1 Mosebok 46
1 Og Israel brøt op med alt det han hadde, og da han kom til Be'erseba, ofret han slaktoffer til sin far Isaks Gud.
Ie nionjoñe amy fañaveloa’ey t’Israele ninday o fanaña’e iabio naho nandoake e Beersevà ao, le nañenga soroñe aman’ Añahare’ Ietsàke rae’e.
2 Og Gud sa til Israel i et syn om natten: Jakob, Jakob! Han svarte: Ja, her er jeg.
Nitsara am’ Israele añ’ aroñaron-kaleñe t’i Andrianañahare nanao ty hoe, O Iakòbe, Iakòbe. Intoy iraho, hoe re.
3 Da sa han: Jeg er Gud, din fars Gud; frykt ikke for å dra ned til Egypten, for der vil jeg gjøre dig til et stort folk.
Le hoe Re, Izaho o Andrianañahareo, t’i Andrianañaharen-drae’o; ko hembañe ami’ty fañaveloa’o mb’e Mitsraime mb’eo amy t’ie hanoeko foko ra’elahy te añe.
4 Jeg skal selv dra ned med dig til Egypten, jeg skal visselig også føre dig op igjen; og Josef skal lukke dine øine.
Hindre lia ama’o mb’e Mitsraime mb’eo iraho vaho toe hampoliko indraike, le ty tañan’ Ana’o, Iosefe, ro hampirompo o fihaino’oo.
5 Så brøt Jakob op fra Be'erseba; og Israels sønner kjørte Jakob, sin far, og sine barn og sine hustruer i de vogner som Farao hadde sendt til å hente ham i.
Aa le nienga i Beersevà t’Iakòbe, vaho nendese’ o ana-dahi’ Israeleo t’i rae’e Iakòbe rekets’ o keleia’eo naho o vali’eo amo sarete nahitri’ i Parò hindesañe azeo.
6 Og de tok med sig sin buskap og sitt gods som de hadde lagt sig til i Kana'ans land, og de kom til Egypten, Jakob og hele hans ætt med ham;
Nendese’ iereo o hare’ iareoo naho ty vara’iareo, o niazo’ iareo an-tane Kanàneo, vaho nandoak’e Mitsraime ao: t’Iakòbe rekets’ i hasavereña’e iabiy;
7 sine sønner og sine sønnesønner, sine døtre og sine sønnedøtre, hele sin ætt førte han med sig til Egypten.
nendese’e mb’e Mitsraime mb’eo ze hene ana-dahi’e naho anan’ana’e lahy naho anak’ampela’e naho anak’ampelan’ ana-dahi’e vaho o tarira’e iabio.
8 Og dette er navnene på Israels barn som kom til Egypten, Jakob og hans sønner: Jakobs førstefødte sønn Ruben,
Aa le zao o tahinan’ ana’ Israele nandoak’e Mitsraimeo: Iakòbe naho o ana-dahi’eo. I Reòbene tañoloñoloña’ Iakòbe,
9 og Rubens sønner: Hanok og Pallu og Hesron og Karmi,
le o ana’ i Reòbeneo: i Kanòke naho i Palò naho i Ketsrone vaho i Karmý.
10 og Simeons sønner: Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Sohar og Saul, som han hadde fått med en kana'anitterkvinne,
O ana’ i Simoneo: Iemoèle naho Iamìne naho i Ohade naho Iakìne naho i Tsòkare vaho i Saòle ana’ty rakemba nte-Kanàne.
11 og Levis sønner: Gerson, Kahat og Merari,
O ana’ i Levio: i Gersòne, i Kehàte naho i Merarý.
12 og Judas sønner: Er og Onan og Sela og Peres og Serah - men Er og Onan døde i Kana'ans land - og Peres' sønner var Hesron og Hamul;
O ana’ Iehodào: I Ere naho i Onane naho i Selà naho i Perètse vaho i Zèrake (fe nivetrak’ an-tane Kanàne añe t’i Ere naho i Onane; ) vaho ty ana’ i Perètse: i Ketsrone naho i Kamòle.
13 og Issakars sønner: Tola og Puva og Job og Simron,
O ana’ Isakareo: i Tolà, naho i Povà, naho Iòbe vaho i Simròne.
14 og Sebulons sønner: Sered og Elon og Jahle'el;
O ana’ i Zebolone: i Sèrede, naho i Elòne vaho Iak’ leèle
15 dette var Leas sønner, som hun fødte Jakob i Mesopotamia, og dessuten Dina, hans datter, i alt tre og tretti sjeler, sønner og døtre.
(ana’ i Leae iaby irezay, o nasama’e ho a Iakòbe e Padan’ arameo rekets’ i Dinae anak’ ampela’ey, le ni-telo-polo telo amby ty ana-dahi’e miharo anak’ ampela.)
16 Og Gads sønner: Sifion og Haggi, Suni og Esbon, Eri og Arodi og Areli,
O ana’ i Gadeo: i Tsifiòne, naho i Kagý, i Soný, naho i Etsbòne, i Erý, naho i Arodý vaho i Arelý.
17 - og Asers sønner: Jimna og Jisva og Jisvi og Bria og Serah, deres søster, og Brias sønner var Heber og Malkiel;
O ana’ i Asereo: Iimnà, naho Iisvà, naho Iisvý, naho i Berìa vaho i Sèrake rahavave’ iareo. O ana’ i Berìao: i Kebère naho i Malkièle;
18 dette var barn av Silpa, som Laban gav sin datter Lea; hun fødte Jakob disse barn, seksten sjeler.
