1 Mosebok 47

1 Så kom Josef og meldte dette til Farao og sa: Min far og mine brødre er kommet hit fra Kana'ans land med sitt småfe og storfe og alt det de har; og nu er de i Gosen.

Anante Josefe'a amanage huno Ferona ome asami'ne, Nafani'ane, nafuhe'zane maka sipisipi'zamine, Bulimaka'ozamine, maka zazmine Kenani mopa atre'za Goseni mopare emani'naze.

2 Og av alle sine brødre tok han ut fem og fremstilte dem for Farao.

Anage huteno afuhe'impinti Josefe'a 5fu'a vahe zamavareno Fero avure vigeno,

3 Da sa Farao til hans brødre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som våre fedre.

Fero'a ana afuhe'mokizmia anage huno zamantahige'ne, Nankna eri'za e'neriza nagare? Hige'za Ferona anage hu'za asami'naze, Tagehemofonteti'ma eno nerafante'ma eno tagrite'ma e'neana eri'za naga kamota tagra sipisipi afu kva nehu'na naga mani'none,

4 Så sa de til Farao: Vi er kommet for å bo en tid her i landet; for dine tjenere hadde ikke beite for sin buskap, fordi det er en hård hungersnød i Kana'ans land; la derfor dine tjenere få bo i landet Gosen!

nehu'za Feronkura anage hu'naze, Osi'a gna ama mopare maninaku tagra e'none. Eri'za vahekamota afu'mofo ne'zana, trazana omanegeno aga'zamo Kenani mopare forehigu, menina muse (plis) hugantonanki, eri'za vahekamota tatregeta Goseni mopare umani maneno.

5 Da sa Farao til Josef: Din far og dine brødre er kommet til dig.

Anante Fero'a Josefena anage huno asmine, Negafa'ene, kafuhe'zanena kagritega e'naze.

6 Egyptens land ligger åpent for dig; la din far og dine brødre bo i den beste del av landet, la dem bo i Gosen! Og dersom du vet at det er dyktige menn iblandt dem, da sett dem til opsynsmenn over min buskap!

Hagi Isipi mopamo'a kegava hankeno me'neanki, negafane kafuhe'inena knare huno tre tre hu'nenia mopa zamige'za Goseni maniho. Hagi kegeno anampima knare vahe'ma mani'nesiana huge'za, nagri bulimakao afura kegava hiho.

7 Og Josef førte Jakob, sin far, inn og fremstilte ham for Farao; og Jakob velsignet Farao.

Anage higeno Josefe'a nafa'amofo avreno Feronte egeno, Jekopu'a asomu ke Ferona hunte'ne.

8 Og Farao spurte Jakob: Hvor mange er dine leveår?

Fero'a anage huno antahige'ne, Kagra nama'a zagegafu hu'nane?

9 Jakob svarte Farao: Min utlendighets år er hundre og tretti år; få og onde har mine leveår vært, og de har ikke nådd mine fedres leveår i deres utlendighets tid.

Higeno Jekopu'a Feronkura anage hu'ne, Nafahe'za zaza kna maniza e'nazanagi, nagra atupa'a knafi natagura huna ne-ena, 130'a zagegafu hu'noe.

10 Og Jakob velsignet Farao, og så gikk han ut fra Farao.

Jekopu'a asomu ke Ferona hunteteno atreno vu'ne.

11 Og Josef lot sin far og sine brødre bosette sig og gav dem eiendom i Egyptens land, i den beste del av landet, i landet Ra'amses, således som Farao hadde pålagt ham.

Higeno Josefe'a nafa'amofone, afuhe'inena zamavareno Isipi mopamo'ma knare huno tretre hu'nerega, Rameses kaziga Fero'ma hu'nere mopa ome regori zamige'za mani'naze.

12 Og Josef forsørget sin far og sine brødre og hele sin fars hus med brød efter barnas tall.

Josefe'a nefane, afuhe'ine, nefa nompima nemaniza vahe'ene, osi mofavre naga'enena, mani'naza avamente ne'zana zami'ne.

