< Hebreerne 9 >

1 Nu hadde vel og den første pakt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom
A inau kaieu pil a kujoned en wia jaraui mia, o pera jaraui me janjal.
2 For der blev laget et telt, det forreste, og i dette var både lysestaken og bordet og skuebrødene: dette kalles det Hellige.
Pwe im likau eu wiauier, a ni pali liki lamp mia, o tepel, o prot en kajanjal; iei waja, me adaneki waja jaraui;
3 Og bak det annet forheng var det telt som kalles det Aller-helligste,
A palila jan pera, ilolon, i waja me adaneki waja jaraui melel.
4 som hadde et røkoffer-alter av gull og paktens ark, som var klædd rundt om med gull, og i denne var en gullkrukke med manna og Arons stav, som hadde blomstret, og paktens tavler,
Iei wajan pei jaraui kold en kijiniai o kopa en inau, me kitimeki pena kold waja karoj, a dal kold ianaki mana, o en Aron a jokon, me majel pajan, o jlet en inau.
5 og over den herlighetens kjeruber, som skygget over nådestolen; men om disse ting skal vi ikke nu tale stykke for stykke.
A ponanin kopa o Kerupin en linan mia, me kompwaledi wajan tom. A anjau wet i jota pan padaki on komail due.
6 Men da nu dette er laget således, går prestene alltid inn i det forreste telt når de utfører sin tjeneste;
A mepukat karoj lao onoper, jamero kan kin pedelon on nan im likau moa kapwaiada dodok on Kot anjau karoj.
7 men i det annet telt går bare ypperstepresten inn en gang om året, ikke uten blod, som han bærer frem for sig selv og for folkets forseelser,
A nan im likau kariau jamero lapalap eta kotilon on kelep pan me pak nan par eu ianaki nta, me a tom kida pein dip a o dip en aramaj akan.
8 idet den Hellige Ånd herved gir dette til kjenne at veien til helligdommen ennu ikke er åpenbaret så lenge det forreste telt ennu står,
I me Nen jaraui kotin kajanjale kida, me al en nan pera jaraui melel jaikenta wiauier, arain im likau moa mia.
9 for dette er et billede inntil den nuværende tid, og svarende til dette bæres det da frem både gaver og slaktoffer,
Mepukat karajepa eu en anjau wet, pwe kijakij o mairon en wiaui lole, a re jota kak kapunala nan injen en i, me kin kapwaiada dodok on Kot wet.
10 som dog ikke makter å gjøre den fullkommen efter samvittigheten som tjener Gud, men som bare, sammen med mat og drikke og alle slags tvetninger, er kjødelige forskrifter, pålagt inntil tiden kom til å sette alt i rette skikk.
Pwe met akan wiauita, pwen pil ian mana o nim, o jon en kamakelekel akan, o tiak en kamaui pali uduk, me pan wiaui, lao lel anjau me mau jon.
11 Men da Kristus kom som yppersteprest for de kommende goder, gikk han gjennem det større og fullkomnere telt, som ikke er gjort med hender, det er: som ikke er av denne skapning,
A Krijtuj me kotido, pwen jamero lapalap en dipijou en mur, ap kotin weid nan im likau eu, me lapa jan o mau jan men maj o, me kaidin wiaui kidar pa, o me jota udan pali pa et,
12 og ikke med blod av bukker og kalver, men med sitt eget blod, en gang inn i helligdommen og fant en evig forløsning. (aiōnios g166)
Pil jota kotikilon ntan kut ol de kau pul a pein nta pan mepak, me a kotikilon nan pera jaraui melel, pwen lapwapan dip joutuk. (aiōnios g166)
13 For så sant blodet av bukker og okser og asken av en kvige, når den sprenges på de urene, helliger til kjødets renhet,
Pwe ma ntan kut o kau ol o paj en kau li ujupeki me jamin kan ap kaminela o kajarauiala pali uduk o,
14 hvor meget mere skal da Kristi blod, han som ved en evig ånd bar sig selv frem som et ulastelig offer for Gud, rense eders samvittighet fra døde gjerninger til å tjene den levende Gud! (aiōnios g166)
Daduen ntan Krijtuj jo mau jan kaualap, me tonmeteki pein on Kot ren Nen joutuk, me jota me (aiōnios g166)
15 Og derfor er han mellemmann for en ny pakt, forat de kalte skal få den evige arv som var lovt, efterat en død har funnet sted til forløsning fra overtredelsene under den første pakt. (aiōnios g166)
I me a kotin wiala jauntom en inau kap; a matala wiauier, pwen lapwada japun kan, me wiauier pan inau kaieu, pwe irail me paeker akan en ale inau en jojo joutuk. (aiōnios g166)
16 For hvor det er et testament, der er det nødvendig at dens død som har oprettet det, blir godtgjort;
Pwe ma inau en jojo en pwaida, i me wiadar inau o, pan mela maj.
