1 Mosebok 41
1 Så hendte det da to år var omme, at Farao drømte han stod ved elven.
Hagi tare zagegafu agateretegeno Fero'a ava'na keana, Naeli timofo ankenare oti'negeno,
2 Og se, det steg op av elven syv kyr, vakre å se til og fete, og de gikk og beitet i elvegresset.
ame huno Naeli timpintira 7ni'a masavenke huno afovage Bulimakao afu'tamimo'za hanati'za, tinkenafinti traza tragahu'za nenazageno ke'ne.
3 Og efter dem steg det op av elven syv andre kyr, stygge å se til og magre, og de stod ved siden av de andre kyr på elvebredden.
Anante'ma keana, ete 7ni'a zaferinage huno, vahe'mo kesane huga osu'nea Bulimakao afuzaga Naeli timpinti ehanati'za, tinkenafi ko'ma emani'naza bulimakane magopi oti'za mani'naze.
4 Og de stygge og magre kyr åt op de syv vakre og fete kyr. Da våknet Farao.
Haviza hu'za zaferinage hu'naza Bulimakao afumo'za, 7ni'a knare'ma hu'za afovage'ma hu'naza Bulimakao afutamina zamahe'za nehana hu'naze. Anazama keteno'a Fero'a avu'ma mase'nefintira oti'ne.
5 Så sovnet han igjen og drømte annen gang, og se, syv aks, frodige og gode, vokste op på ett strå.
Ete mago'ene Fero'a mase'neno ava'nama keana, mago witi ramparera ome ahente eme ahente huno 7ni'a ranra nenage huno knare hu'nea witi me'negeno ke'ne.
6 Og efter dem skjøt det op syv aks som var tynne og svidd av østenvind.
Hanki ete henkama hanatia 7ni'a witi raga'amo'a osi higeno, zage hanatitegati ea zaho'mo azeri hagege higeno, nena'a fore hu so'e osu'ne.
7 Og de tynne aks slukte de syv frodige og fulle aks. Da våknet Farao, og skjønte at det var en drøm.
Hagi osi witi ragamo'za 7ni'a ranra witi raga rente'neana asgahu nevazizageno ke'ne. Fero'a otino keana higeno ava'na koe huno hu'ne.
8 Men om morgenen var han urolig til sinns, og han sendte bud og lot kalle alle tegnsutleggerne og alle vismennene i Egypten; og Farao fortalte dem sine drømmer, men det var ingen som kunde tyde dem for ham.
Hagi nanterame otino antahintahi hakare nehuno, vahe huzmantege'za kasnampa vahezagane antahi'zane vahezagama Isipima nemaniza vahe ome zamasamige'za eme atru hu'naze. Fero'a ava'na ke'ama zamasmiana mago'mo'a eriama huno Ferona asamigara osu'ne.
9 Da talte den øverste munnskjenk til Farao og sa: Jeg må idag minne om mine synder.
Hagi anante vugota huno Fero kapure kva hunentea ne'mo'a amanage huno Ferona asami'ne, Ko'ma nagrama ufre'noa knazamofo nanekea meni huama hu'na kasamigahue.
10 Farao blev vred på sine tjenere og satte mig fast hos høvdingen over livvakten, både mig og den øverste baker.
Feroga eri'za vahe ka'a karimpa aherantenka, kavate kva ne'mofo nompi, nagri'ene vugota huno breti negrea ne'ene kina hurante'nane.
11 Da hadde vi hver sin drøm i samme natt, jeg og han, og våre drømmer hadde hver sin mening.
Magoke kerageke tarega'mota ava'na ke'noe. Agrane nagra'ene, ava'na ti'afina taregamota rurerure av'ana ke'noankino, agu'agesa'a metere hu'ne.
12 Og det var en hebraisk gutt sammen med oss der; han var tjener hos høvdingen over livvakten; ham fortalte vi våre drømmer, og han tydet dem for oss; efter som enhver hadde drømt, tydet han dem.