13 Og det fantes ikke brød i hele landet; for hungersnøden var meget hård, så Egyptens land og Kana'ans land vansmektet av hunger.

Hianagi Isipi mopafine, Kenani mopare'enena tusi'a zagereno mikazana tefanane higeno, mika mopafina ne'zana omnetfa hu'ne.

14 Og Josef samlet alle de penger som fantes i Egyptens land og i Kana'ans land; han fikk dem for det korn de kjøpte, og Josef la pengene op i Faraos hus.

Josefe'a Isipi mopareti'ene Kenani mopareti'ma maka zagoma eri'za ne'zama eme mizasaza zagoa eritru huteno, erino Fero nompima zagoma nentazafi ana mika ome ante'ne.

15 Men da det var forbi med pengene i Egyptens land og i Kana'ans land, da kom alle egypterne til Josef og sa: Gi oss brød! Hvorfor skal vi dø for dine øine? Vi har ikke flere penger.

Hagi Isipi vahe'mo'zane Kenani vahe'mo'zama zagozmima ne'zante'ma maka atre'za eri hanama hutage'za, Isipi vahe'mo'za Josefente e'za anage hu'naze, zagotia hago atreta erihna hu'nonanki, frisunki ne'zanaramio.

16 Og Josef sa: Kom hit med eders buskap, så vil jeg gi eder brød for eders buskap, dersom I ikke har flere penger.

Anante Josefe'a anage huno zamasami'ne, Zago tamima omanea nona'a, afu'zagatmi eme naminke'na afu tamimofo nona hu'na ne'zana refko hurami'neno.

17 Så kom de til Josef med sin buskap, og Josef gav dem brød for hestene og for småfeet og storfeet som de hadde, og for asenene, og han holdt dem med brød det år for hele deres buskap.

Hige'za hosiramima, sipisipiramima, memekiramima bulimakaoramima, donki afu'zagaramima hu'za zamavare'za Josefena eme nemizageno nona huno, ana kafufima nesaza ne'zana zami'ne.

18 Så gikk det år til ende, og året efter kom de til ham og sa: Vi vil ikke dølge for min herre at det er forbi med pengene, og buskapen som vi eide, har min herre fått; det er intet tilbake for min herre uten vårt legeme og vår jord.

Ana kafuma vagarege'za mago zagegafurera Josefente ete e'za anage hu'naze, rantimoka kavurera fra okigahune. Zagotia hago kagrite atreta eri hana nehuta, mika afutamina ranti'moka kagrite atre vagare'none. Hagi rantimoka menina tagrane mopatige asizanke me'ne.

19 Hvorfor skal vi gå til grunne for dine øine, både vi og vår jord? Kjøp oss og vår jord for brød, så skal vi med vår jord være Faraos træler; og gi oss såkorn, så vi kan leve og ikke skal dø, og jorden ikke legges øde.

Nahanigeta tagra frisunkeno mopatimo'a havizana hugahie? Tagri'ene mopatinena nezanteti miza hugeta, tagra Feronte kazokazo eri'za erinenteta manimneno. Nehunka avimza tamigeta tagra ofrita mani'nesunkeno, ama mopamo'a, trankino megusa avu'avara osino.

20 Så kjøpte Josef all jorden i Egypten til Farao; for egypterne solgte hver sin jordvei, fordi hungersnøden trykket dem hårdt; og landet blev Faraos eiendom.

Hazageno Josefe'a mika Isipi mopa ne'zanteti mizaseno Ferona eri ami'ne. Mika Isipi vahe'mokizmia zamaga'zamo'a zamazeri havizantfa hige'za mopa zamia ne'zante atrageno, ana mika mopamo'a Fero mopa sevare'ne.

21 Men folket flyttet han om i byene, fra den ene ende av Egyptens land til den andre.

Hagi Josefe'a ana mika vahetamina kazokazo eri'za vahere huno, Isipi mopamofo ruga raga atupa'aregati zamavareno, ranra kumatmimpi ome zamante'ne.

