1 Mosebok 8

1 Da kom Gud Noah i hu og alle de ville dyr og alt feet som var med ham i arken; og Gud lot en vind fare over jorden, og vannet falt.

Bog se je spomnil Noeta in vsake žive stvari in vse živine, ki je bila z njim v ladji in Bog je naredil veter, da je šel prek zemlje in vode so se znižale.

2 Og det store dyps kilder og himmelens sluser lukkedes, og regnet fra himmelen stanset.

Tudi studenci globin in okna neba so bili ustavljeni in dež z neba je bil zadržan.

3 Og vannet vek efterhånden tilbake fra jorden, og vannet begynte å ta av, da hundre og femti dager var gått.

Vode so se nenehno vračale iznad zemlje in po koncu sto petdesetih dni so bile vode znižane.

4 Og i den syvende måned, på den syttende dag i måneden, blev arken stående på Ararat-fjellene.

Ladja je obstala v sedmem mesecu, na sedemnajsti dan meseca, na gorah Araráta.

5 Og vannet tok mere og mere av inntil den tiende måned; i den tiende måned, på den første dag i måneden, kom fjelltoppene til syne.

In vode so nenehno upadale do desetega meseca. V desetem mesecu, na prvi dan meseca, so bili vidni vrhovi gora.

6 Og da firti dager var gått, åpnet Noah vinduet på arken som han hadde gjort,

Ob koncu štiridesetih dni se je pripetilo, da je Noe odprl okno ladje, ki jo je naredil

7 og sendte ut en ravn; den fløi frem og tilbake, inntil vannet var tørket bort av jorden.

in izpustil krokarja, ki je letal sem ter tja, dokler se vode iznad zemlje niso posušile.

8 Så sendte han en due ut fra sig for å se om vannet var sunket bort fra jordens overflate.

Od sebe je izpustil tudi golobico, da vidi, če so se vode znižale iznad obličja tal,

9 Men duen fant ikke noget hvilested for sin fot, og den kom tilbake til ham i arken, for det stod vann over hele jorden. Da rakte han ut sin hånd og tok den inn til sig i arken.

toda golobica ni našla počitka za podnožje svojega stopala in se je vrnila k njemu v ladjo, kajti vode so bile na obličju celotne zemlje. Potem je iztegnil svojo roko in jo prijel ter potegnil k sebi v ladjo.

10 Så bidde han ennu syv dager til og sendte så atter duen ut av arken.

Okleval pa je še drugih sedem dni in golobico ponovno izpustil iz ladje.

11 Og duen kom til ham ved aftenstid, og se, den hadde et friskt oljeblad i nebbet; da skjønte Noah at vannet var sunket bort fra jorden.

Golobica je zvečer priletela k njemu, in glej, v njenem kljunu je bil odtrgan oljčni list. Tako je Noe spoznal, da so bile vode iznad zemlje znižane.

12 Men han bidde ennu syv dager til; så sendte han duen ut, og da kom den ikke tilbake til ham mere.

Okleval je še drugih sedem dni in izpustil golobico, ki se ni več ponovno vrnila k njemu.

13 I det seks hundre og første år, i den første måned, på den første dag i måneden, var vannet tørket bort fra jorden. Da tok Noah taket av arken; og han så ut, og se, jorden var tørr.

Pripetilo se je v šeststoprvem letu, v prvem mesecu, prvi dan meseca, [da] so se vode iznad zemlje posušile. Noe je odstranil pokrivalo ladje ter pogledal in glej, obličje tal je bilo suho.

14 Og i den annen måned, på den syv og tyvende dag i måneden, var jorden aldeles tørr.

V drugem mesecu, na sedemindvajseti dan meseca, je bila zemlja suha.

15 Da talte Gud til Noah og sa:

Bog je spregovoril Noetu, rekoč:

16 Gå ut av arken, du og din hustru og dine sønner og dine sønners hustruer med dig.

»Pojdi iz ladje ti in tvoja žena in tvoji sinovi in žene tvojih sinov s teboj.

17 Alle de dyr som er hos dig, alt kjød, både fuglene og feet og alt krypet som rører sig på jorden, skal du føre ut med dig, og de skal vrimle på jorden og være fruktbare og bli mange på jorden.

S seboj privedi vsako živo stvar, ki je s teboj od vsega mesa, tako od perjadi kakor od živine in od vsake plazeče stvari, ki se plazi na zemlji, da se bodo na zemlji lahko obilno plodili in bodo rodovitni in se množili na zemlji.«

18 Så gikk han ut, og hans sønner og hans hustru og hans sønners hustruer med ham.

Noe se je izkrcal in njegovi sinovi in njegova žena in žene njegovih sinov z njim.

19 Alle dyrene, alt krypet og alle fuglene, alt som rører sig på jorden, gikk ut av arken, hvert efter sitt slag.

Vsaka žival, vsaka plazeča stvar in vsaka perjad in karkoli se plazi na zemlji, po svojih vrstah, so se izkrcali iz ladje.

20 Og Noah bygget Herren et alter, og han tok av alle de rene dyr og av alle de rene fugler og ofret brennoffer på alteret.

Noe je zgradil oltar Gospodu in vzel od vsake čiste živali in od vsake čiste perjadi ter na oltarju daroval žgalne daritve.

21 Og Herren kjente den velbehagelige duft. Og Herren sa i sitt hjerte: Jeg vil aldri mere forbanne jorden for menneskets skyld; for menneskehjertets tanker er onde fra ungdommen av; og jeg vil aldri mere drepe alt levende, som jeg nu har gjort.

Gospod je zavohal prijeten vonj in Gospod je v svojem srcu rekel: »Zaradi človeka tal ne bom več ponovno preklel, kajti zamisel človekovega srca je zla od njegove mladosti niti ne bom več ponovno udaril vsake žive stvari, kakor sem storil.

22 Herefter skal, så lenge jorden står, sæd og høst, og frost og hete, og sommer og vinter, og dag og natt aldri høre op.

Dokler ostaja zemlja, čas setve in žetve in mraz in vročina in poletje in zima in dan in noč ne bodo prenehali.«

A Dove is Sent Forth from the Ark