1 Mosebok 45
1 Da kunde ikke Josef lenger legge bånd på sig for alle dem som stod hos ham; han ropte: La hver mann gå ut fra mig! Og det var ingen tilstede da Josef gav sig til kjenne for sine brødre.
Alors Joseph ne put se contenir devant tous ceux qui étaient présents; il s’écria: « Faites sortir tout le monde. » Et il ne resta personne avec lui quand il se fit connaître à ses frères.
2 Og han brast i gråt og gråt så høit at egypterne hørte det, og de hørte det i Faraos hus.
Il éleva la voix en pleurant; les Egyptiens l’entendirent, et la maison de Pharaon l’entendit.
3 Og Josef sa til sine brødre: Jeg er Josef, lever min far ennu? Men hans brødre kunde ikke svare ham, så forferdet stod de der foran ham.
Joseph dit à ses frères: « Je suis Joseph! Mon père vit-il encore? » Mais ses frères ne purent lui répondre, tant ils étaient bouleversés devant lui.
4 Da sa Josef til sine brødre: Kjære, kom hit til mig! Så gikk de bort til ham; og han sa: Jeg er Josef, eders bror, som I solgte til Egypten.
Et Joseph dit à ses frères: « Approchez-vous de moi «; et ils s’approchèrent. Il dit: « Je suis Joseph, votre frère, que vous avez vendu pour être mené en Égypte.
5 Men vær nu ikke bekymret og sørg ikke over at I solgte mig hit! For å holde eder i live har Gud sendt mig hit i forveien for eder;
Maintenant ne vous affligez pas et ne soyez pas fâchés contre vous-mêmes de ce que vous m’avez vendu pour être conduit ici; c’est pour vous sauver la vie que Dieu m’a envoyé devant vous.
6 for nu har det vært hungersnød i landet i to år, og ennu kommer det fem år da der hverken skal pløies eller høstes.
Car voilà deux ans que la famine est dans ce pays, et pendant cinq années encore il n’y aura ni labour ni moisson.
7 Men Gud har sendt mig i forveien for eder fordi han vilde levne eder en rest på jorden, og fordi han vilde holde eder i live, så det blev en stor frelse.
Dieu m’a envoyé devant vous pour vous assurer un reste dans le pays et vous faire subsister pour une grande délivrance.
8 Så er det da ikke I som har sendt mig hit, men Gud; og han har satt mig til far for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker i hele Egyptens land.
Et maintenant, ce n’est pas vous qui m’avez envoyé ici, mais c’est Dieu; il m’a établi père de Pharaon, seigneur sur toute sa maison et gouverneur de tout le pays d’Égypte.
9 Skynd eder og dra op til min far og si til ham: Så sier din sønn Josef: Gud har satt mig til herre over hele Egypten; kom ned til mig, dryg ikke!
Hâtez-vous de monter vers mon père, et vous lui direz: Ainsi a parlé ton fils Joseph: Dieu m’a établi seigneur sur toute l’Égypte; descends vers moi sans tarder.
10 Du skal få bo i landet Gosen og være mig nær, både du og dine barn og dine barnebarn med ditt småfe og storfe og alt det du har.
Tu habiteras dans le pays de Gessen, et tu seras près de moi, toi et tes fils, et les fils de tes fils, tes brebis et tes bœufs, et tout ce qui est à toi.
11 Og jeg vil sørge for dig der - for ennu kommer det fem hungersår - forat du ikke skal utarmes, du og ditt hus og alle de som hører dig til.
Là, je te nourrirai, — car il y aura encore cinq années de famine, — afin que tu ne souffres pas, toi, ta maison et tout ce qui est à toi.
12 Og nu ser både I og min bror Benjamin med egne øine at det er jeg som taler med eder.
Voici, vos yeux voient, ainsi que les yeux de mon frère Benjamin, que c’est ma bouche qui vous parle.
13 Fortell da min far om all min herlighet i Egypten og om alt det I har sett; og skynd eder å føre min far her ned!
Racontez à mon père toute ma gloire en Égypte et tout ce que vous avez vu, et faites au plus tôt descendre ici mon père. »
14 Så falt han sin bror Benjamin om halsen og gråt, og Benjamin gråt i hans armer.
Alors il se jeta au cou de Benjamin, son frère, et pleura; et Benjamin pleura sur son cou.
