Hoseas 1
1 Herrens ord som kom til Hoseas, Be'eris sønn, i de dager da Ussias, Jotam, Akas, Esekias var konger i Juda, og da Jeroboam, Joas' sønn, var konge i Israel.
Pakaiyin hiche thuhi Beeri chapa Hosea anapeh ahi. Hiche hi Uzziah, Jotham, Ahaz, chule Hezekiah ho Judah lenga anapanlaiyu chule Jehoash chapa Jeroboam Israelte lenga anapanlai ahi.
2 Da Herren begynte å tale til Hoseas, sa Herren til ham: Gå og få dig en horkvinne og horebarn! For landet driver hor og følger ikke mere Herren.
Hiche hi amasatah-a Pakaiyin Israel mite koma Hosea anamanchaha thu anasei pat chu ahi. “Chenlang noti khat kichenpin, chutileh achate phabep khat noti cha-a hungkijil ding ahiuve. Hiche chun Israel chate Pakaija kona akiheimanguva, gamchom mite milim doi ahou-u chun noti chonna achonnao chu avetsah ahi.”
3 Da gikk han og ektet Gomer, Dibla'ims datter, og hun blev fruktsommelig og fødte ham en sønn.
Hijeh chun Hosea in Diblaim chanu Gomer akichenpin ahile, chuin ahung gaiyin Hosea dingin chapa khat ahinpeh in ahi.
4 Og Herren sa til ham: Kall ham Jisre'el! For om en liten stund vil jeg hjemsøke Jisre'els blodskyld på Jehus hus og gjøre ende på kongedømmet i Israels hus;
Chule Pkaiyin aseiyin, amin “Jezreel nasah ding ahi, ati, ajeh chu keiman phat chomkhat jouleh Jezreel thisan kiso jeh'a Jehu lengpa alenggam talen kamat saha, Israel mite chamlhatna lenggam kasuhbei ding ahitai.
5 og det skal skje på den dag at jeg sønderbryter Israels bue i Jisre'els dal.
Hiche niteng chuleh Jezreel phaichama Israel galhatna kasuhbei ding ahi.
6 Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en datter, og han sa til ham: Kall henne Lo-Ruhama! For jeg vil ikke mere miskunne mig over Israels hus, så jeg skulde tilgi dem;
Gangtah in Gomer in nao ahinvop kitin, chanu khat ahing kit in, chuin Pakaiyin Hosea jaha aseikitin, nachanu hi amin, “Dipdamna-bei, ‘Ngailutna–bei’ (Lo- ruhamah) - ajeh chu keiman Israel mite hi kangailut tah louhel ding ahitai ahiloule kangaidam lou ding ahitai, ati.
7 men over Judas hus vil jeg miskunne mig, og jeg vil frelse dem ved Herren deres Gud; jeg vil ikke frelse dem ved bue eller sverd eller krig, ved hester eller ryttere.
Ahinla Judah mite chunga kangailutna kavetsah ding, Pakai Pathen thahatna jal'a kahuhdoh ding ahi, galhat mite galmanchah jeh, sakol le sakol kangtalai thahatna jeh hilouva Pakai Pathen thahatna jal'a kajosah ding bou ahi.”
8 Da hun hadde avvent Lo-Ruhama, blev hun atter fruktsommelig og fødte en sønn.
Ngailutna beiyin anoichep aban phatin- Gomer in nao ahin vopkit in chapa ani channa ahing kittai.
9 Og han sa: Kall ham Lo-Ammi! For I er ikke mitt folk, og jeg vil ikke tilhøre eder.
Pakaiyin aseiyin, “Amin chu-‘Kamite-hilou’ tin min sahin, ajeh chu Israel mite hi kamite ahitapouve, chule a Pathen-u jong kahitapoi,” ati.
10 Men allikevel skal tallet på Israels barn bli som havets sand, som ikke lar sig måle eller telle, og det skal skje: På det sted hvor det blev sagt til dem: I er ikke mitt folk, skal det sies til dem: Den levende Guds barn!
Ahivanginla Israel chate twikhanglen panga neldijat le simjou lou hung hitei ding ahiuvin, ajahuva ‘kamite nahitapouve’ Katina laitah a chu “hingjing Pathen chate “Kati ding ahiuve.
11 Og Judas barn og Israels barn skal fylke sig sammen og ta sig en høvding og dra op av landet; for stor er Jisre'els dag.
Hitia chu Judah mite le Israel mite thakhatna hung kikhom kimsoh keijuva, alamkaidiu jong mihem khatseh akilhendiu gamsunga kona kitou tol ding ahiuve. Ajeh chu Jezreel nikho hi loupi ding ahiye.