Hibru nehazana magora anampina tagra'enena mani'neankino, kinimofo avate'ma kvama nehaza sondia vahe'mokizmi kva ne'mofo eri'za ne'mo kina hu'neno, ava'na keti'a agri asamukeno huama huno ana avana ketiamofo agu'agesa'a tasami'ne.
13 Og som han tydet dem for oss, således gikk det; jeg blev satt i mitt embede igjen, og han blev hengt.
Hagi huama'ma huno tasmi'nea kante anteno nagrira ete eri'zaniafi navrenenteno, agrira zafare aheno hanti'ne.
14 Da sendte Farao bud og lot Josef kalle, og de førte ham skyndsomt ut av fengslet; og han lot sig rake og skiftet klær og trådte frem for Farao.
Hagi Fero'a huzmantege'za Josefena mopa agu'a kina nompi mani'nege'za ame hu'za ome avre'za ageno, agi azoka hareno kena'a eri vasiteno, Fero avuga uhanati'ne.
15 Da sa Farao til Josef: Jeg har hatt en drøm, og det er ingen som kan tyde den; men jeg har hørt si om dig at så snart du hører en drøm, kan du tyde den.
Fero'a amanage huno Josefena asami'ne, Nagrama ke'noa ava'namofo agafa'a, magore huno eriama huno nasmiga vahera omanitfa hu'ne. Hagi kagri kagenke nasami'za, ava'na kea eriama nehane hu'za hu'naze.
16 Og Josef svarte Farao og sa: Det står ikke til mig; Gud vil gi et svar som spår lykke for Farao.
Higeno Josefe'a anage huno Ferona asami'ne, Nagra'a huamara osugahuanki, Anumzamo agrake Feroga ana avana keka'amofo agu'agesa'a eri ama huno kasamigahie.
17 Da sa Farao til Josef: Jeg syntes i drømme at jeg stod på elvebredden.
Nehigeno Fero'a anage huno Josefena asami'ne, Ava'nama ke'nofina, Naeli timofo ankenare,
18 Og se, av elven steg det op syv kyr, fete og vakre av skikkelse, og de gikk og beitet i elvegresset.
oti'nena negogeno, masavenke huno ra avufgane bulimakaona 7ni'a Naeli timpinti hanati'za traza nenazage'na ke'noe.
19 Og efter dem steg det op syv andre kyr, tynne og svært stygge av skikkelse og magre; jeg har aldri sett så stygge kyr i hele Egyptens land.
Negogeno ana timpinti mago'ene 7ni'a zaferinage huno kesane osuga hu'nea bulimakao afutamina, magore hu'na Isipi mopafina kora onke'noa afuzaga ke'noe.
20 Og de magre og stygge kyr åt op de syv første, fete kyr.
Ana zaferinage huno asane huga osu'nea bulimakao afu'zagamo'za koteno'ma 7ni'a masavenke avufgane bulimakao afu'tmina zamahe'za ne'naze.
21 Og da de hadde fått dem til livs, kunde det ikke merkes på dem, de var like stygge å se til som før. Da våknet jeg.
Hianagi ana afu'zagamo'za kote'za mani'naza kanteke vahe'mofo asane osu'are mani'nazage'na nege'na, navu'ma mase'nofintira oti'noe.
22 Så drømte jeg igjen, og se: Syv aks, fulle og gode, vokste op på ett strå.
Hagi ete mago'ane mase'nena mago ava'na koana, mago witimofo rampa'arera, 7ni'a ranra nena raga'a ome ahente eme ahente hu'negena,
23 Og efter dem skjøt det op syv aks som var fortørket og tynne og svidd av østenvind.
negogeno henka ete 7ni'a osasi rampa'ane witi hanatiana hagege hugege higeno, zage hanatitegati ea amuho'ane zaho'mo temagigeno hanati haviza hu'ne.
24 Og de tynne aks slukte de syv gode aks. Og jeg fortalte det til tegnsutleggerne, men ingen kunde forklare det for mig.
