Hebreerne 3
1 Derfor, hellige brødre, I som har fått del i et himmelsk kall, gi akt på den apostel og yppersteprest som vi bekjenner, Jesus,
Hessa gisho, Xoossay xeegida geeshsha ishato, nu ammanon Godaa gidi xeegiya hawaariyanne kahine halaqaa Yesuusa be7ite.
2 han som var tro mot den som gjorde ham dertil, likesom og Moses var i hele hans hus.
Musey Xoossaa Keetha ubban ammanettidayssada Yesuusikka bana doorida Xoossaas ammanettidayssa.
3 For denne er aktet så meget større ære verd enn Moses, som den som har gjort huset, har større ære enn huset selv.
Keethe keexeyssi keethafe aadhdhi bonchchetteyssada Yesuusi Museppe aadhdhiya bonchcho ekkanaw bessees.
4 Hvert hus blir jo gjort av nogen; men den som har gjort alt, er Gud;
Issi issi keethaa keexida asi de7ees, shin ubbaa giigisiday Xoossaa.
5 og Moses var vel tro i hele hans hus som tjener til å vidne om det som skulde tales,
Musey Xoossaa Keetha ubban ammanettida aylle gididi, Xoossay sinthafe gaanabaas markka gidis.
6 men Kristus som Sønn over hans hus, og hans hus er vi, såfremt vi holder vår frimodighet og det håp som vi roser oss av, fast inntil enden.
Shin Kiristtoosi Xoossa Keethan na7ada ammanettidayssa. Nuuni ekkana gidi naagiya ufayssaa minthidi naagikko Xoossaa keethi gidoos.
7 Derfor, som den Hellige Ånd sier: Idag, om I hører hans røst,
Hessa gisho, Geeshsha Ayyaanay geyssada, “Hachchi hintte Xoossay geyssa si7iya wode,
8 da forherd ikke eders hjerter som ved forbitrelsen, på fristelsesdagen i ørkenen,
bazzo biittan paaciya gallas, hintte aawati makkalidayssada, hintte wozanaa minthofite.
9 hvor eders fedre fristet mig ved å sette mig på prøve, enda de så mine gjerninger i firti år;
Hintte aawati tana paaccidosona; oytamu laythi ta oosuwa be7idosona.
10 derfor harmedes jeg på denne slekt og sa: De farer alltid vill i hjertet; men de kjente ikke mine veier,
Hessa gisho, ta he yeletethaa hanqettada, ‘Entti ubba wode bantta wozanan baloosona; ta ogiya eribookkona’ yaagas.
11 så jeg svor i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile!
Hessa gisho, taani ta hanquwan caaqqada, ‘Ta shemppo bessaa ubbaka gelokkona’ yaagas” yaagees.
12 Se til, brødre, at det ikke i nogen av eder er et ondt, vantro hjerte, så han faller fra den levende Gud;
Ta ishato, hinttefe oodenkka, de7o Xoossaafe hinttena shaakkiya iitanne ammanonna wozani doonna mela naagettite.
13 men forman hverandre hver dag, så lenge det heter idag, forat ikke nogen av eder skal forherdes ved syndens svik;
Hinttefe oonakka nagari balethin, ba wozanaa minthonna mela “Hachchi” yaagettidi xeegettishin gallas gallas issoy issuwara zorettite.
14 for vi har fått del med Kristus, såfremt vi holder vår første fulle visshet fast inntil enden.
Nu koyro ammanuwa nuuni wurssethi gakkanaw minthi naagikko, Kiristtoosara issife laattana.
15 Når det sies: Idag, om I hører hans røst, da forherd ikke eders hjerter som ved forbitrelsen,
Geeshsha Maxaafan, “Hachchi Xoossay geyssa hintte si7iya wode, he wode entti makkalatethan hanidayssada, hintte wozanaa minthofite” yaagis.
16 hvem var det da vel som hørte den og dog forbitret ham? var det ikke alle de som gikk ut av Egypten ved Moses?
Xoossay giyabaa si7idi makkaliday oonee? Musey Gibxefe kaalethi kessida ubbaa gidokkonaayye?
17 Og hvem var det han harmedes på i firti år? var det ikke på dem som hadde syndet, så deres kropper falt i ørkenen?
Xoossay oytamu laythi oona hanqettidee? Nagara oothidayssatanne entta ahay bazzo biittan wodhdhi attida asata gidokkonaayye?
18 Og om hvem var det han svor at de ikke skulde komme inn til hans hvile, uten om dem som ikke hadde villet tro?
Qassi Xoossay, “Ta shemppo bessaa gelekketa” yaagidi caaqqiday, iyaw kiitettonna ixxida asaappe attin oodesse?
19 Så ser vi da at det var for vantros skyld de ikke kunde komme inn.
Hiza, entti he shemppo bessaa gelonna attiday ammaniboonna gisho, gideyssa nu be7oos.
