Haggai 2
1 I den syvende måned, på den en og tyvende dag i måneden, kom Herrens ord ved profeten Haggai, og det lød så:
Chuin chuche kum leh chuche lha ma ma nisim somni le sagi nin Pakai in themgao Haggai koma thu ahin seikit tai.
2 Si til Serubabel, Sealtiels sønn, stattholderen over Juda, og til Josva, Jehosadaks sønn, ypperstepresten, og til dem som er igjen av folket:
“Judah gamvaipo Shealtiel chapa Zerubbabel ahin, thempu chungnung Jehozadak chapa Jeshua ahin, chuleh Pathen mite ahingdoh amoh cheng henga hitin seiyin:
3 Har nogen blandt eder som er blitt igjen, sett dette hus i dets første herlighet? Og hvad synes I om det nu? Er det ikke som ingenting i eders øine?
‘Koipen ham hiche in hejing nalaiya? – hiche houin – masanga aloupina leh ahoina he nalai? Hiche toh chun tedinga tua hi i-toh nabah sah uvem? Imacha hiloubeh toh abang jeng tai!
4 Men vær nu frimodig, Serubabel, sier Herren, vær frimodig, Josva, Jehosadaks sønn, du yppersteprest, vær frimodig, alt landets folk, sier Herren, og arbeid! For jeg er med eder, sier Herren, hærskarenes Gud.
Ahin tun Pakai in aseiye: Zerubbabel hat’in. Thempu chungnung Jehozadak chapa Jeshua hat’in. Gamsunga umcheng mipi teho nang ho jong hat’uvin. Chuleh tun kipat-un, tong pan’un, ajeh chu keiman ka umpi naove tin Pakai Van Sepai chun aseiye.
5 Den pakt jeg gjorde med eder da I drog ut av Egypten, skal stå fast, og min Ånd skal bo blandt eder; frykt ikke!
Egypt nahin dalhah uva, kakitepna bang bangin, kalhagao nalah uva, aum jing nai. Hijeh chun kichah hih hel’un.”
6 For så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu én gang, om en liten stund, vil jeg ryste himmelen og jorden og havet og det tørre land.
Ijeh-inem itihleh Pakai Van Sepai chun hitin aseiye: Chomkhat jouleh van le leiset kaholing kit ding, twikhanglen leh gam go lai jouse jong ka holing ding ahi.
7 Og jeg vil ryste alle folkene, og alle folkenes kostelige skatter skal komme hit, og jeg vil fylle dette hus med herlighet, sier Herren, hærskarenes Gud.
Namtin vaipi kaholing ding ahi, chuleh athil khol jouseu hiche houin sunga hung kilhut soh ding, Loupi taha kadip soh hel ding ahi, tin Pakai Van Sepai chun aseiyin ahi.
8 Mig hører sølvet, og mig hører gullet til, sier Herren, hærskarenes Gud.
Sana jong keiya ahin, dangka jong keiya ahi tin Pakai Van Sepai chun aseiye.
9 Dette siste hus skal bli herligere enn det første, sier Herren, hærskarenes Gud; og på dette sted vil jeg gi fred, sier Herren, hærskarenes Gud.
Masanga aloupina sanga hiche houin hi hung loupi jo cheh ding ahi, tin Pakai Van Sepai chun seiyin ahi.
10 På den fire og tyvende dag i den niende måned i Darius' annet år kom Herrens ord ved profeten Haggai, og det lød så:
Darius lengvaipoh kal kumni lhin kum, Ollha nisim som le get nin Pakai in themgao Haggai henga thu ahin seiye:
11 Så sier Herren, hærskarenes Gud: Spør prestene om loven og si:
“Hiche hi Pakai van sepai chun asei ahi. Hiche dan thupeh chung changa thudoh ho chu thempu ho dongin:
12 Om nogen bærer hellig kjøtt i folden av sin kappe og med den kommer nær noget brød eller noget kokt eller vin eller olje eller noget slags mat, blir det da hellig? Prestene svarte: Nei.
‘nangho laha koipen hamkhat chun akithensosa satheng chu asangkhol chol a podoh henlang chule asongkhol chol chun changlhah ham ahilouleh anme ham, lengpi twi ham, olive thao twi ham ahilou jongleh nehthei khat pen pen chu tongkha taleh hichun thensah uvin tem? Thempu hon adonbut uvin, “Thensah ponte,” atiuve.