Ana osi rampane witimo 7ni'a ranra rampamo nenage huno ahente'nea witi rampa'a, aga asgahu nakri'ne. Hige'na ana ava'nagea kasnampa vahe'zaga zamasmuanagi mago'mo'a huama huno onasmi'ne.
25 Da sa Josef til Farao: Faraos drømmer har én mening; hvad Gud vil gjøre, har han latt Farao få vite.
Josefe'a amanage huno Ferona asami'ne, Feroga tare ava'nama ke'nana zamo'a magoke kampi vu'ne, Anumzamo hania zamofo eri ama huno Agra'a Feroga eri kaveri hu'ne.
26 De syv gode kyr er syv år, og de syv gode aks er syv år; det er en og samme drøm.
Hagi 7ni'a knare zamavufagane bulimakamo'za 7ni'a kafu hu avame hu'naze. Hanki 7 ni'a nena'ane witi rampamo'za 7ni'a kafu hu avame hu'nazankino, ana tarega ava'na kenamo'a magoke agu'agesage me'ne.
27 Og de syv magre og stygge kyr som steg op efter dem, er syv år, og de syv tomme aks som var svidd av østenvinden, er syv hungersår, som skal komme.
Hagi 7ni'a knare osu zaferinage Bulimakaomozama marerinagenka ke'nanana, 7ni'a kafue. Hanki 7ni'a osasi huno hagege hu'nea witi ramparamima zage hanatitegati amuhonentake zaho'moma eme temagigenka ke'nanana, e'i 7ni'a kafufina tusi'a agatonto kna fore hugahie.
28 Det er som jeg sa til Farao: Hvad Gud vil gjøre, har han latt Farao se.
Maka'zana meni fore hania zamofonku nagra huama huna Feroga negasamuankino, ama anazana fore'ma hania zamofo Anumzamo'a Agra'a eri ama huno Feroga kaveri hu'ne.
29 Det kommer syv år med stor overflod i hele Egyptens land;
Hagi 7ni'a kafumofo agu'afina, maka Isipi mopafina, ne'zamo'a fore huhakare hugahie.
30 men efter dem kommer det syv hungersår, så all denne overflod skal bli glemt i Egyptens land, og hungeren skal arme ut landet;
Hianagi 7ni'a kafumofo agu'afina tusi'a agatonto kna egahiankino, ana agatonto zamo'a Isipi mopafina kave'ma fore'ma hu'nea kna osanige'za, rama'a ne'zama fore'ma hu'nea kafuraminkura vahe'mo'za zamage kanigahaze. Hagi miko'zana ahe fanane hanigeno, mopamo'a haviza hugahie.
31 og ingen skal minnes den overflod som var i landet, for hungeren bakefter; for den skal bli meget hård.
Ana mopafina kave'ma fore nehiaza osuno, agatereno tusi'a agate'za fore hanige'za, ko'ma knare kafuma mani'naza zankura zamagesa ontahigahaze.
32 Men at drømmen kom to ganger for Farao, det vil si at saken er fast besluttet av Gud, og at Gud vil gjøre det snart.
Ete mago'ene Anumzamo'ma ana ava'na ke Ferogama tare zupa kasmi'neana amanahu hu'ne, Anumzamo hanigeno ame huno anazana fore hugahie.
33 Nu skulde Farao utse sig en forstandig og vis mann og sette ham over Egyptens land!
Hanki Feroga mago knare antahi'zane, agu'agesane ne' azeri otigeno Isipi mopa kegava hino.
34 Det skulde Farao gjøre og så sette opsynsmenn over landet og ta femtedelen av avgrøden i Egyptens land i de syv overflodsår.
Feroga mago'a vahe zamazeri otige'za, 7ni'a kafufina kegava hu'ne'za, ne'zamo'ma hakare hania knafina ne'zana eri'za 5fu'a kevu ante'ne'za anampinti mago kevua refko hu'za Isipi mopafina mago'zahu hu'za ne'zana eritru hiho.