17 for et testament kommer først til å gjelde efter døden, da det aldri har kraft så lenge den lever som oprettet det.
Pwe inau en jojo kak pwaida murin aramaj a mela, ma jo, a join pan kareda meakot, arain mour en i, me wiadar inau o.
18 Derfor er heller ikke den første pakt blitt innvidd uten blod;
I me inau kaieu jota pan pwaida, ma nta jo ian.
19 for da ethvert bud efter loven var blitt forkynt av Moses for alt folket, tok han blodet av kalvene og bukkene tillikemed vann og skarlagenrød ull og isop og sprengte det både på boken selv og på alt folket, idet han sa:
Pwe kujoned en kapun karoj lau loki on aramaj karoj renMojej, a ap ale ntan kau o kut ianaki pil o wunen man waitata ijop, ap ujupeki puk o aramaj akan karoj, majani:
20 Dette er den pakts blod som Gud har foreskrevet for eder.
Iet ntan inau, me Kot kotiki on komail er.
21 Men også teltet og alle gudstjenestens redskaper oversprengte han i like måte med blod.
A pil ujupeki nta im likau o kapwa en papa kan.
22 Og næsten alt blir efter loven renset med blod, og uten blod blir utgydt, skjer ikke forlatelse.
O koren ion karoj panmakele kida nta duen kapun o, a ma jo inta, nan jota dip me pan lapwada.
23 Det er altså nødvendig at avbilledene av de himmelske ting blir renset ved dette, men de himmelske ting selv ved bedre offer enn disse.
I me a mau on mom en dipijou en nanlan kan en kamakelekele kida mepukat. A dipijou en nanlan en kamakele kida mairon eu, me mau jan mepukat.
24 For Kristus gikk ikke inn i en helligdom som var gjort med hender og bare var et billede av den sanne, men inn i selve himmelen, for nu å åpenbares for Guds åsyn for vår skyld,
Pwe Krijtuj jota kotolon on nan pera jaraui, me pa wiaui kida pwe i mom en me melel, a a kotilon on nan nanlan, pwen pwaralan mon jilan en Kot pweki kitail.
25 og heller ikke forat han flere ganger skulde ofre sig selv, således som ypperstepresten hvert år går inn i helligdommen med fremmed blod;
A jota kotilon on, pwen tomki pein i pan pak toto dueta jamero lapalap, me kin pedelon on nan pera jaraui ni par karoj ianaki ntan man oko.
26 ellers måtte han jo ha lidt flere ganger fra verden blev grunnlagt; men nu er han åpenbaret en gang ved tidenes ende for å bortta synden ved sitt offer. (aiōn g165)
Ma iduen, nan a pan matala pan pak toto jan nin tapin aramaj akan, a met ni imwin anjau kan, a kotin pwarado pan mepak, pwen lapwada dip akan ki pein a mairon. (aiōn g165)
27 Og likesom det er menneskenes lodd en gang å dø, og derefter dom,
A duen a kileledier on aramaj akan, en mela pan mepak, a muri kadeik o,
28 således skal og Kristus, efter å være ofret en gang for å bortta manges synder, annen gang åpenbare sig, uten synd, til frelse for dem som venter på ham.
Iduen Krijtuj me matalar pan mepak, pwen lapwada dip en me toto. A ni a pan kotin puredo, a pan pwara don ir, me kin auiaui i, a kaidin pweki dip, a pwen kamaur ir ala.

< Hebreerne 9 >