1 Mosebok 45
1 Da kunde ikke Josef lenger legge bånd på sig for alle dem som stod hos ham; han ropte: La hver mann gå ut fra mig! Og det var ingen tilstede da Josef gav sig til kjenne for sine brødre.
Josef ne ok nyal gengʼo mirima mane en-go e nyim joma ne tiyone. Kendo noywak matek niya, “Goluru ngʼato angʼata oko e nyima!” Kuom mano ne onge ngʼato angʼata mane nigi Josef kane ohulore ne owetene.
2 Og han brast i gråt og gråt så høit at egypterne hørte det, og de hørte det i Faraos hus.
Kendo noywak matek ma jo-Misri nowinje, kendo jood Farao bende nowinjo wachno.
3 Og Josef sa til sine brødre: Jeg er Josef, lever min far ennu? Men hans brødre kunde ikke svare ham, så forferdet stod de der foran ham.
Josef nowacho ne owetene niya, “An Josef! Bende wuora pod ngima?” To owetene ne ok nyal dwoke, nikech luoro nomakogi ahinya e nyim Josef.
4 Da sa Josef til sine brødre: Kjære, kom hit til mig! Så gikk de bort til ham; og han sa: Jeg er Josef, eders bror, som I solgte til Egypten.
Eka Josef nowacho ne owetene niya, “Biuru machiegni buta.” Kane gisetimo kamano, nowachonegi niya, “An owadu Josef mane uuso e piny Misri!
5 Men vær nu ikke bekymret og sørg ikke over at I solgte mig hit! For å holde eder i live har Gud sendt mig hit i forveien for eder;
To koro, kik chunyu chandre kendo kik ucharu nine uusa ka nikech Nyasaye noora motelonu mondo ares ngimau.”
6 for nu har det vært hungersnød i landet i to år, og ennu kommer det fem år da der hverken skal pløies eller høstes.
Kuom higni ariyo kech osebedo e piny, kendo kuom higni abich mabiro pur kata keyo ok nobedie.
7 Men Gud har sendt mig i forveien for eder fordi han vilde levne eder en rest på jorden, og fordi han vilde holde eder i live, så det blev en stor frelse.
Nyasaye noora motelonu mondo arit kothu modongʼ e piny kendo mondo ores ngimau gi resruok maduongʼ.
8 Så er det da ikke I som har sendt mig hit, men Gud; og han har satt mig til far for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker i hele Egyptens land.
“Kuom mano, ok un ema ne uora ka to Nyasaye ema ne oora. En ema noketo abedo wuon Farao, ruoth mar ode duto kendo jatelo mar jo-Misri duto.
9 Skynd eder og dra op til min far og si til ham: Så sier din sønn Josef: Gud har satt mig til herre over hele Egypten; kom ned til mig, dryg ikke!
Koro returu piyo udog ir wuora kendo uwachne ni, ‘Ma e gima Josef wuodi owacho: Nyasaye oseketa ruoth mar piny Misri duto. Bi ira; kendo kik ideki.
10 Du skal få bo i landet Gosen og være mig nær, både du og dine barn og dine barnebarn med ditt småfe og storfe og alt det du har.
Ibiro dak e piny Goshen kendo machiegni koda; ma en in gi nyithindi, nyikwayi, jambi, dhogi kod gik moko duto ma in-go.
11 Og jeg vil sørge for dig der - for ennu kommer det fem hungersår - forat du ikke skal utarmes, du og ditt hus og alle de som hører dig til.
Abiro pidhi kanyo, nikech pod nitiere higni abich mag kech mabiro. To ka ok kamano, in kod joodi duto kod giwu duto ubiro chanduru.’
12 Og nu ser både I og min bror Benjamin med egne øine at det er jeg som taler med eder.
“Unyalo neno un uwegi, kaachiel gi Benjamin owadwa bende, ni adier an Josef ema awuoyo kodu.
13 Fortell da min far om all min herlighet i Egypten og om alt det I har sett; og skynd eder å føre min far her ned!
Nyisuru wuora luor ma omiya e piny Misri duto kod gik moko duto ma useneno. Kendo keluru wuora kae piyo.”
14 Så falt han sin bror Benjamin om halsen og gråt, og Benjamin gråt i hans armer.
Eka Josef nokwako owadgi Benjamin, kendo noywak kendo Benjamin bende nokwake kaywak.
