Hebreerne 1

1 Efterat Gud fordum hadde talt mange ganger og på mange måter til fedrene ved profetene,

پُرا یَ اِیشْوَرو بھَوِشْیَدْوادِبھِح پِترِلوکیبھْیو ناناسَمَیے ناناپْرَکارَں کَتھِتَوانْ

2 så har han i disse siste dager talt til oss ved Sønnen, som han har satt til arving over alle ting, ved hvem han og har gjort verden, (aiōn g165)

سَ ایتَسْمِنْ شیشَکالے نِجَپُتْریناسْمَبھْیَں کَتھِتَوانْ۔ سَ تَں پُتْرَں سَرْوّادھِکارِنَں کرِتَوانْ تینَیوَ چَ سَرْوَّجَگَنْتِ سرِشْٹَوانْ۔ (aiōn g165)

3 han som er avglansen av hans herlighet og avbilledet av hans vesen og bærer alle ting ved sin krafts ord, og som derfor, da han hadde gjort renselse for våre synder, satte sig ved Majestetens høire hånd i det høie,

سَ پُتْرَسْتَسْیَ پْرَبھاوَسْیَ پْرَتِبِمْبَسْتَسْیَ تَتّوَسْیَ مُورْتِّشْچاسْتِ سْوِییَشَکْتِواکْیینَ سَرْوَّں دھَتّے چَ سْوَپْرانَیرَسْماکَں پاپَمارْجَّنَں کرِتْوا اُورْدّھوَسْتھانے مَہامَہِمْنو دَکْشِنَپارْشْوے سَمُپَوِشْٹَوانْ۔

4 og er blitt så meget større enn englene som han har arvet et herligere navn fremfor dem.

دِوْیَدُوتَگَنادْ یَتھا سَ وِشِشْٹَنامْنو دھِکارِی جاتَسْتَتھا تیبھْیوپِ شْریشْٹھو جاتَح۔

5 For til hvem av englene har han nogen tid sagt: Du er min sønn, jeg har født dig idag, og atter: Jeg vil være ham en far, og han skal være mig en sønn?

یَتو دُوتاناں مَدھْیے کَداچِدِیشْوَرینیدَں کَ اُکْتَح؟ یَتھا، "مَدِییَتَنَیو سِ تْوَمْ اَدْیَیوَ جَنِتو مَیا۔ " پُنَشْچَ "اَہَں تَسْیَ پِتا بھَوِشْیامِ سَ چَ مَمَ پُتْرو بھَوِشْیَتِ۔ "

6 Men når han atter fører den førstefødte inn i verden, sier han: Og alle Guds engler skal tilbede ham.

اَپَرَں جَگَتِ سْوَکِییادْوِتِییَپُتْرَسْیَ پُنَرانَیَنَکالے تینوکْتَں، یَتھا، "اِیشْوَرَسْیَ سَکَلَے رْدُوتَیریشَ ایوَ پْرَنَمْیَتاں۔ "

7 Og om englene sier han: Han som gjør sine engler til vinder og sine tjenere til ildslue,

دُوتانْ اَدھِ تینیدَمْ اُکْتَں، یَتھا، "سَ کَروتِ نِجانْ دُوتانْ گَنْدھَواہَسْوَرُوپَکانْ۔ وَہْنِشِکھاسْوَرُوپاںشْچَ کَروتِ نِجَسیوَکانْ۔۔ "

8 men om Sønnen: Din trone, Gud, står i all evighet, og rettvishets kongestav er ditt rikes kongestav; (aiōn g165)

کِنْتُ پُتْرَمُدِّشْیَ تینوکْتَں، یَتھا، "ہے اِیشْوَرَ سَدا سْتھایِ تَوَ سِںہاسَنَں بھَویتْ۔ یاتھارْتھْیَسْیَ بھَویدَّنْڈو راجَدَنْڈَسْتْوَدِییَکَح۔ (aiōn g165)

9 du elsket rettferd og hatet urett; derfor har, Gud, din Gud salvet dig med gledens olje fremfor dine medbrødre.

پُنْیے پْریمَ کَروشِ تْوَں کِنْچادھَرْمَّمْ رِتِییَسے۔ تَسْمادْ یَ اِیشَ اِیشَسْتے سَ تے مِتْرَگَنادَپِ۔ اَدھِکاہْلادَتَیلینَ سیچَنَں کرِتَوانْ تَوَ۔۔ "

10 Og: Du, Herre, grunnfestet i begynnelsen jorden, og himlene er dine henders verk;

پُنَشْچَ، یَتھا، "ہے پْرَبھو پرِتھِوِیمُولَمْ آدَو سَںسْتھاپِتَں تْوَیا۔ تَتھا تْوَدِییَہَسْتینَ کرِتَں گَگَنَمَنْڈَلَں۔

11 de skal forgå, men du blir, og de skal alle eldes som et klædebon,

اِمے وِنَںکْشْیَتَسْتْوَنْتُ نِتْیَمیواوَتِشْٹھَسے۔ اِدَنْتُ سَکَلَں وِشْوَں سَںجَرِشْیَتِ وَسْتْرَوَتْ۔

12 og som en kåpe skal du rulle dem sammen, og de skal omskiftes; men du er den samme, og dine år skal ikke få ende.

سَنْکوچِتَں تْوَیا تَتُّ وَسْتْرَوَتْ پَرِوَرْتْسْیَتے۔ تْوَنْتُ نِتْیَں سَ ایواسِی رْنِرَنْتاسْتَوَ وَتْسَراح۔۔ "

13 Men til hvem av englene har han nogen tid sagt: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter?

اَپَرَں دُوتاناں مَدھْیے کَح کَداچِدِیشْوَرینیدَمُکْتَح؟ یَتھا، "تَوارِینْ پادَپِیٹھَں تے یاوَنَّہِ کَرومْیَہَں۔ مَمَ دَکْشِنَدِگْبھاگے تاوَتْ تْوَں سَمُپاوِشَ۔۔ "

14 Er de ikke alle tjenende ånder, som sendes ut til tjeneste for deres skyld som skal arve frelse?

یے پَرِتْرانَسْیادھِکارِنو بھَوِشْیَنْتِ تیشاں پَرِچَرْیّارْتھَں پْریشْیَماناح سیوَنَکارِنَ آتْمانَح کِں تے سَرْوّے دُوتا نَہِ؟