35 Og de skal samle alt som kan tjene til føde, i disse gode år som kommer, og under Faraos hånd dynge op korn i byene til føde og ta vare på det.
Ne'zamo'ma hakare hania kafufina huge'za, maka'a ne'zana nompi eri tru hiho. Ferogama kegava hu'nana ranra kumate witi ragane ne'zanena eritru hute'za, vahe'mo'za kegava hiho.
36 Og kornet skal tjene til forråd for landet i de syv hungersår som skal komme over Egyptens land, så landet ikke skal ødelegges av hungeren.
Isipi mopafina 7ni'a kafufima agatontoma fore'ma hania kna'afina, e'i anama eritru hania nezamo zamaza hanige'za, zamagakura hu'za ama ana mopafina ofrigahaze.
37 Disse ord syntes Farao og alle hans tjenere godt om.
Hanki Fero'ene eri'za vahe'amozama ana nanekema antahi'zana knare hu'ne.
38 Og Farao sa til sine tjenere: Mon det finnes nogen som han, en mann som har Guds ånd?
Fero'a eri'za naga'a zamasmino, Amanahukna huno, Anumzamofo Avamu'ene nera magora hakreta kegahuno?
39 Så sa Farao til Josef: Siden Gud har latt dig vite alt dette, så er det ingen så forstandig og vis som du.
Anante Fero'a anage huno Josefena asmi'ne, Anumzamo ana maka'zana kagri kasmi'negu, magora knare antahi'zane vahera omani'naze.
40 Du skal forestå mitt hus, og hele mitt folk skal rette sig efter ditt ord; bare tronen vil jeg ha fremfor dig.
Kagra nagri nona kegava hunenankena, ran tratera nagrake'za manisga hugantegahuanki, kema hanana kante vahenimo'za antahi kami'za kesga hugantegahaze.
41 Og Farao sa fremdeles til Josef: Se, jeg setter dig over hele Egyptens land.
Anage huteno Fero'a mago'ane anage huno Josefena asami'ne, Nagra mika Isipi mopa kegava huogu kva kazeri otue.
42 Og Farao tok sin signetring av sin hånd og satte den på Josefs hånd og klædde ham i klær av fint lin og hengte en gullkjede om hans hals.
Anage nehuno Fero'a azampinti agra'a rinia zafino Josefe azampi vazinenteno, knare kasefa kena eri vasinenteno, anankempi golire ananke nofi hunte'ne.
43 Og han lot ham kjøre i den vogn som var nærmest efter hans egen, og de ropte foran ham: Abrek! Og han satte ham over hele Egyptens land.
Fero amagenare kva ne'mofo karisifi avrentegeno vano nehige'za, agri avufi kezati'za husga hunente'za, agrite zamarena re'naze! Nehuno maka Isipi mopa agri kvafi ante'ne.
44 Og Farao sa til Josef: Jeg er Farao, og uten din vilje skal ingen mann løfte hånd eller fot i hele Egyptens land.
Mago'ene, Fero'a Josefena anage huno asmi'ne, Nagra Fero'na huankino kagripinti'ma kema e'orinesuno'a, mago'mo'e huno azana erisga huno mago'zana huge, maka Isipi mopafina aga rentegera osugahie.
45 Og Farao gav Josef navnet Sofnat-Paneah og gav ham til hustru Asnat, en datter av Potifera, presten i On. Så drog Josef omkring i Egyptens land.
Nehuno Josefenkura Zafenat-panea'e huno Fero'a agi'a antemine. Ana nehuno Oni kumate pristi ne' Potifera mofa Asenati ara avremine. Higeno Josefe'a agra Isipi mopa agu'afi vano nehige'za ke'naze.
46 Josef var tretti år gammel da han stod for Egyptens konge Faraos åsyn. Og efterat Josef var gått ut fra Farao, reiste han gjennem hele Egyptens land.
