1 Mosebok 49

1 Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager.

Basa naa ma, Yakob denu roꞌe basa ana nara. Ara rema ma, nafadꞌe nae, “Ana nggare! Ima miꞌibꞌue deka mo au dei. Au ae ufadꞌe hei esa-esaꞌ dala masodꞌa na sia fai maꞌabui na.”

2 Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!

Basa ma Yakob nafadꞌe memaꞌ ana nara nae, “Taꞌo ia! Yakob ana nara! Ima, mimbiriiꞌ rereoꞌ au. Rena ama ma Israꞌel oꞌolaꞌ na.

3 Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.

Ruben! Ho ia, au ana ulu ngga! Au teteas ngga, ma lima ona ngga. Atahori fee hadat lenaꞌ neu nggo.

4 Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!

Te rala ma nda matetuꞌ sa, nda mitaꞌ mae hihii-nanau ma bee sa boe, onaꞌ tasiꞌ ree na neu-nema. Aiboiꞌ ma, muu sungguꞌ mo sao ngga Bilha, de munggenggeo ama ma koi na. Naa de, ho panggat aꞌa ma mopo e.

5 Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.

Simeon ma Lewi! Hei ruꞌa nggi ona esaꞌ, huu ama akaꞌ mae mitati, tao miꞌisususaꞌ atahori.

6 Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser.

Hei maꞌahe tati miꞌetuꞌ sapi ra ei ua nara, fo ara sorereo reuꞌ a mamana nara. Hei deꞌulaka mara fai, hei miminasa seli ma henggu nisi mara, losa misa atahori ra. Naa de, au nda nau rena hei oꞌola mara sa. Au o nda nau sambor o hei dedꞌea ma sa.

7 Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.

De ia naa, au sumba-ndoo nasaborii mara, huu naseliꞌ ena. Ma nasa mara nda miꞌena sue-laiꞌ mbei sa boe. Dei fo mesaꞌ nggi lemba-dꞌoi deꞌulaka mara naa. Lamatualain mbia-nggari tititi-nonosi mara, fo ara leo nggari-nggari sudꞌiꞌ a bee reu sia rae Israꞌel.

8 Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.

Yahuda! Nara ma sosoa na nae ‘koa-kio’. Dei fo odꞌi-aꞌa mara koa ma fee hadat neu nggo. Boe ma ho tuni-ndeni musu mara, losa ara nda botiꞌ rala langga nara sa.

9 En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?

Ho onaꞌ a meoaku manaseliꞌ, sangga nanaat ao ma. Meoaku mone lea ao na fo nae sungguꞌ, ma nda hambu atahori rambarani reti ngganggu sa. Meoaku ine nanea ana na, ma nda hambu atahori rambarani reti ngganggu sa. Atahori o ramatau nggo, de nda rambarani tao mataꞌ-mataꞌ neu nggo sa.

10 Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.

Dei fo ho ia, toꞌu parendaꞌ. Tititi-nonosi mara boe o toꞌu parendaꞌ tungga-tungga, losa esa mana naena hak manaseliꞌ endoꞌ toꞌu parendaꞌ naa. Basa leo ra ramahere ma rena e.

11 Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.

Dei fo musodꞌa no nemehoꞌot. Hii saa, naa, akaꞌ a sia. Mae tao saa o, dadꞌiꞌ a. Banda mara, no osi ra mbule-bꞌoa nara o nae na seli, losa leꞌa-nggari.

12 Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.

Ho nana-nininu mara, maladꞌa-maladꞌaꞌ, nda basa-bꞌasa sa.

13 Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.

Sebulon! Ho rae-oe mara loa na seli, deka noꞌ a tasiꞌ, natooꞌ no kota Sidꞌon. Ofai mia bee-bꞌee rema nggari nafuꞌ no leo nenee sia namo ma.

14 Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.

Isaskar! Ho ia, onaꞌ banda keledei maꞌadereꞌ, huu langga fatu ma nda nenelabꞌan sa. Mete ma keledei luꞌu sia dalaꞌ taladꞌa na, esa o nda bisa nafefelaꞌ e sa, fo laoꞌ nakandoo fai. Mete ma keledei nita kambo maloleꞌ sia seriꞌ na, naa, nda denu sa o, lemba nala neꞌefufuan fo lao neuꞌ ena. Ho, onaꞌ naa boe.

15 Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.

16 Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.