15 Og han kysset alle sine brødre og gråt ved deres bryst; og siden talte hans brødre med ham.
Il baisa aussi tous ses frères, et pleura en les tenant embrassés; puis ses frères s’entretinrent avec lui.
16 Og da det spurtes i Faraos hus at Josefs brødre var kommet, blev Farao og hans tjenere glade.
Le bruit se répandit dans la maison de Pharaon que les frères de Joseph étaient venus: ce qui fut agréable à Pharaon et à ses serviteurs.
17 Og Farao sa til Josef: Si til dine brødre: Så skal I gjøre: I skal lesse på eders dyr og fare hjem til Kana'ans land,
Et Pharaon dit à Joseph: « Dis à tes frères: Faites ceci: chargez vos bêtes et partez pour le pays de Canaan
18 og ta så eders far og eders husfolk og kom til mig, og jeg vil gi eder det beste i Egyptens land, og I skal ete av landets fedme.
et, ayant pris votre père et vos familles, revenez auprès de moi. Je vous donnerai ce qu’il y a de meilleur au pays d’Égypte, et vous mangerez la graisse du pays.
19 Dette byder jeg dig nu å si til dem: Så skal I gjøre: I skal ta med eder vogner fra Egypten til eders barn og hustruer og hente eders far og komme hit,
Tu es autorisé à leur dire: Faites ceci: prenez dans le pays d’Égypte des chariots pour vos enfants et pour vos femmes; amenez votre père et venez.
20 og I skal ikke kvie eder for å reise fra eders eiendeler; for det beste i hele Egyptens land skal være eders.
Que vos yeux ne s’arrêtent pas avec regret sur les objets que vous devrez laisser, car ce qu’il y a de meilleur dans tout le pays d’Égypte est à votre disposition. »
21 Og Israels sønner gjorde så; og Josef gav dem vogner efter Faraos befaling og gav dem niste med på veien.
Les fils d’Israël firent ainsi; Joseph leur donna des chariots, selon l’ordre de Pharaon, ainsi que des provisions pour la route.
22 Og han gav dem alle hver sin høitidsklædning, men Benjamin gav han tre hundre sekel sølv og fem høitidsklædninger.
Il leur donna à tous des vêtements de rechange, et il donna à Benjamin trois cents pièces d’argent et cinq vêtements de rechange.
23 Likeledes sendte han til sin far ti asener som bar av det beste Egypten hadde, og ti aseninner som bar korn og brød og fødevarer for hans far. på reisen.
Il envoya également à son père dix ânes chargés des meilleurs produits de l’Égypte, et dix ânesses chargées de blé, de pain et de vivres, pour son père pendant le voyage.
24 Så lot han sine brødre fare, og de reiste; og han sa til dem: Trett ikke med hverandre på veien!
Puis il congédia ses frères, qui partirent; et il leur dit: « Ne vous querellez pas en chemin. »
25 Så drog de op fra Egypten og kom til Kana'ans land, til Jakob, sin far.
Ayant monté de l’Égypte, ils arrivèrent dans le pays de Canaan, auprès de Jacob, leur père.
26 Og de fortalte ham at Josef ennu var i live, og at han var hersker over hele Egyptens land. Men hans hjerte var og blev koldt, for han trodde dem ikke.
Ils lui dirent: « Joseph vit encore, c’est même lui qui gouverne tout le pays d’Égypte. » Mais son cœur resta froid, parce qu’il ne les croyait pas.
27 Så fortalte de ham alt det Josef hadde sagt til dem, og han så vognene som Josef hadde sendt til å hente ham i; da oplivedes Jakobs deres fars ånd.
Ils lui rapportèrent alors toutes les paroles que Joseph avait dites. Lorsqu’il eut vu les chariots que Joseph avait envoyés pour le transporter, l’esprit de Jacob, leur père, se ranima,
28 Og Israel sa: Det er nok; Josef, min sønn, lever ennu; jeg vil dra avsted og se ham før jeg dør.
et Israël dit: « C’est assez! Joseph, mon fils, vit encore! j’irai et je le verrai avant de mourir. »
