Hebreerne 10
1 For da loven bare har en skygge av de kommende goder, men ikke selve billedet av tingene, så kan den aldri ved de offer som de hvert år alltid på ny bærer frem, gjøre dem fullkomne som kommer frem med dem.
Zákonné ustanovení o lévijské službě je jen stínem budoucího dobra. Oběti, které se každý rok opakují, nemohou nikoho z těch, kdo se jich účastní, přivést natrvalo k dokonalosti.
2 Ellers vilde de jo ha ophørt med å frembære dem, da de ofrende ikke lenger vilde ha synder på samvittigheten når de en gang var renset.
Kdyby skutečně jednou provždy očišťovaly ty, kteří je přinášejí, přestali by je už dávno obětovat, protože by je přestalo tížit svědomí.
3 Men ved dem kommer hvert år en minnelse om synder;
Každoroční oběti vlastně připomínají hříchy.
4 for det er umulig at blod av okser og bukker kan bortta synder.
Není totiž možné, aby krev býků a kozlů odčinila hříchy.
5 Derfor sier han idet han treder inn i verden: Offer og gave vilde du ikke ha, men et legeme laget du for mig;
Proto Kristus při vstupu na tento svět prohlásil: „Nepřál sis, Bože, oběť ani dar, ale dal jsi mi tělo.“
6 brennoffer og syndoffer hadde du ikke lyst til.
7 Da sa jeg: Se, jeg kommer - i bokrullen er det skrevet om mig - for å gjøre, Gud, din vilje.
A k tomu řekl: „Hle, jdu, abych vykonal, Bože, tvou vůli, jak je o mně psáno.“
8 Idet han først sier: Offer og gaver og brennoffer og syndoffer vilde du ikke ha og hadde du ikke lyst til - og de bæres dog frem efter loven -
Písmo napřed říká, že Bůh si nepřál a neoblíbil oběti a dary, které byly přinášeny podle zákona,
9 så har han derefter sagt: Se, jeg kommer for å gjøre din vilje. Han tar det første bort for å innsette det annet,
a potom dodává: „Hle, jdu, abych vykonal tvou vůli.“Ruší prvé, aby ustanovil druhé.
10 og ved denne vilje er vi helliget ved ofringen av Jesu Kristi legeme en gang for alle.
Bůh si přeje, abychom byli očištěni a jemu navráceni obětí těla Ježíše Krista, která byla přinesena jednou provždycky.
11 Og hver prest står daglig og gjør tjeneste og bærer mange ganger frem de samme offer, som dog aldri kan bortta synder;
Kněží sloužili každodenně Bohu a přinášeli oběti, které nemohly odčinit hřích.
12 men han har frembåret ett offer for synder og har derefter for alltid satt sig ved Guds høire hånd,
Ježíš přinesl oběť za hříchy jednou, a pak natrvalo zaujal významné postavení u Boha.
13 og nu venter han bare på at hans fiender skal legges til skammel for hans føtter;
Od té chvíle čeká, až mu budou podrobeni nepřátelé.
14 for med ett offer har han for alltid gjort dem fullkomne som blir helliget.
Jedinou obětí přivedl navždycky k dokonalosti ty, které odděluje od hříchu.
15 Men det vidner og den Hellige Ånd for oss; for efterat han har sagt:
I Duch svatý nám vydává svědectví.
16 Dette er den pakt som jeg vil oprette med dem efter hine dager, så sier Herren: Jeg vil gi mine lover i deres hjerter, og jeg vil skrive dem i deres sinn,
„Toto je smlouva, kterou uzavřu s nimi po oněch dnech: Vložím své zákony do jejich srdcí a vepíšu je do jejich myslí
17 og deres synder og deres overtredelser vil jeg ikke mere komme i hu.
a na jejich hříchy a přestupky nevzpomenu.“
18 Men hvor det er forlatelse for dem, der trenges ikke mere noget offer for synd.
Takže kde je odpuštění hříchů, tam už není třeba oběti za hříchy.
19 Da vi altså, brødre, i Jesu blod har frimodighet til å gå inn i helligdommen,
Krev Ježíše Krista nám, bratři, umožňuje přistupovat bezprostředně k Bohu.
20 som han har innvidd oss en ny og levende vei til gjennem forhenget, det er hans kjød,
On svou obětí otevřel novou a živou cestu. Stal se tak naším prostředníkem.
