< Hoseas 11 >

1 Da Israel var ung, hadde jeg ham kjær, og fra Egypten kalte jeg min sønn.
Hina Gode da amane sia: sa, “Isala: ili ea goi hadini esoga, Na da ema asigisu. Na da e Nagofe agoane e Idibidi sogega esalu amo gadili welegai.
2 Jo mere de kalte på dem, dess mere gikk de bort fra dem; de ofrer til Ba'alene og brenner røkelse for de utskårne billeder.
Na ema bagohame wei, be e da Nama bagohame baligi fa: i. Na dunu da Ba: ilema gobele salasu. Ilia da loboga hamoi ogogole ‘gode’ ilima gabusiga: manoma gobele salasu.
3 Og det var da jeg som lærte Efra'im å gå og tok dem på mine armer; men de skjønte ikke at jeg lægte dem.
Be Na Nisu da Isala: ilima ahoasu hou olelei. Na da Na fi dunu Nima sogoba: le guda: i. Na da ili noga: le ouligi. Be ilia da Nama hame nodoi.
4 Med menneskebånd drog jeg dem, med kjærlighets rep, og jeg var for dem som de som løfter op åket over kjevene, og jeg gav ham føde.
Na da asigiliwane ili Nima hiougia guda: i. Na da youge ilia mugia galu amo fadegai amola Na da ilima ha: i manu imunusa: begudui.
5 Han skal ikke vende tilbake til Egyptens land, men Assur skal være hans konge; for de vilde ikke vende om.
Ilia Nama sinidigimu higasa. Amaiba: le, ilia da Idibidi sogega dafawane buhagima: ma. Amola Asilia fi da ili ouligimu.
6 Sverdet skal fare om i hans byer og tilintetgjøre hans bommer og ete om sig - for deres onde råds skyld;
Gegesu da ilia moilai ganodini doasa: ili, moilai logo ga: su da mugululi sa: imu. Na fi dunu da ilia hanaiga hamobeba: le, gegesu da ili wadela: lesimu.
7 for mitt folk henger fast ved sitt frafall fra mig, og kaller nogen dem til det høie, er det ingen av dem som løfter sitt øie opad.
Ilia da dafawane Nama baligi fa: lala. Youge da ilia mugi da: iya dialebeba: le, ilia da a: iya gusa: mu. Be enoga da amo youge hame gaguia gadolesimu.
8 Hvorledes skal jeg kunne gi dig op, Efra'im, gi dig til pris, Israel? Hvorledes skal jeg kunne gi dig op som Adma, gjøre med dig som med Sebo'im? Mitt hjerte vender sig i mig, all min medynk våkner.
Isala: ili! Na da habodane di yolesima: bela: ? Na da habodane di fisima: bela: ? Na da A: dama moilai bai bagade amola Siboime moilai bai bagade Amo wadela: lesi dagoi. Be Na da habodane amo defele di gugunufinisima: bela: ? Na dima bagadewane asigisa. Amaiba: le, Na da di gugunufinisimu hamedei ba: sa.
9 Jeg vil ikke fullbyrde min brennende vrede, jeg vil ikke atter ødelegge Efra'im; for jeg er Gud og ikke et menneske, den Hellige i din midte; jeg kommer ikke med glødende harme.
Na da dima ougili se bidi hame imunu. Na da Isala: ili bu hame wadela: lesimu. Bai Na da mafua dunu hame, Na da Gode. Na, Hadigi Gode, Na da ani esala. Na ougiliwane dima hame misunu.
10 De skal følge Herren; han skal brøle som en løve; ja, han skal brøle, og bevende skal hans barn komme fra havet;
Na da Na fi ilia ha lai dunu ilima laione wa: me agoane gogonomomu. Amasea, Na fi da Nama fa: no bobogemu. Ilia da guma: dini esalu, hedolo Nama misunu.
11 bevende skal de komme som en fugl fra Egypten, som en due fra Assurs land, og jeg vil la dem bo i sine hus, sier Herren.
Ilia da Idibidi ganini, sio agoane hedolo hagili misunu, amola Asilia ganini, ‘dafe’ sio defele hedolo hagili misunu. Na da ilia ilila: diasudafa amoga bu oule misunu. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.”
12 Efra'im har omringet mig med løgn, og Israels hus med svik; og Juda er ennu gjenstridig mot Gud, mot den trofaste Hellige.
Hina Gode da amane sia: sa, “Isala: ili dunu ilia ogogosu hou da Na sisiga: sa. Na da Dafawanedafa amola Hadigi Gode. Be Yuda fi dunu da Nama lelesu hou gebewane hamonana.”

< Hoseas 11 >