15 Og han kysset alle sine brødre og gråt ved deres bryst; og siden talte hans brødre med ham.
Kendo nonyodho owetene duto kendo noywak kokwakogi. Bangʼe owetene nowuoyo kode.
16 Og da det spurtes i Faraos hus at Josefs brødre var kommet, blev Farao og hans tjenere glade.
Kane wach ochopo e kar dak ruoth Farao ni owete Josef osebiro, Farao kaachiel gi jotije nomor.
17 Og Farao sa til Josef: Si til dine brødre: Så skal I gjøre: I skal lesse på eders dyr og fare hjem til Kana'ans land,
Farao nowacho ne Josef niya, “Nyis oweteni, oyie misikegi kuom pundegi mondo gidog Kanaan,
18 og ta så eders far og eders husfolk og kom til mig, og jeg vil gi eder det beste i Egyptens land, og I skal ete av landets fedme.
eka gidhi gikel wuonu kod joode duto mondo gidwog ira. Abiro miyogi kama ber moloyo e piny Misri kendo ginicham gik machiek e lopni.”
19 Dette byder jeg dig nu å si til dem: Så skal I gjøre: I skal ta med eder vogner fra Egypten til eders barn og hustruer og hente eders far og komme hit,
Bende asemiyi chik mondo inyisgi niya, “Kawuru geche miywayo gi punde e piny Misri mondo udhi uomgo nyithindeu gi mondeu kod wuonu kendo ubi kodgi ka.
20 og I skal ikke kvie eder for å reise fra eders eiendeler; for det beste i hele Egyptens land skal være eders.
Kik uparru kuom gik maun-go e pinyu, nikech gik mabeyo mag Misri duto nobed mau.”
21 Og Israels sønner gjorde så; og Josef gav dem vogner efter Faraos befaling og gav dem niste med på veien.
Omiyo yawuot Israel notimo kamano. Josef nomiyogi geche miywayo gi punde, mana kaka Farao nowachone kendo en bende nomiyogi gik mane ginyalo konyore godo e yo.
22 Og han gav dem alle hver sin høitidsklædning, men Benjamin gav han tre hundre sekel sølv og fem høitidsklædninger.
Nomiyo moro ka moro kuomgi law manyien to Benjamin nomiyo fedha mapekgi oromo kilo mia adek kod lewni mopogore opogore abich.
23 Likeledes sendte han til sin far ti asener som bar av det beste Egypten hadde, og ti aseninner som bar korn og brød og fødevarer for hans far. på reisen.
Kendo magi e gik mane ooro ni wuon-gi: punde apar motingʼo gik mabeyo mag Misri kod punde apar mamon motingʼo cham kod makati kod chiemo mane onyalo konyorego e wuoth ka obiro Misri.
24 Så lot han sine brødre fare, og de reiste; og han sa til dem: Trett ikke med hverandre på veien!
Eka Josef nokowo owetene modhi, kendo kane koro giwuok gidhi nowachonegi niya, “Kik udhaw kendu e wangʼ yo!”
25 Så drog de op fra Egypten og kom til Kana'ans land, til Jakob, sin far.
Kuom mano negiwuok Misri kendo gibiro Kanaan ir Jakobo wuon-gi.
26 Og de fortalte ham at Josef ennu var i live, og at han var hersker over hele Egyptens land. Men hans hjerte var og blev koldt, for han trodde dem ikke.
Neginyiso Jakobo niya, “Josef pod ngima kendo koro en e ruodh Misri duto.” Jakobo ne dhoge omoko, mi ok noyie gi wachgino.
27 Så fortalte de ham alt det Josef hadde sagt til dem, og han så vognene som Josef hadde sendt til å hente ham i; da oplivedes Jakobs deres fars ånd.
To kane giwachone gik moko duto mane Josef osewachonegi kendo kane oneno geche mane Josef oseoro mondo odhi otere ire, chuny Jakobo wuon-gi noduogo.
28 Og Israel sa: Det er nok; Josef, min sønn, lever ennu; jeg vil dra avsted og se ham før jeg dør.
Kendo Israel nowacho niya, “Ayie ni Josef wuoda pod ngima. Abiro dhi mondo anene kapok atho.”