22 Bare prestenes jord kjøpte han ikke; for Farao hadde gitt prestene faste inntekter, og de levde av sine faste inntekter, som Farao hadde gitt dem; derfor solgte de ikke sin jord.

Hianagi Josefe'a pristi vahe'mokizmi mopa miza osegeno, Fero'a ana pristi vahera ne'zana zamige'za nene'za mopa'zmia zagorera otre'naze.

23 Og Josef sa til folket: Nu har jeg kjøpt eder og eders jord til Farao; se, her har I såkorn, tilså nu jorden!

Hagi Josefe'a amanage huno maka veara zamasmi'ne, Keho, hago menina tamagri'ene mopatmi'nena Fero miza semi'noe. Menina mago'a avimza timinena tamagra hoza eritma hankregahaze.

24 Og når avgrøden kommer inn, da skal I gi en femtedel til Farao, og de fire deler skal I ha til utsæd på eders akrer og til føde for eder og dem som er i eders hus, og til føde for eders barn.

Hagi ne'zama hamare knarera 5fu'a ko'nama anaki'nuta, mago ko'na Fero nemita, 4'a ko'nafintira hozafi avi krisaza zane, nontamifi naga'ene ne'onse mofavre naga'mozanema nesazaza tamagra erigahaze.

25 Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne nåde for min herres øine, så skal vi være Faraos træler.

Hige'za anage hu'naze, Kagra knare kavukava hurantanketa ofrita mani'none! Knare agampu ra'nimofo avurera hiankita, Fero kazokzo eri'za vahe manigahune.

26 Så satte Josef dette som en lov - og den lov gjelder den dag idag for jorden i Egypten - at Farao skulde ha femtedelen; bare Prestenes jord blev ikke Faraos eiendom.

Anage hazageno, Josefe'a Isipi mopamofo tra kea anage huno ante'ne, Hozafi kave'ma hamare'za 5fu'a kevuma antesafintira mago kevua kini ne'mofo amitere hugahaze hu'nege'za, ana hume neazageno eno ama knarera ehanati'ne. Hagi pristi vahe'mo'zage mopazmia otre zamagra'a eri'naze.

27 Israel blev boende i Egyptens land, i landet Gosen. og de fikk sig eiendom der og var fruktbare og blev meget tallrike.

Menina Israeli vahe'mo'za Isipi mopare, Goseni agu'afi mani'ne'za, mika zana erisanti nehare'za, rama'a vahe fore hu'naze.

28 Og Jakob levde i Egyptens land i sytten år; og Jakobs dager, hans leveår, blev hundre og syv og firti år.

Jekopu'a Isipi moparera 17ni'a zagegafu mani'ne. Jekopu'ma manino'ma e'nea zagegafu'a ana maka'a 147ni'a zagegafu hu'ne.

29 Da det led mot den tid at Israel skulde dø, kalte han sin sønn Josef til sig og sa til ham: Kjære, har jeg funnet nåde for dine øine, så legg din hånd under min lend og vis mig den kjærlighet og trofasthet at du ikke begraver mig i Egypten,

Israeli'ma (Jekopu) frisnia knamo atupa higeno, mofavre'a Josefe ke huno amanage huno asmi'ne, Muse (plis) hugantoanki kagrama nagriku'ma kave'ma sinante'sunka, menina kazana fenka namopi antenka musezana hunaverinka tamage hunka huo. Muse (plis) hugantoanki Isipia ase onantegahane.

30 men la mig få hvile hos mine fedre, før mig bort fra Egypten og legg mig i deres grav! Og han svarte: Jeg skal gjøre som du sier.

Hianagi nagrama frisnugenka, kagra Isipitira erinka vunka vahe'niama asema nezmantafi ome asenanto. Higeno Josefe'a huno, kema hanaza hugahue.

31 Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel bøide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.

Agra anage hu'ne, Tamage hu'na hugahue hanunka, huvempa huo, higeno tamage hu'na ana hugahue huno Josefe'a asmi'ne. Anante Israeli'a (Jekopu) kepri huno sipare mani'neno Josefena muse hunte'ne.