Dan! Nara ma sosoa na ‘mana nggero’. Ho ia, mo tititi-nonosi mara, dei fo miꞌetuꞌ Israꞌel ra dedꞌea nda misilaꞌe esa saꞌ boe.

17 Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.

Ho ia onaꞌ mengge mana sungguꞌ sia dalaꞌ suu na. Mete ma atahori sae ndara tungga naa, aiboiꞌ na, mengge a ero ndara ei na, de atahori naa tudꞌa. Ho o muꞌutetee hahambuꞌ, naa mata muu.

18 Efter din frelse bier jeg, Herre!

LAMATUALAIN! Au hule-huleꞌ fo fee masodꞌaꞌ neu basa hai.

19 Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.

Gad! Nara ma lii na naeꞌ a onaꞌ a ‘netati’. Dei fo mana rambok ra ratati ro nggo, te mutati musenggiꞌ se.

20 Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.

Aser! Dei fo osi mara mbule-bꞌoa nara malole na seli. Losa ho bisa tao kokis mataꞌ-mataꞌ, fo maneꞌ ra rema hasa sia nggo.

21 Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.

Naftali! Ho ia, onaꞌ banda rusa ine mana nela fuiꞌ, huu nda hambu atahori ralalao nggo sa. Ho o bꞌonggi mala ana mara akaꞌ a meulauꞌ ra.

22 Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.

Yusuf! Ho onaꞌ hau huu mana malonggeꞌ nasodꞌa deka no oe mataꞌ. Ho dꞌana mara nama risiꞌ lutu naruꞌ.

23 Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.

Hambu atahori fua rala mera nara neu nggo, onaꞌ musu a busu nggo.

24 Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,

Te Lamatualain fo au umuhereꞌ a, tulu-fali nggo. Ana tao lima ma maꞌadereꞌ, fo busu labꞌan baliꞌ se. Mae mia dꞌoo-dꞌooꞌ o, ho musenggiꞌ se, huu Lamatualain tulun nggo. Koasa Na memaꞌ manaseliꞌ tebꞌe. De au umuhena E, huu Ana mana nanea au.

25 fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!

Dei fo Ana nanea nggo. Ana fee nggo papala-babꞌanggiꞌ mia lalai ma raefafoꞌ. Ana o fee papala-babꞌanggiꞌ fo bꞌonggi anaꞌ ao meulauꞌ hetar.

26 Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.

Mbuku-leteꞌ ra nda mopo sa. Ma au papala-babꞌanggi ngga ia, naeꞌ lenaꞌ basa papala-babꞌanggi mia mbuku-leteꞌ ra! Basa papala-babꞌanggiꞌ ia ra, mbori-mboꞌa neu nggo, huu ho manaseliꞌ lenaꞌ odꞌi-aꞌa mara.

27 Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.

Benyamin! Mbarani ma onaꞌ busa fui mana ndoeꞌ. Feꞌe fefetuꞌ, ana neu sombu nala nanaat na ena. Te mete ma tetembaꞌ, ana neu babanggi sisa-sisa nara, fee ana nara. Tititi-nonosi mara o manaseliꞌ onaꞌ naa boe!”

28 Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.

No taꞌo naa, Yakob nafadꞌe memaꞌ ana nara dala masodꞌa nara sia fai maꞌabui na, esa-esaꞌ no tititi-nonosi na. Basa se mana raꞌondaꞌ leo Israꞌel kasanahulu ruaꞌ ra.

29 Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,

Basa boe ma, Yakob noꞌe ana nara fo helu nae, “Nda dooꞌ sa te, au mate. Mete ma au mate, naa hei musi miꞌoi au sia Baꞌi Abraham rates na. Rates naa sia luat, deka no kambo Makpela no Mamre sia rae Kanaꞌan. Maꞌahulu na, Baꞌi Abraham hasa luat naa no osi fo tao neu mamana rates. Ana hasa etu mia atahori Het, naran Efron.

30 i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.

31 Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,

Sia naa raꞌoi hita baꞌi Abraham no bei Sara, ma ama ngga Isak no ina ngga Ribka. Dadꞌi hei musi miꞌoi au sia naa, sia sao ngga Lea bobꞌoa na.

32 på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.

De hei afiꞌ liliiꞌ miꞌoi au sia luat fo baꞌi Abraham hasa nalaꞌ naa.”

33 Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.

Yakob olaꞌ basa ma, ana sungguꞌ bali neu koi, ma mate e boe.