Hagi Josefe'a 30'a Zagegafu huteno, Isipi kini ne' Ferontera eri'zana eri'ne. Ana huteno Josefe'a Fero enema mani'neretira atreno maka Isipi mopafina vano hu'ne.
47 Og jorden bar rikelig i de syv overflodsår.
Hagi 7ni'a zagegafumofo agu'afina ne'zamo'a ana mopafina ampore'ne.
48 Og han samlet alle slags grøde i de syv gode år som kom i Egyptens land, og la den op i byene; i hver by la han op avgrøden fra landet som lå omkring.
Hutegeno maka ne'zama 7ni'a kafufi Isipi mopafi fore'ma hiana eritru huno ranra kumapima me'nea nontamimpi ante'ne. Maka'a hozafinti ne'zama eri'za e'nazana, mago mago kumate'ma me'nea nompi eri atru hutere hu'ne.
49 Så hopet da Josef op korn som havets sand, i svære mengder, inntil de holdt op med å telle; for det var ikke tall på det.
Ana nehuno Josefe'a witi rgama eritru hu'neana, hagerinkenafi kasepankna huno zogi atru higeno, mago'ene sigerirera erinte'za hantigara osu'naze. Na'ankure nompina aviteno herafi ramigeno anara hu'ne.
50 Før det første hungersår kom, fikk Josef to sønner med Asnat, datter av Potifera, presten i On.
Agate kna fore osu'negeno, tare ne'mofavre Josefena fore humi'ne. Oni kumate pristi ne' Potifera mofa Asenati ana mofavrerarena kase ami'ne.
51 Og Josef kalte sin førstefødte sønn Manasse; for sa han Gud har latt mig glemme all min møie og hele min fars hus.
Hagi Josefe'a zage ne'mofavre'amofo agi'a, Manase'e huno antenemino anage hu'ne, na'ankure knazama eri'noane, nenfa nonku'enena Anumzamo'a eri nagekani nante'ne.
52 Og den andre sønn kalte han Efra'im; for sa han Gud har gjort mig fruktbar i det land som jeg led ondt i.
Anantera mago ne'mofavre nenteno agi'a, Efraemi'e huno antenemino anage hu'ne, natazampi mani'noa mopafi Anumzamo nazeri raga renante'ne.
53 Da de syv overflodsår i Egyptens land var til ende,
Hagi 7ni'a kafumofo agu'afi Isipi mopafima ne'zamo'ma ampomare'nereti vagaregeno,
54 begynte de syv hungersår å komme, således som Josef hadde sagt. Da blev det hungersnød i alle landene, men i hele Egyptens land var det brød.
Josefe'ma ke hu'nere, 7ni'a kafumofo agu'afina agate kna egeno miko'a mopa kaziga aga'zanku huva re'neanagi, Isipi mopamofo agu'afina ne'zana me'ne.
55 Og da hele Egyptens land led hunger, ropte folket til Farao om brød. Da sa Farao til alle egypterne: Gå til Josef! Hvad han sier eder, skal I gjøre.
Tusi zamagazanku maka Isipi mopafina nehu'za, Ferontega nezanku zavike hazageno, Fero'a maka Isipi vahera zamasmino, Josefente vinkeno'ma na'ane nanekema tmasmisiana kema haniaza hiho.
56 Da det nu var hungersnød over hele landet, åpnet Josef alle oplagshusene og solgte korn til egypterne; for hungersnøden var hård i Egyptens land.
Maka kaziga mopa kagi'afina zamagaku hazageno, Josefe'a mika feno nona anagige'za Isipi vahe'mo'za anampinti ne'zana miza se'naze. Ana nehigeno tusi'a agate'zamo miko Isipi mopafina fore hu'ne.
57 Og fra alle landene kom de til Josef i Egypten for å kjøpe korn; for hungersnøden var hård i alle landene.
Zamagazamo maka kaziga mopafina hige'ze maka kaziga mopareti vahe'mo'za, Isipiti witi ne'zazmia Josefenteti eme miza hu'naze.