13 Så sa Haggai: Om en som er blitt uren ved lik, kommer nær noget av dette, blir det da urent? Prestene svarte: Ja, det blir urent.
Chuin Haggai in adong in, “Mihem khat mithi long atohkhat jeh'a dan dungjuiya aboh a um chun hiche neh le chah ho chu tongkha taleh, abohsah ding hitam?” Chuin thempu hon adonbut uvin, “Henge abohsah ahitai,” atiuve.
14 Da tok Haggai til orde og sa: Således er det med dette folk, og således er det med disse mennesker i mine øine, sier Herren, og således er det med all deres henders gjerning; og det de ofrer der, det er urent.
Chuin Haggai in adonbut in, “Hiche mipi le nam mite jong chu tobang chu ahiuve, tin Pakai in aseiye. Athilbol jouseu ahin chuleh athil todohu jouseu abon'a achonset uvin asuhboh sohji ahi.
15 Og gi nu akt på tiden fra denne dag og tilbake, før det blev lagt sten på sten i Herrens tempel!
Pakai houin sahna dinga abul naphudoh masangun nachung uva ipi pi anasoh ham vephaovin.
16 Kom nogen i den tid til en haug med kornbånd som han tenkte skulde gi tyve mål, så blev det bare ti; kom nogen til persekaret for å øse op femti spann, så blev det bare tyve.
Na lou sohu thiltena som ni dinga nakinepiu chu som bou naki mubep un ahi. Lengpi twi tena somnga childoh dinga naginchat’u chu somni bou nate doh jouvin ahi.
17 Jeg slo eder med kornbrand og rust og hagl i all eders henders gjerning; men I vendte eder ikke til mig, sier Herren.
Keiman nalouma jouseu ka motlhah sah’in, nget kaneh sah’in chuleh gelchang kalhah sah’in natohgau muchi chivo jouse kasumang in ahi. Hiche jouse nungin jong, ka henga nahung kile nom hih laiyuve, tin Pakai in aseiye.”
18 Gi da akt på tiden fra denne dag og tilbake, fra den fire og tyvende dag i den niende måned like til den dag da Herrens tempel blev grunnlagt! Gi akt!
Phatechan tuni nikho, Ollha nisim som le get ni, hiche nikho, Pakai Houin ding abul kiphu nikho hi ngaitouvin. Lunggil tahin gel’uvin.
19 Er det ennu sæd i kornboden? Ennu har hverken vintreet eller fikentreet eller granatepletreet eller oljetreet båret noget. Men fra denne dag vil jeg velsigne.
Tu nikho, na changchi’u changsala aumpet’a kakitep ahi. Chang na at hih laiyui, lengpi twi le theichang phung le olive phung le kolbuthei phung hon ga asepdoh hihlai uve. Hijeng jongle tuni nikhoa pat’a phatthei kaboh ding nahi tauve.”
20 Og Herrens ord kom annen gang til Haggai på den fire og tyvende dag i måneden, og det lød så:
Chuche nikho ma ma, Ollha nisim som le get nikhon Pakai in anivei chanan Haggai henga thu ahinsei kit in:
21 Si til Serubabel, stattholderen over Juda: Jeg vil ryste himmelen og jorden,
Judah gamvaipo Zerubbel henga seipehin, Keiman vanho jouse le leiset kaholing ding koncha ahitai.
22 og jeg vil omstyrte kongerikers troner og tilintetgjøre hedningerikenes makt; jeg vil velte vognene og dem som kjører på dem, og hestene skal styrte, og de som rider på dem; den ene skal falle for den andres sverd.
Leng gam jouse leh alaltounau jouse akhup athal’a kale ding, Sagol kangtalai le achunga tou jouse jong akhup athal’a kale ding ahi. Sakol jouse lhalhop soh ding chuleh achunga tou jouse amaho le amaho kithat todiu ahi.
23 På den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, vil jeg ta dig, Serubabel, Sealtiels sønn, min tjener, sier Herren, og gjøre med dig som med en signetring; for dig har jeg utvalgt, sier Herren, hærskarenes Gud.
“Hichu ahung lhung teng, ka lhacha Shealtiel chapa Zerubbabel, jabolna kapeh ding nahi, tin Pakai Van Sepai chun aseiye. Keiman mohor kisemna khutjem banga kasem ding nahi, ajeh chu kalhendohsa nahi tai, tin Pakai Van Sepai chun aseiye. Pakai Van Sepai, Keiman tahin kasei ahi!” ati.
