hoeh.
8 Hvorledes skal jeg kunne gi dig op, Efra'im, gi dig til pris, Israel? Hvorledes skal jeg kunne gi dig op som Adma, gjøre med dig som med Sebo'im? Mitt hjerte vender sig i mig, all min medynk våkner.
Oe Ephraim, bangtelah hoi maw nang hah na pahnim thai han. Oe Isarel, nang hah bangtelah hoi maw na hnoun thai han. Nang teh Adamah kho patetlah bangtelah hoi maw na o sak thai han. Zeboiim kho patetlah bangtelah hoi maw na ta thai han. Ka lungthin a kâthung teh, puenghoi lungpatawnae ka tawn.
9 Jeg vil ikke fullbyrde min brennende vrede, jeg vil ikke atter ødelegge Efra'im; for jeg er Gud og ikke et menneske, den Hellige i din midte; jeg kommer ikke med glødende harme.
Puenghoi ka lungkhuek e patetlah ka sak ngaihoeh. Ephraim hah boutbout ka raphoe ngaihoeh. Kai teh tami nahoeh Cathut doeh. Khothung kaawm e tami nahoeh eiteh, nangmouh koe kaawm e kathounge Cathut lah ka o.
10 De skal følge Herren; han skal brøle som en løve; ja, han skal brøle, og bevende skal hans barn komme fra havet;
Nangmouh teh Cathut koe na kâbang awh han. Sendek patetlah na huk awh han. A huk toteh a canaw kanîloumlah hoi karangpounglah a tho awh han.
11 bevende skal de komme som en fugl fra Egypten, som en due fra Assurs land, og jeg vil la dem bo i sine hus, sier Herren.
Baritca patetlah Izip ram lahoi thoseh, bakhu patetlah Assiria ram lahoi thoseh, karanglah yawng awh vaiteh, amamouh onae hmuen koe hmuen ka poe han telah Cathut ni a ti.
12 Efra'im har omringet mig med løgn, og Israels hus med svik; og Juda er ennu gjenstridig mot Gud, mot den trofaste Hellige.
Ephraim ni laithoe hoi thoseh, Isarel ni dumyennae hoi thoseh, kai hah na tarawk awh toe. Judah nihai, kathoung ni teh yuemkamcu e Cathut koehoi lam a phen teh a kâva toe.