21 og da vi har en stor prest over Guds hus,
Přistupujeme tedy k němu obmyti, s opravdovým srdcem naplněným vírou, zbaveni špatného svědomí.
22 så la oss trede frem med sanndru hjerte i troens fulle visshet, renset på hjertene fra en ond samvittighet og tvettet på legemet med rent vann;
23 la oss holde uryggelig fast ved bekjennelsen av vårt håp - for han er trofast som gav løftet -
Držme neochvějně vyznání naděje, protože Bůh plní svoje sliby.
24 og la oss gi akt på hverandre, så vi opgløder hverandre til kjærlighet og gode gjerninger,
Podněcujme se navzájem k lásce a k dobrým skutkům.
25 og ikke forlater vår egen forsamling, som nogen har for skikk, men formaner hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.
Neopouštějte svá shromáždění – jak si někteří navykli, ale vzájemně se potěšujte – tím horlivěji, čím jasněji vidíte, že se blíží den příchodu Pána Ježíše v slávě.
26 For synder vi med vilje efter å ha lært sannheten å kjenne, da er det ikke mere tilbake noget offer for synder,
Kdo z vás by znal pravdu, a přece by svévolně jednal proti ní, u toho pozbude oběť za hříchy platnosti
27 men bare en forferdelig gru for dom og en nidkjærhetens brand som skal fortære de gjenstridige.
a zůstane mu jen bázlivé očekávání soudu a hrozného trestu, který má stihnout přestupníky.
28 Har nogen brutt Mose lov, da dør han uten barmhjertighet på to eller tre vidners ord;
Kdo překročil zákon vydaný Mojžíšem, byl bez milosrdenství popraven, jestliže jeho hřích dosvědčili dva nebo tři svědci.
29 hvor meget verre straff tror I da den skal aktes verd som har trådt Guds Sønn under føtter og ringeaktet paktens blod, som han blev helliget ved, og har hånet nådens Ånd?
Uvědomte si, oč horšího trestu zasluhuje ten, kdo pohrdá Božím Synem a znevažuje jeho krev smlouvy, kterou byl posvěcen, a uvádí v posměch Ducha milosti.
30 Vi kjenner jo ham som har sagt: Mig hører hevnen til, jeg vil gjengjelde, og atter: Herren skal dømme sitt folk.
Známe přece toho, který řekl: „Mně náleží pomsta, já odplatím.“
31 Det er forferdelig å falle i den levende Guds hender.
Jinde Pán upozorňuje, že bude soudit svůj lid. Je proto hrozné upadnout do rukou živého Boha.
32 Men kom i hu de gamle dager, da I, efter å være blitt oplyst, utholdt en stor strid i lidelser,
Rozpomeňte se na dny, kdy jste uvěřili a vzápětí museli trpělivě a vytrvale zápasit s mnohým utrpením.
33 idet I dels blev til et skuespill ved hån og trengsler, dels led med dem som hadde det således.
Byli jste veřejně vystavováni urážkám a útisku, neboť jste podepírali ty, kteří byli uráženi a utiskováni.
34 For også fangene hadde I medynk med, og fant eder med glede i at eders gods blev røvet, da I visste at I selv hadde en bedre og blivende eiendom.
Trpěli jste spolu s vězni, a když jste byli olupováni o majetek, snášeli jste to radostně s vědomím, že máte v nebi lepší a trvalejší jmění.
35 Kast derfor ikke bort eders frimodighet, som har stor lønn!
Nezbavujte se své radostné důvěry, která přinese velkou odměnu.
36 For I trenger til tålmod, forat I, når I har gjort Guds vilje, kan opnå det som er lovt.
Vyzbrojte se trpělivostí, abyste vykonali Boží vůli a dosáhli toho, co vám bylo slíbeno.
37 For ennu er det bare så kort en stund, så kommer han som komme skal, og han skal ikke dryge;
„Ještě malou chvilku a ten, který se blíží, přijde a nebude otálet.
38 men den rettferdige, ved tro skal han leve, og dersom han unddrager sig, har min sjel ikke lyst til ham.
Můj spravedlivý bude žít z víry. Nemám zalíbení v tom, kdo ode mne utíká.“
39 Men vi er ikke av dem som unddrager sig til fortapelse, vi er av dem som tror til sjelens frelse.
Ale my přece nepatříme k těm, kdo odpadají a zahynou, nýbrž k těm, kdo věří a dosáhnou života.