(irezay ro ana’ i Zilpae, i nomei’ i Labàne amy ana’e Leae vaho nasama’e ho a’ Iakòbe—ondaty folo eneñ’ amby.)
19 Jakobs hustru Rakels sønner: Josef og Benjamin;
O ana’ i Rahkele vali’ Iakòbeo: I Iosefe naho i Beniamine.
20 og Josef fikk barn i Egyptens land med Asnat, datter til Potifera, presten i On: Manasse og Efra'im;
Nahatoly i Menasè naho i Efraime an-tane Mitsraime ao t’Iosefe, i nasama’ i Asenate ana’ i Potifera, mpisoro’ i Oney, ho aze rey.
21 og Benjamins sønner: Bela og Beker og Asbel, Gera og Na'aman, Ehi og Ros, Muppim og Huppim og Ard;
O ana’ i Beniamineo: i Bèla, naho i Bèkere, naho i Asbèle, i Gerà, naho i Naamàne, i Eký, naho i Ròse, i Mopìme, naho i Khopìme vaho i Arde,
22 dette var de barn som Jakob fikk med Rakel, i alt fjorten sjeler.
(nasama’ i Rahkele am’ Iakòbe i ana’e rey: ondaty folo efats’amby.)
23 Og Dans sønn: Husim,
Ty ana’ i Dane: i Kosìme.
24 og Naftalis sønner: Jahse'el og Guni og Jeser og Sillem;
O ana’ i Naftalio: Iaktseèle, naho i Goný, naho Ietsère vaho i Sileme,
25 dette var sønnene til Bilha, som Laban gav sin datter Rakel; hun fødte Jakob disse barn, i alt syv sjeler.
(i Bilhae, natolo’ i Labàne amy ana’e Rahkele ty nahatoly irezay ho am’ Iakobe—nitontañe h’ondaty fito).
26 Alle de som kom med Jakob til Egypten, og som var utgått av hans lend, foruten Jakobs sønnekoner, var i alt seks og seksti sjeler.
Ze hene ondati’ Iakòbe nitotsake Mitsraime añe, o boak’am-bania’e ao naho tsy o valin’ ana’eo, le ondaty enem-polo eneñ’ amby.
27 Og Josefs sønner, som han fikk i Egypten, var to; alle av Jakobs hus, som kom til Egypten, var sytti sjeler.
Roe ty ana’ Iosefe nisamake e Mitsraime ao; aa le fitompolo ty an-kasavereña’ Iakòbe nandoake e Mitsraime añe.
28 Og han sendte Juda i forveien til Josef og bad at han skulde vise ham vei til Gosen; så kom de til landet Gosen.
Nirahe’e aolo mb’am’Iosefe mb’eo t’Iehodà hatoro’e aze hey ty lalañe mb’e Gosena mb’eo, vaho nimoak’ an-tane Gosena ao iereo.
29 Og Josef lot spenne for sin vogn og drog op til Gosen for å møte Israel, sin far; og da han fikk se ham, falt han ham om halsen og gråt lenge i hans armer.
Nampihentseñe’ Iosefe ty sarete’e le nionjom-b’eo hifanalaka am’ Israele rae’e e Gosena ao. Niheo ama’e mb’eo re, le namorokoko am-pititia’e vaho nangololoike ela am-pititia’e eo.
30 Da sa Israel til Josef: Nu vil jeg gjerne dø, efterat jeg har sett ditt ansikt og vet at du ennu lever.
Hoe t’Israele am’ Iosefe, Apoho hikenkañe henaneo, fa nitreako ty tarehe’o t’ie mbe veloñe.
31 Og Josef sa til sine brødre og til sin fars hus: Jeg vil dra op og melde det til Farao og si til ham: Mine brødre og min fars hus, som var i Kana'ans land, er kommet til mig;
Hoe t’Iosefe aman-drahalahi’e naho añ’anjomban-drae’e, Hiavotse mb’eo iraho hitalily ty hoe amy Parò: Fa totsak’ amako atoy o rahalahikoo naho ty anjomban-draeko boak’ an-tane Kanàne añe.
32 Og mennene er fehyrder, de er folk som driver feavl, og sitt småfe og sitt storfe og alt det de eier, har de hatt med sig hit.
Mpiarak’ añondry o lahilahio, fa mpihare, le hene nendese’ iereo o mpirai-lia’eo naho o mpirai-tro’eo vaho ze he’e am’iareoo.
33 Og når Farao kaller eder til sig og sier: Hvad er eders levevei?
Ie koiha’ i Parò manao ty hoe, Inom-bao ty tolon-draha’ areo?
34 da skal I si: Dine tjenere har drevet feavl fra vår ungdom av og til nu, både vi og våre fedre - da får I bo i landet Gosen; for alle fehyrder er en vederstyggelighet for egypterne.
le hanoa’areo ty hoe, Fa mpihare boak’ amy te niajalahy pake henane o mpitoro’oo, zahay naho o roae’aio—soa t’ie hitoetse an-tane Gosena, amy te mampangorý o nte-Mitsraimeo ze atao mpiarak’ añondry.
